Annonce
Sport

Lokal racerkører har taget spidsen i årets Super GT-serie

Mikkel Mac har taget føringen gennem svinget på Padborg Park tæt forfulgt af teamkollega Frederik Nymark i første afdeling af den nye Super GT-serie. Foto: Privat
Nykøbingenseren er tilfreds med den nye racer og fører Super GT-serien, hvor også Andreas Jochimsen, Nr. Alslev, deltager.

NYKØBING: Sidste sæson i Super GT-serien var en prøvelse med mange udfordringer for Mikkel Mac, Nykøbing, der kører for Nymark Racing men aldrig fik sin racer til at præstere, som han kunne have ønsket sig.

Det hele sluttede med en løbsweekend i en lånt bil og derpå afbud til sidste afdeling i efteråret og en skuffende 11. plads i den samlede stilling langt fra målsætningen om en placering omkring podiepladserne.

Forlangte ny bil

- Jeg forlangte at få stillet en ny bil til rådighed, hvis vi skulle være i stand til at konkurrere om topplaceringerne, fortæller Mikkel Mac, der fik opfyldt sit ønske.

- Det lykkedes at finde en brugt racer i Jylland, men vi vidste ikke på forhånd, hvad vi kunne forvente med et nyt set up, lyder det videre.

Men raceren viste sig at være i fin form under testene forud for årets første Super GT-afdeling, der blev kørt forrige weekend på Padborg Park i Sønderjylland. Og under tidtagningen var Mikkel Mac hurtigst i et tæt opløb foran teamkollage Frederik Nymark, Hadsten.

Dermed startede den 29-årige falstring som nummer otte i gridden men kørte sig i første heat op på fjerdepladsen. Endnu bedre forløb det andet heat, hvor Mac avancerede fra femtepladsen til sejr.

I tredje og sidste heat førte Mikkel Mac fra start til han så det ternede flag ved målstregen, selv om der var problemer undervejs med en beskadiget diffuser på bagklappen efter en påkørsel, da bilerne var på vej ud af pitten.

- Alt i alt var det en superweekend i det sønderjyske, fortæller Mikkel Mac.

Han har nu efter første afdeling lagt sig i spidsen af konkurrencen med 93 point ag 100 mulige. Teamkollega Frederik Nymark ligger på andenpladsen med 82 point foran sidste års mester Ole Petersen, Bredebro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uheldige Jochimsen

Lidt længere nede i stillingen finder man Andreas Jochimsen, Nr. Alslev, der ligesom i fjor kører for Outzen Motorsport.

- Jeg havde en lidt uheldig weekend med op- og nedture, fortæller den 24-årige falstring.

Bilen havde det fint under tidtagningen med en fjerdeplads, men så regnede uheldene ned over Jochimsen, der på en femteplads i første heat med halvanden omgang tilbage mistede kontrollen, da bagvingen knækkede og røg af så bilen strøg af banen.

I det næste heat avancerede Jochimsen til syvendepladsen, men blev så idømt en tidstraf for at overhale under et gult flag, inden han i det tredje og sidste heat opnåede sin bedste placering som nummer syv.

I den samlede stilling blandt de 17 kørere har Andreas Jochimsen samlet 46 point på ottendepladsen.

Næste afdeling af i alt seks køres på Ring Djursland om knap 14 dage.




  • Mikkel Mac har taget føringen gennem svinget på Padborg Park tæt forfulgt af teamkollega Frederik Nymark i første afdeling af den nye Super GT-serie. Foto: Privat
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier