Annonce
Guldborgsund

SÆLGER TRADITIONSRIGE GULDSMEDE

Efter 20 år i Maribo og 13 år i Nykøbing har Dorthe Vistisen solgt de to guldsmedeforretninger. Fra årsskiftet træder Monica Nielsen gennem døren som indehaver af både Guldsmed Kelø og Guldsmed Steen Andersen. Foto: Palle Nevad Frandsen
Dorthe Vistisen har fundet den helt rette køber til Guldsmed Kelø og Guldsmed Steen Andersen.

LOLLAND-FALSTER: To af Sydhavsøernes mest traditionsrige guldsmedeforretninger skifter ved årsskiftet ejer.

På grund af helbredsmæssige årsager har ejer Dorthe Vistisen været nødt til at sælge Guldsmed Kelø i Maribo og Guldsmed Steen Andersen i Nykøbing.

Begge butikker bliver ført videre af Monica Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De to butikker er som mine børn, og det har været vigtigt for mig at finde den helt rette køber, siger Dorthe Vistisen.

Jeg er dybt taknemmelig og stolt over, at jeg har fået denne mulighed. Det begyndte egentlig som en lille joke om at jeg en dag skulle overtage, når Dorthe engang skulle på pension.

Monica Nielsen

Hun blev ansat i Guldsmed Kelø i 2002 og købte forretningen 1. juli 2006. To og et halvt år senere købte hun Guldsmed Steen Andersen.

- I alle de år, jeg har været selvstændig, har jeg elsket at gå på arbejde hver dag. Jeg elsker faget og at se på noget, der er så smukt, og jeg elsker vores kunder, der er utrolig trofaste. Mange af dem er kommet i butikkerne, fra før jeg overtog dem, siger en bevæget Dorthe Vistisen.

Helbredet skranter

Selv om hun er glad for at have fundet den helt rette til at drive butikkerne videre, gør det ondt at skulle sige farvel til det, som hun sammen med sin familie har knoklet for gennem mange år.

Men der er ingen vej uden om.

- Jeg er kun 53 år og synes, det er alt for tidligt, men jeg har gået og skrantet det seneste års tid.

En dårlig ryg, to operationer i anklerne og operationer i begge knæ betyder, at hun ikke længere kan klare butiksarbejdet.

Monica Nielsen blev ansat i forretningen sidste år, og hurtigt kunne Dorthe Vistisen fornemme, at det var en medarbejder med stor interesse for faget. Internt begyndte de at joke med, at én dag kunne den nye medarbejder overtage de to forretninger. Foto: Palle Nevad Frandsen

I de gode perioder har hun glemt, hvad arbejdet gør ved kroppen, for det er svært at slippe noget, som man så inderligt holder af. Dorthe Vistisen indrømmer gerne, at hun er dårlig til bare at sætte sig ned og være passiv.

- Men da mine børn spurgte, om butikkerne virkelig var så vigtige, at de var det eneste, som det handlede om, og at det var okay, at jeg var helt udkørt, når jeg kom hjem, så kendte jeg selvfølgelig godt svaret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vittighed blev virkelighed

Når hun nu ikke længere selv kan føre butikkerne videre, er Dorthe Vistisen slet ikke i tvivl om, at hun i Monica Nielsen har fundet den rigtige ejer.

Den nye ejer er oprindelig butiksuddannet, men ikke i en guldsmed. I de senere år har hun passet kontoret i sin mands transportvirksomhed, men sidste år blev hun ansat i Guldsmed Kelø.

Det bliver svært. Rigtig svært. For mig er det et helt nyt liv, der skal til at begynde, men det bliver svært at sige farvel til butikkerne. De er jo som mine børn.

Dorthe Vistisen

- Jeg er dybt taknemmelig og stolt over, at jeg har fået denne mulighed. Det begyndte egentlig som en lille joke om, at jeg en dag skulle overtage, når Dorthe engang skulle på pension, fortæller Monica Nielsen.

Den lille indbyrdes vittighed blev hurtigere end ventet til en realitet, men Monica Nielsen er klar til at tage over.

