Annonce
Håndbold

SYDHAVSØERNE SKAL BRYDE 11 ÅRS SEJRSTØRKE I RINGSTED

Team Sydhavsøernes Rasmus Larsen foldede sig helt ud i sidste fredags kamp mod Rækker Mølle med ni scoringer. Det får han brug for igen i aften mod TMS Ringsted. Arkivfoto: Anders Knudsen 
Team Sydhavsøerne kan bide sig fast i den absolutte top i 1. division med en sejr i Ringsted. Et sted man dog ikke har vundet i 11 år.

MARIBO: Det er det nærmeste, Team Sydhavsøerne kommer et lokalopgør, når de i aften drager til Midtsjælland for at møde TMS Ringsted i håndboldens 1. division.

En modstander man traditionelt har haft det særdeles svært med i hele Team Sydhavsøernes levetid på godt 20 år. Kun to gange er det blevet til lollandsk sejr, og den seneste skal man syv år tilbage for at finde. Dengang vandt man 23-22 i Arena Næstved, der blev indviet med den kamp, og man skal hele 11 år tilbage for at finde en sejr i Ringsted, da man under træner Jimmy Albrechtsens ledelse vandt 36-29.

Derfor er det uden tvivl storebror i det forhold, man skal op imod i aften, og de grønblusede fra Ringsted, der er nedrykkere fra Håndboldligaen og har som erklæret mål at rykke op igen, fremstår da også som favorit i aftenens kamp, hvor Team Sydhavsøerne dog med en sejr kan hægte sig på topfeltet, der tæller HØJ, Skive og netop TMS Ringsted, der inden aftenens brag har fire point mere end Team Sydhavsøerne for det samme antal spillede kampe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har en mulighed for at vinde. Det er der slet ikke tvivl om. De har et megastærkt hold, der har lukket kampene, når de skulle, men som også har vist et bundniveau, som er til at have med at gøre, siger Team Sydhavsøernes cheftræner Nick Szwiec og henviser til TMS Ringsteds to nederlag i sæsonen mod FIF og Roskilde, hvor det midtsjællandske mandskab overraskende tabte med et enkelt mål.

- Men vi skal spille godt, konstaterer Nick Szwiec, der anerkender, at det er en kamp med meget på spil.

- Der er mulighed for at åbne topstriden fuldstændig op, hvis vi vinder, og omvendt så skal vi nok "kun" kigge mod top-3, hvis det bliver et nederlag, lyder det fra Nick Szwiec, der fortsætter:

Nøglespiller skadet

- De ser sig selv spille i Håndboldligaen, og vi ser os selv på vej i den retning, så det er en rigtig vigtig kamp på alle måder, mener Nick Szwiec, der i sine seks år som enten chef- eller assistenttræner i Team Sydhavsøerne aldrig har været med til at slå TMS Ringsted.

Team Sydhavsøerne har efter en vaklende start på sæsonen fået gang i spillet og ikke mindst sejrene. De seneste tre kampe har givet fuld gevinst, og det er den selvtillid holdet skal tage med til Ringsted i aften.

- Vi har virkelig vidst nogle gode defensive takter, og inde bagved har Oliver Larsen stået virkelig godt, og jeg har en fornemmelse af, at vores forsvar passer rigtig godt til den måde, som TMS Ringsted spiller på, men vi skal holde et vågent øje med Oliver Wosniak og Oliver Klarskov, der begge har kompetencerne til at vride et forsvar op på egen hånd med deres hurtige fodarbejde.

Sidstnævnte er mellemtiden blevet skadet og kommer næppe på banen i aften.

I sejren sidste fredag på 37-30 mod Rækker Mølle måtte Team Sydhavsøerne undvære venstrehåndsprofilen Alexander Nielsen på grund af familieforøgelse. Han er igen til disposition til aftenens kamp, og generelt er det en skadesfri trup, med undtagelse af Lasse Cieslak, som lollikkerne råder over.

Der er kampstart kl. 19:30 i Ringsted Sport- og Fritidscenter, og tager man ikke bilen eller supporterbussen til Ringsted, så kan kampen som altid følges direkte i Radio SydhavsØerne.

  • 1 div TSØ mod Otterup 16
    Team Sydhavsøernes Rasmus Larsen foldede sig helt ud i sidste fredags kamp mod Rækker Mølle med ni scoringer. Det får han brug for igen i aften mod TMS Ringsted. Arkivfoto: Anders Knudsen 
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier