Annonce
Energipriser

MANGEDOBLEDE STRØMPRISER KAN BETYDE FARVEL TIL LOKALE KØBMÆND

Kramnitzes købmand, Janne Hansen, håber, at der kommer en reel hjælpeordning til de erhvervsdrivende, for ellers ser det svært ud mange steder. Arkivfoto: Jan Knudsen
Flere købmandsbutikker på Lolland frygter for fremtiden på grund af de massive udgifter til strøm. De efterlyser reelle hjælpeordninger fra politikernes side.

LOLLAND: De havde håbet på en hjælpende hånd fra statsminister Mette Frederiksen (S), da regeringen onsdag holdt pressemøde om de stigende energipriser.

Men foreløbig må købmændene på Lolland ligesom alle andre erhvervsdrivende rundt om i Danmark væbne sig med tålmodighed og afvente, hvilken ordning der vil blive skruet sammen for virksomhederne.

På pressemødet lød det, at man vil arbejde for en ordning for virksomhederne, der ligner den, man vil lave for private.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Regeringen vil lade borgere indefryse store energiregninger

Her lægges blandt andet op til, at man kan indefryse en del af den stigende elregning og betale tilbage over længere tid. Men der kom altså ikke et endeligt svar. Først skal forhandlingerne i gang.

Tre-firedobling af regningen

Men der er i den grad brug for hjælp - og det skal ikke vare længe, inden hjælpen kommer, lyder det samstemmende fra de små købmænd.

De modtager i øjeblikket elregninger, der er så gigantiske, at de aldrig har oplevet noget lignende.

- Det er klart, at når ens elregning pludselig tre-firedobles, så presser det. Så er der ikke meget tilbage. Når man får de her ekstraregninger, så kan det kun tages på bundlinjen, siger Mikkel Bjørk Hansen, der har haft købmandsbutikken i Horslunde i 10 år.

Som mange andre har han oplevet strømregningen tage på himmelflugt.

- Jeg håber, at der kommer hjælp, for de små købmænd er ofte livsnerven rundt omkring i de små samfund. Det kan gå hen og blive massedød for små kiosker og købmænd, hvis det fortsætter meget længere, siger han.

Læs også: Købmand investerer for at spare på elforbruget

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kan være slut med købmand på Fejø

På Fejø istemmer købmand Henrik Hesselberg, der har haft butikken siden 2005. Hvis der ikke kommer løsninger, vil det ramme de små lokalsamfund, hvor købmanden spiller en vigtig rolle.

Han forventer i år en strømregning, der ligger godt 250.000 kroner højere end sidste år. Men en kvart million kroner finder man ikke bare lige.

- Jeg gruer for min elregning, når den kommer til oktober. Hvis det fortsætter, så er der ikke en dagligvarebutik på Fejø efter sommeren 2023. Vi kan ikke tjene penge nok til at dække de udgifter, og vi kan ikke blive ved med at bruge egne midler. Vi har en sund forretning, men træerne gror ikke ind i himlen.

Jeg gruer for min elregning, når den kommer til oktober. Hvis det fortsætter, så er der ikke en dagligvarebutik på Fejø efter sommeren 2023.

Henrik Hesselberg, købmand på Fejø

Strømpriserne er bundet op på gaspriserne, så når gassen stiger, stiger også strømmen. Det koster dyrt, når man i en købmandsbutik har kølemontre, frysere og kølerum kørende i døgndrift.

I Kramnitze har købmand Janne Hansen allerede taget konsekvensen.

- Jeg har slukket for de fleste øl-køleskabe, så der kun er ét tilbage, som jeg har skruet op til 8-10 grader, og jeg har ikke længere udendørslys. Men mine kølemontre er en lang sektion, så dem kan jeg ikke slukke for.

Læs også: Købmand: Vi er dobbelt ramt

Hun har været købmand i Kramnitze i godt et år, og det var ikke denne situation, hun havde regnet med at stå i, da hun slog dørene op, og borgmesteren kom forbi for at indvie.

En strømregning hos hende ligger som regel i omegnen af 23.000 om måneden. Sidst lød den på 49.000 kroner.

- Det er hårdt. Det er sindssygt hårdt. Lige nu ved jeg ikke, hvad vi gør, eller hvor vi ender. Hvis der ikke kommer hjælp på en fornuftig måde, så dør vi. Vi er nødt til at tage stilling til det inden for et par måneder, for det er min opsparing, der bliver gnavet af, og det kan vi ikke holde til meget længere. Men det er synd for Kramnitze.

Det er hårdt. Det er sindssygt hårdt. Lige nu ved jeg ikke, hvad vi gør, eller hvor vi ender. Hvis der ikke kommer hjælp på en fornuftig måde, så dør vi.

Janne Hansen, købmand i Kramnitze
Artiklen fortsætter efter annoncen

Fire kriser undervejs

Flere af købmændene peger på, at det mest frustrerende er, at de er magtesløse i situationen. De er selv uden skyld i den aktuelle situation, og de kan heller ikke gøre noget for at ændre det.

- Vi kan ikke lave massive prisstigninger, for så vil folk vælge os fra. Og vi kan ikke spare mere. Jeg håber virkelig, at politikerne ser på det med alvor, siger Fejøs købmand, Henrik Hesselberg.

I sidste uge fik Hans Hansen og Christina Rasmussen fra Min Købmand Vestenskov muligheden for at sætte statsministeren ind i den pressede situation, da hun var på besøg i butikken.

Her kunne parret blandt andet fortælle, at butikkens strømregning på et år er steget fra 10.000 kroner til 41.000 kroner om måneden.

Hans Hansen tror, at hjælpen kommer.

- Det er de nødt til. Hvis de ikke gør noget, bliver det en bombe under samfundet. Så lukker alt.

Han peger på, at i de 28 år, de har drevet butikken i Vestenskov, har der været flere store udfordringer at overkomme.

Først finanskrisen, så lukningen af Vestenskov Skole, derefter corona og nu energikrisen.

- Vi har haft fire kriser undervejs, men vi har ikke set noget som dette. Vi er ikke selv skyld i det, og det allerværste er, at vi ikke kan gøre noget. Vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Det er samfundet, der skal bestemme, om vi skal være her eller ej. Vi har besluttet at lukke, hvis der ikke kommer hjælp, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke brug for en lappeløsning

Præcist hvilken ordning, der bliver lavet for købmænd, bagerier og andre erhvervsdrivende, skal politikerne nu forhandle om. Men det er langt fra ligegyldigt, hvad det ender med, fastslår Janne Hansen fra Kramnitze.

- Vi har ikke brug for en hjælpepakke, vi skal betale tilbage om seks måneder. Og så skal man hjælpe alle bredt, for ellers nytter det ikke noget.

Også på Fejø håber man, at der kommer en løsning, som er langtidsholdbar.

- Hvis ikke samfundet gør noget ved det, så vil vi se butiksdød og udbredt polarisering. Det kan ikke nytte noget at låne os pengene, for vi kan ikke øge indtjeningen, så vi kan betale tilbage. Der er brug for en støtteordning uden tilbagebetaling. Jeg håber satme ikke, at det bliver en lappeløsning!

Finansminister Nicolai Wammen vil invitere Folketingets partier til forhandlinger fra i dag den 15. september.

  • Kramnitze købmand og kulturhus 4
    Kramnitzes købmand, Janne Hansen, håber, at der kommer en reel hjælpeordning til de erhvervsdrivende, for ellers ser det svært ud mange steder. Arkivfoto: Jan Knudsen
Annonce
112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København