- JEG PRØVEDE AT RÅBE OP, MEN JEG BLEV KASTET RUNDT

RØDBYHAVN: Der er noget i luften i Rødbyhavn, mener Mette Mather. Og det noget irriterer hendes luftveje kraftigt.

- Jeg kan jo ikke vide, hvad det er. Jeg er ikke tekniker. Jeg kan bare se, at der er et eller andet ravruskende galt, fortæller Mette Mather.

Luften i Rødbyhavn giver hende hoste, ondt i halsen og får hende til at miste stemmen.

- Det, der er rigtig slemt, er, når vinden er sydlig. Når jeg går oppe ved diget, hoster jeg hele tiden. Det kan godt være, at det kun er mig, men overordnet mener jeg bare, at når man har så store projekter som Femern kørende, så skal der være nogen, der undersøger luften, fortæller Mette Mather, der derfor sidste år klagede over den lokale luftkvalitet.

For at finde ud af, hvem der sad med ansvaret for luftforureningen, gik turen gennem først Lolland Kommune, så Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen for så at ende igen hos Lolland Kommune.

- Jeg prøvede at råbe op, men jeg blev kastet rundt. Jeg blev faktisk kastet så meget rundt, at jeg fik en undskyldning fra Trafikstyrelsen. Så jeg føler, at de her instanser, der skal sørge for, at os borgere ikke bliver udsat for alt muligt, de ikke hører efter, når man siger, at der er noget galt, fortæller Mette Mather, der arbejder som lærer i Næstved, hvor symptomerne forsvinder.

Det var også luftkvaliteten i Rødbyhavn, der sidste år fik hende til at rykke teltpælene op og flytte til Maribo for en stund.

- Ligeså snart jeg flyttede ind til Maribo, hvor jeg boede i otte måneder, var der intet. Og da jeg kom herned til Rødbyhavn, var den gal igen. Så der er jo et eller andet, og det synes jeg ikke er særlig trygt eller behageligt, fortæller Mette Mather og fortsætter:

- Jeg havde jo egentlig sagt, at jeg gider ikke være her mere. Slut, prut, finale - jeg skal ud og have noget luft og væk herfra. Og så savnede jeg det alligevel og ville tilbage, men jeg ved ikke, om det var en god idé. Det tror jeg ikke, det var.

Efter en længere rejse gennem kommune og styrelser har Lolland Kommune konstateret gennem et ikke-påbud tidligere på året, at der ikke er konkret aktivitet i og omkring Rødbyhavn, der medfører væsentlige gener.

-Det var derfor, at jeg turde flytte tilbage igen, fordi jeg kunne sige til mig selv, at det nok kun var mig, der var forkert på den. De andre siger jo, der ikke er noget, og der er ikke nogen myndigheder, der vil tage affære. Så er der nok ikke noget, men jeg har ikke været flyttet tilbage i ret lang tid, før at den var gal igen, fortæller Mette Mather.

Ifølge Lolland Kommunes ikke-påbud har kommunen udført otte tilsyn i området.

- Men de er jo kun blevet udført ved, at man har gået ned og lugtet, om der var noget. Det har jeg desværre kun fået fortalt mundtligt, siger Mette Mather.

- Jeg har ret mange gange givet indikationer overfor kommunen på, at jeg ved ikke, hvad det er, men det kunne være, eller jeg tror, det er. Men hvis de går derned så mange gange, så har de jo ikke gjort deres job ordentligt, fortsætter hun.

Ved syv ud af de otte tilsyn har Lolland Kommune ikke kunnet konstatere nogen gener. På det ottende tilsyn blev der konstateret diesellugt fra tankning af skibe, hvilket kommunen vurderer er en aktivitet, der må kunne forventes fra en erhvervshavn.

I forbindelse med byrådets diskussion om byggeriet af nyt hotel på havnen i Rødbyhavn bragte Folketidende en artikel om debat om Bredgaard Boats udledning af det giftige stof styren.

- Da jeg læste den artikel, så var det, jeg tænkte, at så kan det jo være det. Men det kan jeg jo ikke vide. Det kan jo også være, at det bare er mig, der ikke kan tåle de der egetræer og rønnebærtræer, der står rundt omkring, eller et eller andet lige her, fortæller Mette Mather, der i dag fortsat har gener af luften i Rødbyhavn.

Styren anvendes blandt andet i glasfiber-forstærkede produkter som lystbåde og vindmøllevinger.

Styren anses for at være kræftfremkaldende og kan medføre hjerneskader og lungesygdomme. Stoffet optræder også på EU's liste over mistænkte hormonforstyrrende stoffer.

- Vi skal ikke udsættes for noget, der er giftigt. Når man kigger rundt omkring, så ved man, at folk kan leve i mange år i noget uden problemer, som de slet ikke kender til. Og så er det bare fortsat, og så bliver de rigtig syge. Det kan ende rigtig galt, siger Mette Mather og refererer til blandt andet Korsør og den PFOS-forurening, der blev opdaget der kort før julen 2020.