- Det er to velfungerende butikker med supergodt personale, der kan deres ting. De er dejligt nemme at være sammen med, og jeg tror, det har været en fordel at begynde som ansat, så vi kender hinanden, i stedet for at komme som en fremmed, der købte butikkerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ser guldsmeden over skulderen

Selv om butiksbaggrunden er en helt anden, tog hun som ung kurser i guldsmedearbejdet, og Dorthe Vistisen har oplevet en medarbejder, som fra første dag i butikken var sulten på jobbet og sugede viden til sig. At drive to guldsmede-forretninger handler nemlig om andet end at stå bag skranken.

- Du skal også have føling med, hvad der sker på værkstedet, samt være kreativ og komme med ideer til kunden. Vi har jo rigtig mange, som kommer ind med deres guld og ønsker en god idé til at få det genbrugt - og det har vi selvfølgelig, siger Dorthe Vistisen.

Netop den skabende proces holder den nye ejer meget af.

Monica Nielsen vil få sin gang i begge butikker, og derfor vil man også kunne møde hende i Guldsmed Steen Andersen i Nykøbing. Privatfoto

- Jeg elsker at se vores guldsmed over skulderen og se, hvordan han skaber et færdigt smykke. Det er helt vildt tilfredsstillende, slår hun fast.

Monica Nielsen ser jobbet i guldsmeden som meget mere end blot at sælge. Det handler om at lytte til kunderne og give dem den helt korrekte rådgivning. Samtidig er guldsmeden stedet, hvor folk kommer til livets store højdepunkter.

- Det er dejligt, når jeg eksempelvis står overfor nogle glade mennesker, som glæder sig enormt til deres bryllup og måske ønsker at få lavet deres egne vielsesringe. Der er en helt speciel charme i det her arbejde, slår hun fast.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bliver svært at sige farvel

Fredag 30. december vil der i butikken i Maribo være mulighed for at sige farvel til Dorthe Vistisen og hilse på Monica Nielsen, og begge butikker holder efterfølgende lukket 2. og 3. januar for at gennemføre status.

Om onsdagen er den nye ejer parat til at byde både nye og gamle kunder indenfor, og på hylderne vil man stadig kunne finde de bedste mærker indenfor branchen. Det bliver der ikke ændret ved.

Monica Nielsen er klar over, at hun skal træde i nogle store fodspor, når hun skal drive Dorthe Vistisens butikker videre, men den tidligere ejer er kun et telefonopkald væk, hvis der lige er brug for et godt råd.

En af de faste traditioner for Dorthe Vistisen har været at tegne årets julesmykke. Julesmykket har altid været en del af et hjerte, og i år er hjertet ekstra specielt, for hun har tegnet det sammen med Monica Nielsen. Foto: Guldsmed Kelø

- Selvfølgelig skal jeg sætte mit eget præg på butikkerne og gøre tingene på min måde, men det sker med dyb respekt for det arbejde, der er lagt i de to butikker.

Hvad fremtiden byder for Dorthe Vistisen, ved hun ikke. I første omgang skal hun lige forstå, at det er forbi med livet i guldsmedeforretningen.

- Det bliver svært. Rigtig svært. For mig er det et helt nyt liv, der skal til at begynde, men det bliver svært at sige farvel til butikkerne. De er jo som mine børn.

  • Guldsmed (4)
    Efter 20 år i Maribo og 13 år i Nykøbing har Dorthe Vistisen solgt de to guldsmedeforretninger. Fra årsskiftet træder Monica Nielsen gennem døren som indehaver af både Guldsmed Kelø og Guldsmed Steen Andersen. Foto: Palle Nevad Frandsen
  • Guldsmed  (3)
    Monica Nielsen blev ansat i forretningen sidste år, og hurtigt kunne Dorthe Vistisen fornemme, at det var en medarbejder med stor interesse for faget. Internt begyndte de at joke med, at én dag kunne den nye medarbejder overtage de to forretninger. Foto: Palle Nevad Frandsen
  • Guldsmed  (5)
    Monica Nielsen vil få sin gang i begge butikker, og derfor vil man også kunne møde hende i Guldsmed Steen Andersen i Nykøbing. Privatfoto
  • Guldsmed  (6)
    En af de faste traditioner for Dorthe Vistisen har været at tegne årets julesmykke. Julesmykket har altid været en del af et hjerte, og i år er hjertet ekstra specielt, for hun har tegnet det sammen med Monica Nielsen. Foto: Guldsmed Kelø
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier