Annonce
Lolland

Forældre så chokeret til mens byrødder skændtes

Da Leo Christensen kom ned til forældrene, måtte de alle erkende, at det ikke lykkedes at få sagen om deres børns skole på byrådets åbne dagsorden. Men sagen blev efter Folketidendes oplysninger behandlet på lukket møde. Foto: Birgitta Andersen
I stueetagen sad forældrene fra specialskolen og fulgte lamslåede det ophedede skænderi mellem borgmesteren og Bente Borreskov.

LOLLAND: Mens bølgerne gik højt til byrådsmødet torsdag aften, fulgte en flok forældre fra specialskolen mødet på storskærmene i stueetagen på det gamle pakhus i Maribo, hvor aftenens byrådsmøde blev holdt på førstesalen.

Se dramaet i videoen her:

Her kom Leo Christensen (LL) stæsende ned fra, kort efter at pressen havde forladt byrådsmødet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han ønskede ikke at deltage i den lukkede del af mødet, hvor specialskolen, efter Folketidendes oplysninger, så alligevel var kommet på dagsordenen.

- Jeg vil ikke risikere at høre noget, som jeg ikke må sige. Derfor forlod jeg mødet. Og så kan de altså ikke sætte noget på lukket dagsorden, uden at det er meddelt på forhånd, når vi godkender dagsordenen. Jeg har ikke stemt for den dagsorden. Og jeg har ikke stemt for, at de skulle lave numre med os, lød det vredt fra byrådsmedlemmet.

Hamrende forbudt

Han indrømmede, at han var chokeret over den udvikling, sagen havde fået i byrådssalen.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende, sukkede Leo Christensen, da han var sunket ned på en stol blandt forældrene.

- Der sidder en kommunaldirektør, der sidder en chefjurist, og de ved begge, at det, borgmesteren står og laver, er hamrende forbudt, rasede Christensen.

- Enhver, der får afvist et punkt, har ret til at fortælle, hvorfor de har rejst sagen, også selv om den bliver afvist. Vi vidste, at de ville lave det her nummer. Det er det ældste cowboytrick i politik, fortsatte han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fik lukket munden

Det "cowboytrick", Leo Christensen taler om, er, at sagen ikke er kommet på almindelig dagsorden, men i stedet er sat på som en dagsorden for sig selv - med to punkter, hvoraf det første var en afvisning af punkt to, som så slet ikke skal behandles.

Dermed fik de to forslagsstillere ikke mulighed for at anføre, hvorfor de gerne så sagen behandlet i byrådet.

- Det hele handlede om, at vi ikke skulle på den ordinære dagsorden. Vi skulle på en tillægsdagsorden, så de kunne bruge punkt et til at lukke munden på os, sagde Leo Christensen, der sluttede sig til forsamlingen af forældre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Børnene er i klemme

De var begyndt at drøfte sagen, da den første chok-tilstand over det, de havde overværet, havde lagt sig.

Igen og igen blev klippet med skænderiet mellem borgmester Holger Schou Rasmussen (S) og Bente Borreskov (EL) set af forældrene i stueetagen, mens byrådet behandlede sagen om deres børns skole på lukket møde. Foto: Birgitta Andersen

- Det her handler om vores børn. Det er dem, som sidder i klemme i alt det her. Jeg kan slet ikke have det! De får jo ikke engang lov til at præsentere deres dagsordenspunkt, lød det frustreret fra Karen Esmarch, der måtte gå ud at trække luft, mens andre forældre genså borgmesterens ord på deres smartphones.

Det her handler om vores børn. Det er dem, som sidder i klemme i alt det her. Jeg kan slet ikke have det!

Karen Esmark Larsen, forælder i specialskolen

Karen Esmarch og flere andre forældre havde forud for byrådsmødet sendt breve til byrådsmedlemmerne, hvori de tryglede dem om ikke at afvise tillægsdagsordenen, men behandle sagen om problemerne i deres børns skole på byrådsmødet.

Derfor føler de tydeligt frustrerede forældre, som også troligt er troppet op til de seneste mange byrådsmøder, ikke, at de kan trænge igennem til deres lokale politikere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil gå hele vejen

To har de dog trængt igennem til. Leo Christensen og Bente Borreskov har ikke tænkt sig at lade byrådets behandling af sagen gå upåagtet hen.

- Det her er Ankestyrelsen ... det er hele vejen op. Det er alt, hvad der overhovedet kan trække. Det her er meget, meget enkelt. Borgmesteren får den opposition, han beder om! konstaterede Leo Christensen.

Borgmesteren får den opposition, han beder om!

Leo Christensen, byrådsmedlem i Lolland Kommune, Lokallisten Lolland

- Det bliver voldsomt det her. Han bryder tre love her! Han er vanvittig! Og det her beviser jo bare, hvad vi siger: Der er noget rivravruskende galt i den her sag, sagde byrådsmedlemmet fra Lokallisten Lolland om kommunens borgmester.

- Alle mine nakkehår rejser sig, når der sidder en kommunaldirektør og lader sådan noget her ske ... og der sidder en chefjurist, der bare kan slå op i bogen og sige: "Det er rigtigt, det Bente siger" ... punktum! Og ingen af dem prøver at stoppe ham. Det gør de ikke, fordi de har aftalt det med ham. De har aftalt at bryde loven! Det her er farligt! mener Leo Christensen.

Læs også artiklerne "Borgmester lover snarlig gennemgang af specialskolesagen" og "Vrede seere reagerede på skænderi i byrådssalen" fra Fredagens Folketidende.

  • Da Leo Christensen kom ned til forældrene, måtte de alle erkende, at det ikke lykkedes at få sagen om deres børns skole på byrådets åbne dagsorden. Men sagen blev efter Folketidendes oplysninger behandlet på lukket møde. Foto: Birgitta Andersen
  • Igen og igen blev klippet med skænderiet mellem borgmester Holger Schou Rasmussen (S) og Bente Borreskov (EL) set af forældrene i stueetagen, mens byrådet behandlede sagen om deres børns skole på lukket møde. Foto: Birgitta Andersen
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier