Annonce
Udland

Trump hepper på republikaner i Mississippi og 53 senatspladser

Under et vælgermøde i Tupelo, Mississippi, mandag kaldte præsident Donald Trump blandt andet republikanske Cindy Hyde-Smith for en "utrættelig vinder". Foto: Drew Angerer/Ritzau Scanpix

Flere racistiske udtalelser fra Republikanernes kandidat har gjort valget i delstaten tættere end forventet.

Dagen før en anden runde af det amerikanske midtvejsvalg i Mississippi tirsdag giver præsident Donald Trump sin uforbeholdne støtte til Republikanernes kandidat, Cindy Hyde-Smith.

- Hun støtter os og støtter "Make America Great Again", siger Trump mandag under et vælgermøde i Tupelo, Mississippi, med henvisning til sit velkendte valgkampslogan.

Selv har 59-årige Cindy Hyde-Smith under sin valgkamp fokuseret på sin urokkelige støtte til Trump og ikke de racemæssige spørgsmål, som har gjort tirsdagens valg til en langt tættere konkurrence end ventet.

Hyde-Smith er oppe imod demokraten Mike Espy, der var landbrugsminister under tidligere præsident Bill Clinton og før det medlem af Repræsentanternes Hus.

Cindy Hyde-Smith kunne have sikret sig pladsen i Senatet ved valget 6. november, hvis hun havde vundet med mere end 50 procent af stemmerne.

Men fordi Republikanerne ikke nåede et primærvalg inden midtvejsvalget i begyndelsen af november, var Hyde-Smith ikke den eneste republikaner på stemmesedlen. Det var Chris McDaniel også.

Men da ingen af de to republikanere eller demokraten Mike Espy fik over 50 procent af stemmerne, skal der tirsdag holdes en anden og afgørende runde mellem Hyde-Smith og Espy.

De fik henholdsvis 41,5 og 40,6 procent af stemmerne ved valget 6. november.

Mississippi er en konservativ sydstat, og egentlig burde det være en sikker republikansk senatsplads, men Cindy Hyde-Smith er snublet på det seneste blandt andet med en række racistiske udtalelser.

Især har en videooptagelse trukket stor opmærksomhed. Den viser Cindy Hyde-Smith, der under et vælgermøde siger om en tilhænger:

- Hvis han inviterede mig til en offentlig hængning, ville jeg sidde på forreste række.

Mississippi har en lang historie bag sig med lynchning af tusindvis af sorte borgere.

Den seneste meningsmåling inden tirsdagens valg viser meget tæt løb mellem de to. Vinder Espy, bliver han Mississippis første sorte senator siden tiden efter borgerkrigen.

Det er det sidste senatsvalg i år og vil afgøre fordelingen af pladserne i USA's Senat.

- Hvis vi vinder i morgen, er vi på 53-47, hvilket er betydeligt mere, end vi havde før, siger Trump mandag med henvisning til det snævre flertal til Republikanerne på 51-49 inden midtvejsvalget.

  • President Trump Holds Rally For Mississippi GOP Senate Candidate Cindy Hyde-Smith In Tupelo
    Under et vælgermøde i Tupelo, Mississippi, mandag kaldte præsident Donald Trump blandt andet republikanske Cindy Hyde-Smith for en "utrættelig vinder". Foto: Drew Angerer/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang