Annonce
Ugeavisen Lolland

Funch Turisttrafik runder100 år

I dag er Flemming Funch daglig kørselsleder i det 100-år gamle transportfirma. Her ses han sammen med sin hustru BelinDa Funch. Privatfoto
Funch Turisttrafik kan 1. december fejre 100-års jubilæum.

BANDHOLM: Meget er sket, siden smedemester Christian Funch i 1922 købte sin første 12-personers bus.

I dag er virksomheden blomstrende med et motto, der hedder "Det er livsbekræftende at gøre andre mennesker glade".

Rutekørsel handler som regel om at komme fra a til b, mens turistkørsel handler mere om oplevelser. Da Christian Funch startede med at køre rutekørsel på Lollands landeveje, var det dog en kombination. Senere blev virksomheden da også udvidet med turistkørsel og flere oplevelser. Og det var netop, hvad der gav oldebarnet lyst til at gå ind i virksomheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Oldebarnet er Flemming Funch, som i dag er daglig kørselsleder.

Nye sko og smørrebrød

Tilbage i 1922 blev virksomheden etableret under navnet Birket Turistfart. Dengang havde den 12-personers Chevrolet en helt særlig opgave. To gange om ugen kørte bussen nemlig mellem den lille by Birket ad små veje til storbyen, Nakskov. En strækning på cirka 20 kilometer, hvor der ikke kørte tog, og som i 60’erne blev overtaget af Lollandsbanen.

I tiden, hvor Birket Turistfart kørte turen, var målet for passagerne at komme ind til Nakskov for at købe ind. Både dagligvarer, nye sko og måske kjolen til den næste fest. Og de gjorde turen til en udflugt.

– Når de alligevel var der, gik de ud og fik et stykke smørrebrød, fortæller Flemming Funch.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra 4 til 25 busser

Efter 2. verdenskrig kom Flemming Funchs farfar, Nordahl Funch, med i firmaet, og allerede i 50’erne begyndte han at køre turistture til København og Nordtyskland. I løbet af årene blev det også til rutekørsel og flextrafik. Det var stadig et familiefirma, hvor Flemmings farmor hjalp til særligt med skolekørslen.

Flemming´s far Erik Funch havde virksomheden fra 1. februar 1982 til 1. februar 2010. Han startede med fire busser og sluttede med 25.

Flemming Funch selv blev ansat i 1986, og i 2010 overtog han virksomheden, som dengang havde 25 busser. De mindste havde plads til otte passagerer, og de største kunne have 55 personer med. Turene var turistkørsel, rutekørsel og flextrafik. Men hvad gav Flemming, der var uddannet isenkræmmer, lyst til at gå ind i virksomheden?

– Turisttrafikken havde altid haft min interesse, så efter at være blevet uddannet isenkræmmer og have været i militæret, startede jeg. Det var spændingen med at komme ud i Europa, der trak, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud i verden

Og ud i Europa kom han. Gennem samarbejdet med 65 Ferie har Flemming siddet bag rattet på ture til bl.a. Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Belgien, Spanien, Italien, Polen og de tre baltiske lande. Det har været rundrejser, og derfor kom han også selv ud at opleve en masse, mens han passede jobbet som chauffør. Men det er ikke kun det at komme ud i verden, som Flemming sætter pris på ved turistkørslen.

– Det vigtige er samarbejdet mellem chauffører, rejseleder og gæster. At få det hele til at klappe og se alle smile. Man får jo noget igen, når andre smiler til en. Det er bare livsbekræftende at gøre andre mennesker glade, lyder det fra Flemming.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mere end en tur fra A til B

I dag er det turistkørslen, der sammen med kørslen af skolebørn, som skal til svømning, der fylder arbejdsdagene i Funch Turisttrafik. Tiderne har forandret sig, og Flemming lægger ikke skjul på, at det eksempelvis ved udbudsrunderne på rute- og flextrafik ikke er så nemt at konkurrere som en lille familievirksomhed. Særligt fordi det ikke længere kun er lokale aktører, der byder på driften.

– Vi byder, hvis det er en opgave, der passer til os, men vi kan ikke altid være med, fortæller Flemming.

I dag er der tre ansatte i Funch Turisttrafik ud over Flemming, der stadig tager en del af turene.

Samtidig træder virksomheden gerne til, når en samarbejdspartner som fx Vikingbus har brug for ekstra busser og chauffører til turistkørsel.

Uanset, hvem Flemming kører en turisttur for, er det vigtigste for ham at være imødekommende.

– Det handler ikke kun om at give dem en køretur fra a til b. De skal have en god oplevelse, og det er dejligt, når de kommer og fortæller, at de har haft en hyggelig tur – og det sker ofte, slutter Flemming Funch.

  • I dag er Flemming Funch daglig kørselsleder i det 100-år gamle transportfirma. Her ses han sammen med sin hustru BelinDa Funch. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier