Annonce
Lolland

LOKAL CANNABIS-PRODUCENT ER GODT I GANG

Valeos Pharma er i fuld gang med at dyrke cannabis til medicinsk brug. Privatfoto
Valeos Pharma A/S i Holeby er begyndt at producere medicinsk cannabis og har fundet en kunde - nu mangler den sidste tilladelse bare.

HOLEBY: Bag de grå mure i Erhvervspark Lolland gror masser af cannabisplanter. Siden august 2019 har firmaet Valeos Pharma A/S lejet 3500 kvadratmeter i erhvervsparken og været i gang med forberedelserne til at kunne producere tre tons medicinsk cannabis om året.

Foreløbig er er der omkring 10 ansatte, som under ledelse af en master-grower fra Canada har opbygget faciliteterne til at dyrke halvandet tons om året, og Valeos Pharma har også en kunde i Tyskland, som er klar til at købe halvandet tons om året de næste fem år.

Inde i Erhvervspark Lolland er Valeos Pharma godt i gang med at producere medicinsk cannabis. I begyndelsen af næste år forventer virksomheden at kunne begynde salget. Foto: Nils Lund Pedersen

Endnu kan Valeos Pharma dog ikke afsætte produkterne - selskabet mangler nemlig den sidste tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er færdige med at opbygge produktionsapparatet, og vi kører stille og roligt og har afsat vores produktion. Det er vi glade for. Men vi kan ikke levere, før vi har den sidste tilladelse. Så vi har prøve-produkter, men lige nu står vi og smider dem ud, fortæller Michael Andreasen, der har stiftet virksomheden sammen med sin søn, Frederik Andreasen.

Den afgørende GMP-tilladelse - good manufacturing practise eller god fremstillingspraksis - er dog på trapperne, forventer Valeos Pharma, der regner med at kunne indlede eksporten i første kvartal af 2023.

Millionunderskud

Valeos Pharma har for nylig offentliggjort 2021-årsregnskabet, som afspejler, at der har været masser af udgifter og endnu ingen indtægter.

2021 endte således med et underskud før skat på 8,2 millioner kroner og efter skat på 6,4 millioner kroner.

Forventningen er dog, at selskabet kan nå break even i 2024, men indtil da er selskabet afhængige af sine investorer. Regnskabet fortæller, at selskabet ved udgangen af 2021 havde anlægsaktiver for lidt over 40 millioner kroner, og dertil kommer så de løbende udgifter til lønninger.

- Det er store investeringer, og vi gør os umage. Og det er mange penge at have ude, uden at kunne se indkomsten. Så vi er glade for investorerne, og de har fulgt os hele vejen, siger Michael Andreasen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere medarbejdere

Som nævnt har selskabet i dag kapacitet til at producere halvandet tons om året, men det er planen at udvide til tre tons om året. Når det sker, bliver der brug for flere medarbejdere.

- Vi kommer op på at have et par og 20 medarbejdere, når vi er i fuld gang. Vi skal jo helst have lidt gang i Lolland. Og vi har et godt samarbejde med Lolland Kommune, der har hjulpet os med at finde søde medarbejdere, som vi er glade for. Men nu kan vi godt mærke, der er konkurrence, og vi har en udfordring med at trække akademiske medarbejdere til Lolland, siger Michael Andreasen og fortæller, at det særligt er farmaceuter eller andre med erfaring fra pharma-branchen, Valeos Pharma gerne vil ansætte.

Selskabet har også haft udfordringer med at besætte direktør-posten. Indtil videre har Frederik Andreasen den opgave, men når selskabet går fra at være en start up til at være i daglig drift, skal der findes en ny.

  • Valeos Pharma er i fuld gang med at dyrke cannabis til medicinsk brug. Privatfoto
  • MIDT Valeos Pharma vil producere medicinsk cannabis04
    Inde i Erhvervspark Lolland er Valeos Pharma godt i gang med at producere medicinsk cannabis. I begyndelsen af næste år forventer virksomheden at kunne begynde salget. Foto: Nils Lund Pedersen
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier