Annonce
Anden verdenskrig

Lokal frihedskæmper mindes

Mindestenen for Ebbe Rørdam, som blev dræbt af tyskerne i 1945, er i disse dage prydet med blomster. Foto: Anders Knudsen

Søn af præsten i Torkilstrup faldt i ildkamp med tyskerne for 75 år siden.

TORKILSTRUP I påsken gik 75 mennesker af en sti, som sognepræst Nina Morthorst og hendes mand havde anlagt i Torkilstrup Præstegårdshave.

Undervejs kom de forbi forskellige poster, og den sidste - The Last Post - er en stor mindesten ved kirkegårdsmuren.

Mindestenen er sat for en ung frihedskæmper, der i marts 1945 blev dræbt i en ildkamp med tyske soldater på Københavns vestegn.

Hans navn var Ebbe Rørdam, og han var søn af Johannes Rørdam, der dengang var sognepræst i Torkilstrup.

I forbindelse med markeringen af 75 året for Danmarks befrielse er der blev lagt blomster ved mange mindesmærker.

Det er der også ved mindestenen i Torkilstrup Præstegårdshave.

Trods sin unge alder var Ebbe Rørdam en af de meget kendte modstandsfolk i organisationen BOPA. Foto: Privat

Aktiv ung mand

Ebbe Rørdam var født i 1925 og blev dermed kun 20 år. Men sin unge alder til trods var han ved sin død en kendt frihedskæmper i organisationen BOPA.

Han var ikke født i Torkilstrup, men langt derfra i Hvilsager på Djursland.

Men han kom til landsbyen på Nordfalster som seks-årig, i 1931, da hans far blev sognepræst på stedet. Det var han i 16 år indtil 1947.

Ebbe Rørdam gik på Katedralskolen i Nykøbing og var aktiv i spejderbevægelsen. Han ønskede at blive officer og tog til København for at forberede sig til optagelsesprøven, og under sin soldatertid blev han udpeget til kornetskole.

Da regeringen 29. august 1943 gik af i protest mod krav fra den tyske besættelsesmagt, angreb tyskerne de danske kaserner, blandt andet i Gernersgade i København.

Her var Ebbe Rørdam en tid interneret sammen med andre mililtærfolk. Da han blev løsladt, blev han frihedskæmper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gik ind i BOPA

Ebbe Rørdam blev medlem af den store modstandsgruppe BOPA.

Navnet står for Borgerlige Partisaner, men den var styret af danske kommunister,der tidligere havde opereret under betegnelsen KOPA. Navneskiftet skete af taktiske grunde.

Den unge mand blev gruppeleder og deltog i nogle af de største sabotageaktioner i den sidste del af besættelsen.

Den mest kendte aktion fandt sted 2. januar 1945 på Kollegievej i Ordrup. Her lå fabrikken Torotor, der lavede dele til radioer og også var underleverandør til tyske fabrikker.

I 1944 fik den britiske efterretningstjeneste SOE oplysninger om, at fabrikken fremstillede dele til tyskernes nye raketvåben. Derfor fik BOPA ordre til at ødelægge den.

Fabrikken var stærkt bevogtet, men 2. januar 1945 lykkedes det BOPA-folk at sprænge fabrikken i luften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Wild West på Vestegnen

BOPA opererede også på Københavns Vestegn, som blev det rene Wild West med flere aktioner mod tog. Disse fandt sted, fordi modstandsfolkene manglede våben og ammunition.

I marts 1945 fik BOPA nys om, at tyskerne ville sende en større last af geværpatroner afsted med et godstog til Tyskland.

Man planlagde derfor et overfald på transporten ved blokposten på Brøndbyøstervej til 15. marts, men bevogtningen var for stærk.

Aktionen fandt sted dagen efter, 16. marts, samme sted. Men tyskerne var forberedt og havde derfor sat 50 soldater på toget.

De åbnede ild, da toget blev standset. BOPA-folkene svarede igen. Under ildkampen blev Ebbe Rørdam og en kammerat ramt af skud og døde.

Ebbe Rørdam blev efter krigen begravet i Mindelunden ved Ryvangen.

Foruden i Torkilstrup er der mindesten og ditto plader på Katedralskolen, i Roskilde, i Brøndbyøster og i Gelsted på Fyn.

  • Mindestenen for Ebbe Rørdam, som blev dræbt af tyskerne i 1945, er i disse dage prydet med blomster. Foto: Anders Knudsen
  • Trods sin unge alder var Ebbe Rørdam en af de meget kendte modstandsfolk i organisationen BOPA. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier