Annonce
Erhverv

Frimann Biler overtager forhandling af to bilmærker

Kim Frimann (tv.) og Jimmy Nielsen giver hånd på aftalen om at flytte Fiat fra AutoCentro til Frimann Biler. Foto: Claus Hansen
Kommer nu til at forhandle både tyske, franske og italienske biler.

Fra 1. juni flytter Fiat og Fiat Professionel fra AutoCentro på havnen i Nykøbing og Rødbyhavn ind hos Frimann Biler A/S på Energivej i Nykøbing.

Samtidig flytter Jeep også ind hos Frimann Biler, som i forvejen forhandler bilmærkerne Toyota, Hyundai, Opel og Citroën fra tre bilhuse ud mod Skovalléen.

Jimmy Nielsen, indehaver af AutoCentro og Kim Frimann, indehaver af Frimann Biler har arbejdet på planen siden 1. maj, hvor K.W. Bruun Import overtog importen af Fiat, Jeep og erhvervsbiler i Fiat Professionel, og dermed står for importen af otte bilmærker fra Stellantis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stellantis

Stellantis er en international bilkoncern, der blev grundlagt den 16. januar 2021 som følge af fusionen mellem PSA-gruppen og Fiat Chrysler Automobiles.

Stellantis-koncernen driver og markedsfører PSA-gruppens bilmærker Peugeot, Citroën, DS Automobiles, Opel og Vauxhall og Fiat Chrysler Automobiles bilmærker Fiat, Alfa Romeo, Chrysler, Dodge, Jeep, Lancia, Maserati og Abarth.

Stellantis er verdens fjerdestørste bilproducent efter Toyota, VW og Renault/Nissan.

Frimann Biler har allerede Stellantis-mærkerne Opel og Citroën og har gode erfaringer med samarbejdet med K.W. Bruun Import.

- Jeg har deres systemer og alle deres ting, og der vil Jimmy skulle starte helt forfra med at få adgang til systemer. Fiat-forhandlerne har fået en chance for at sige stop med det samme, hvis de vil undgå den investering, og så kunne bilmærket komme over til en af de eksisterende K.W. Bruun-forhandlere. Det er derfor, vi har valgt denne løsning, siger Kim Frimann.

Overtager værktøj og skilte

For begge parter har det været vigtigt at finde en god løsning på flytningen af Fiat-mærket for at sikre kunderne bedst muligt. Frimann Biler har blandt andet overtaget AutoCentros Fiat-værktøj og -skilte, så kunderne kan få udført blandt andet garantiarbejde hos Frimann Biler.

- Jeg ønsker kun det bedste for Fiat-kunderne på Lolland-Falster, og hos Frimann Biler kan de fremover købe nye Fiat’er samt få udført autoriseret service og garantiarbejde. AutoCentros eksisterende Fiat-kunder er selvfølgelig stadig velkomne hos os, men vi må blot henvise dem til vores kollega Frimann Biler, når det gælder garantisager, siger Jimmy Nielsen.

Dermed vil Frimann Biler fra 1. juni være den eneste autoriserede Fiat- og Jeep-forhandler og -værksted på Lolland-Falster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bilmærker samles

Hos Frimann Biler er Kim Frimann også glad for aftalen.

- Ved at samle fem Stellantis-mærker på Energivej 1-3 kommer vi til at have både tyske, franske og italienske biler på hylderne. Ud over et meget bredere udbud af bilmodeller kommer vi også til at høste nogle synergier, som kommer kunderne til gode i form af for eksempel skarpere priser, siger Kim Frimann.

Ved at samle fem Stellantis-mærker på Energivej 1-3 kommer vi til at have både tyske, franske og italienske biler på hylderne.

Kim Frimann, Frimann Biler A/S

Tendensen går mod, at bilmærker fra samme producenter og importører samles i store bilhuse. Og det gælder også Stellantis’ mærker.

- I lang tid har jeg haft en strategi om at prøve at samle nogle af de mærker, der hører sammen fabriksmæssigt, siger Kim Frimann.

Ifølge Kim Frimann har Stellantis sænket kravene til kvadratmeter, så der er mulighed for at have flere bilmærker i eksisterende lokaler.

- Fabrikken har sagt, at det ikke nytter noget at kræve, at vi skal bygge nye, store paladser, for så ryger det hele op i omkostninger, siger Kim Frimann.

I første omgang kommer Fiat og Jeep ned og stå sammen med Opel, og så bliver der i løbet af året lavet en plan for, hvordan bilhuset skal indrettes i 2023.

Frimann Biler fortsætter uændret forhandlingen af Toyota og Hyundai, selvom de ikke er en del af Stellantis-koncernen.

AutoCentro fortsætter med forhandlingen af Kia-mærket.

  • NYK Kim Frimann og Jimmy Nielsen, Autocentro
    Kim Frimann (tv.) og Jimmy Nielsen giver hånd på aftalen om at flytte Fiat fra AutoCentro til Frimann Biler. Foto: Claus Hansen
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier