Debatterede forsvarsforbehold til kommende folkeafstemning

HOLEBY: Den 1. juni skal danskerne til stemmeurnerne for at afklare om Danmark skal afskaffe forsvarsforbeholdet til EU. Derfor havde Holeby Medborgerhus tirsdag aften inviteret til debatmøde med de lokale folketingspolitikere Kasper Roug fra Socialdemokratiet og René Christensen fra Dansk Folkeparti, der repræsenterede henholdsvis et ja og et nej til den kommende folkeafstemning.

Mens man i medborgerhuset ønskede sig flere deltagere, kunne Vivi Henningsen styre slagets gang som ordstyrer for debatten mellem de to folketingsmedlemmer.

- Når man skal ned og stemme, er det for det første vigtigt, at man går ned og gør det - uanset om man stemmer ja eller nej. Det er den demokratiske proces at gå ned og stemme, så det er utroligt vigtigt. Det man skal gøre sig en refleksion over er jo, hvad tænkte man dengang i 1993, hvor vi tog forbeholdet, og hvad er der sket siden. Er det egentlig ikke meget rart at have muligheden for at sige, at det ønsker jeg ikke at være en del af? At trække sig tilbage fra noget, som man kunne synes er grænseoverskridende. Den mulighed har vi i dag, og vi gør det fuldt lovligt. Vi gør det som fuldbyrdet medlem af EU. Og som statsministeren og daværende forsvarsminister Trine Bramsen sagde 28. januar, så betyder det ingenting, at vi har det forbehold i forhold til EU-systemet, fortæller René Christensen.

Men tiderne er skiftet siden januar måned, mener Kasper Roug.

- René bliver ved med at sige, hvad er det, der har ændret sig siden Trine Bramsen sagde, at hun ikke har noget problem med forsvarsforbeholdet. Det, der har ændret sig, er 24. februar, hvor Putin invaderer Ukraine. Det er vi helt åbne omkring. Hvad betyder det, når vi har haft en 24. februar? Det betyder i Danmark, at når man har fået det chok, som vi har fået der, så skal vi være med til at tage et ansvar. Og det gør vi ved at rykke sammen i Europa. Det gør vi ved at sige ja 1. juni for, at vi selvfølgelig skal være med til at udvikle en fælles sikkerhedspolitik. Så er vi med til at tage ansvar. Vi kan godt vælge at læne os tilbage i sofaen og sige, at det har ikke noget med os at gøre, men det mener jeg bare ikke er den rigtige vej som en demokratisk stat, når vi kan se 400 kilometer herfra en demokratisk stat, der er blevet angrebet af en ikke-demokratisk stat, fortæller Kasper Roug.

Ifølge René Christensen er det vigtigt at holde fast i de fire forbehold, som Danmark fik indført, da man gik med i Maastricht-traktaten i 1992. De fire forbehold er, at unionsborgerskabet ikke skulle erstatte det nationale statsborgerskab, forbehold for euroen, forbehold på den overstatslige retspolitik og på forsvarsområdet, der skal stemmes om 1. juni.

- Skal vi ikke have den garanti, at hvis EU kommer med en mission til et eller andet sted, vi ikke kan se os selv i, og hvor vi ikke ønsker at sende danske soldater af sted, fredsbevarende, angreb eller hvad pokker det kan være, så har vi den mulighed for at sige, at det ønsker vi ikke at være en del af. Det synes jeg, man skal reflektere over. Hvis man stemmer ja, skal man ikke komme om tre, fire, fem, 10 år og sige, at det var ærgerligt, vi stemte ja, for så er forbeholdet væk, og det kommer aldrig tilbage. Man kan ikke lave en ny afstemning, hvor man får forbeholdet tilbage. Men jeg håber da aldrig, at man skal bruge det. Jeg håber, at man af parlamentariske veje kan blive enige om at lave nogle fornuftige ting også i forhold til andre EU-lande. Men vi skal holde fast i det, fordi vi har set, at EU kan flytte sig i en negativ retning på rigtigt mange områder, fortæller René Christensen.

Krigen i Ukraine betyder dog, at man skal se på at udvide det internationale samarbejde, mener Kasper Roug.

- Det betyder noget, hvad der skete den 24. februar. Sikkerhedspolitik i Europa betyder også noget for vores dagligdag. På cybersikkerhedsområdet angriber man vores hospitaler og virksomheder hver eneste dag. Desværre sådan er det bare. Det er den nye virkelighed. Det var ikke så voldsomt for 10 år siden, men det er det i dag. Derfor bliver vi nødt til at rykke sammen. Vi bestemmer selv, hvad det er, vi vil bidrage med. Jeg anbefaler, at vi stemmer ja, for at vi også kan sidde med ved bordet. Der er ingen tvivl om, at for at vi kan få fred, skal vi skabe sikkerhed. Når vi først får sikkerhed, får vi også demokrati og udvikling. Det mener jeg er vejen frem. Når vi står i en situation, som vi gør nu, kan vi ikke stå alene. Vi har ikke brug for mindre internationalt samarbejde. Vi har brug for mere, fortæller han.