Annonce
Erhverv

Poul Nyrup besøgte lærlinge på Femern-byggeplads

De fire lærlinge, som Poul Nyrup Rasmussen i går fik mulighed for at møde på byggepladsen, havde bopæl i Flensborg, Nykøbing og Nakskov. Foto: Jan Knudsen
Poul Nyrup Rasmussen besøgte mandag Femern-byggeriet som protektor for projektets lærlinge- og rekrutteringsindsats.

RØDBYHAVN: Entreprenørerne på Danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt ved Rødbyhavn er kontraktuelt forpligtet til at oprette 500 lærlingeårsværk i byggeperioden.

For at bidrage til at opnå det mål har tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen kastet sig ind i kampen for at skabe opmærksomhed om de gode job- og uddannelsesmuligheder, som byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen giver.

Som protektor for indsatsen besøgte han mandag byggepladsen i Rødbyhavn for at få syn for sagen.

Annonce

Sammen med blandt andre Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), Per Bech Grønning fra Femern Agency og Kristian Hjorth, der er centerchef for Headspace i Guldborgsund og Lolland kommuner, fik protektoren mulighed for både at snakke om det store infrastrukturprojekt under temaet lærlinge og rekruttering.

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen er blevet protektor for lærlinge- og rekrutteringsindsatsen på Femern-projektet. Foto: Jan Knudsen


- Det er min ambition, at Femern bliver et fyrtårn for moderne, attraktive faglige kvalitetsuddannelser. Det er en historisk lærlingeindsats, som jeg er glad for og stolt over at repræsentere, fortalte Poul Nyrup Rasmussen.

Mødte lærlinge

På gårsdagens byggepladsbesøg fik han samtidig mulighed for at møde nogle af de lærlinge, der har deres daglige gang hos hovedentreprenøren FLC på byggepladsen i Rødbyhavn.

- Jeg er glad for, at det i stor udstrækning er voksenlærlinge på projektet. Når vi taler om lærlinge - også bredt i samfundet - er vi nok i stor udstrækning tilbøjelige til at sige, at det er unge mennesker fra 7.-8.-9. klasse. Men det, vi skal erkende, er, at voksenlærlinge kommer til at spille en meget stor rolle - ikke mindst her i området, fortalte Poul Nyrup Rasmussen, der i rollen som protektor vil arbejde for at skabe mere positiv opmærksomhed omkring arbejdspladserne på Femern-projektet og få flere unge interesseret i lærlingepladserne.

Der bliver skrevet en ny standard for, hvordan lærlingenes forhold skal være på fremtidens bygge- og anlægspladser. Det er et fantastisk stort og vigtigt stykke arbejde at gøre.

Poul Nyrup Rasmussen

For bygherren Femern A/S er uddannelse af fremtidens arbejdskraft en afgørende del af projektet.

- Som statsejet selskab føler vi et særligt ansvar for på en ansvarlig måde at bidrage til at uddanne fremtidens arbejdskraft i en tid, hvor der er faldende tilslutning til de erhvervsuddannelser, der skal levere lærlinge til projektet. Derfor er vi glade for, at Poul Nyrup Rasmussen vil bidrage til at skabe synlighed omkring, at byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen er en attraktiv arbejds- og læreplads, siger administrerende direktør i Femern A/S, Henrik Vincentsen.

På FLCs terrasse på byggepladsen til tunnelelement-fabrikken kunne Morten Kramer Nielsen, kommunikationschef hos Femern A/S, fortælle om det store infrastrukturprojekt sammen med borgmester Holger Schou Rasmussen og lederen af Femern Agency, Per Bech Grønning. Foto: Jan Knudsen

Entreprenørkonsortiet Femern Link Contractors, FLC, skal oprette 470 lærlingeårsværk i byggeperioden.

- FLC stiller med et stærkt team, og vi tilbyder ikke kun spændende lærlingeforløb, men giver også lærlingene et fællesskab og et stort netværk, som de vil kunne få gavn af i resten af deres arbejdsliv, siger lederen af lærlingeindsatsen, Charlotte Lie Steen, Femern Link Contractors.

Charlotte Lie Steen, leder af FLCs lærlingeindsats, fortalte, hvordan de forskellige lærlinge fra bygge og anlæg til kontorelever arbejder på projektet. Foto: Jan Knudsen

- Det er den største enkelte arbejdsplads lige nu i Danmark, der kan tage så mange lærlinge over de næste år, som man gør her, supplerer Poul Nyrup Rasmussen, der håber, at projektet kan inspirere andre kommende store anlægsprojekter i Danmark.

- Fremover bliver det en forudsætning for et stort anlægsbyggeri, at man har tænkt på og planlægger, hvordan lærlingene skal have job, uddannelse, og hvor mange der skal være. Så det, der bliver gjort nu, er en slags Danmarkshistorie, der bliver skrevet. Der bliver skrevet en ny standard for, hvordan lærlingenes forhold skal være på fremtidens bygge- og anlægspladser. Det er et fantastisk stort og vigtigt stykke arbejde at gøre, fortæller han.

Som led i den nye lærlingeindsats har Femern A/S også indgået en samarbejdsaftale med Det Sociale Netværk, som i regi af foreningens største initiativ Headspace arbejder for at øge unges trivsel og mentale sundhed.

Annonce
Annonce
Sport

NY TURNERINGSSTRUKTUR BEKRÆFTET

Annonce
Femern

TRODSER ARBEJDSRETTEN: 500 BYGNINGSARBEJDERE FORTSÆTTER STREJKE

Annonce
Forsiden netop nu
Skolebyggeri

- JEG VIL GERNE VÆRE SKOLEDRENG IGEN, HVIS JEG FIK LOV TIL AT GÅ HER

Guldborgsund

KOMMUNE ADVARER BORGERE OM SPAMMAIL I OMLØB

Lolland

TOUR DE FRANCE GIVER UDSOLGTE AFGANGE PÅ LOKAL FÆRGERUTE

Minksagen

REGERINGEN VIL GENNEMGÅ KRITIK AF EMBEDSMÆND

Tour de France

STORSKÆRMS-ARRANGEMENT FLYTTES INDENDØRS

Landsstævne

GLÆDER SIG TIL AT SLUTTE MED ET BRAG

Bikemeet

- JA, DET ER VARMT. VI HAR JO EN KVART KO OM NAKKEN!

112

PRØVELØSLADT MAND FÆNGSLET FOR VOLD

Jogsøgning

NU ER DET FORBUDT AT SPØRGE TIL ALDER UNDER JOBSØGNING

Lokal nyt

DMI VARSLER AFTENREGN OVER TOUR DE FRANCE-RYTTERNE

112

23 TAGET I FARTKONTROL

Lokal nyt

SPRUDLENDE ÅBNING MED ILD, TROMMER OG EN MASSE BEVÆGELSE

Landsstævne

VÆRTSBYEN TOG GODT IMOD LANDSSTÆVNET

Annonce
Se billederne

STORT MARKED RYKKER IND I MARIBO

112

35-ÅRIG SIGTET EFTER SAMMENSTØD MELLEM BIL OG BUS

Strejke

RETTEN HAR TALT: 500 FEMERN-ANSATTE SKAL TILBAGE PÅ JOB

Guldborgsund

KLOSTER FÅR NY FORSTANDER

Politik

TIDLIGERE BYRÅDSMEDLEM HAR FÅET NOK: FÆRDIG MED DF

112

MAND FÆNGSLET FOR VOLDTÆGT AF NIÅRIG PIGE

Guldborgsund

ALLE VERDENS KROKODILLE-ARTER SAMLET PÅ FALSTER

Lolland

SKADEKLINIK LUKKET I TO MÅNEDER - UTILFREDS REGIONSFORMAND KRITISERER MANGLENDE INFO

Annonce
Annonce