Annonce
Guldborgsund

UTILFREDS MINKAVLER: DET HANDLER OM RETFÆRDIGHED

Kritikken var hård i den lange rapport, men om det fører til noget, tvivler Mogens Andersen på. Foto: Ingrid Riis
Minkavler Mogens Andersen er ikke udpræget imponeret over Minkkommissionens rapport.

IDESTRUP: - Vi har opgivet at fortsætte med minkavlen, det løb er efterhånden kørt. Så det eneste, vi har på spil i denne her sag, er vel vores retfærdighedsfølelse.

Mogens Andersen er ikke udpræget tilfreds, da Folketidende fredag eftermiddag kigger forbi det landbrug i Idestrup, der for få år siden husede i omegnen af 21.000 mink.

Torsdag kom den såkaldte Minkkommission med en ganske hårdhændet kritik af flere af de aktører, der under coronakrisen var med til at beslutte, at alle minkbesætninger i Danmark skulle slås ned. Men den tunge kritik har i skrivende stund endnu ikke medført noget konkret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mogens Andersen frygter, at det er dér, sagen slutter.

- Det er jo fint med kritikken af statsministeren og embedsfolkene. De får nogle høje lønninger, og de skal om nogen vide, hvad de laver. Men hvis det bare slutter med en kritik, uden der sker mere, så synes jeg ikke, det er tilfredsstillende, fortæller Mogens Andersen.

I dag står burene tomme. På et tidspunkt skal de rives ned. Foto: Ingrid Riis

Bare snak

Fredag formiddag holdt Statsministeriet et pressemøde, hvor statsministeren redegjorde for sine tanker og handlinger i de dage, hvor beslutningen om nedlukningen af minkfarme landet over blev truffet.

- Jeg har ikke set det. Jeg havde ikke tid. Og helt ærligt så tror jeg ikke, det var meget andet end snak, svarer Mogens Andersen, da han bliver spurgt, om han nåede at følge med i pressemødet.

Som han selv siger, har han og sønnen, Steen, der også arbejdede med minkene, som sådan ikke nogen hest i væddeløbet længere.

De har for længst besluttet, at der ikke længere skal avles mink på Tangentvej. Men retfærdighedssansen har Mogens Andersen, og den fejler intet.

- Lige nu ligner det lidt, at den ligger på nogle i embedsværket. Og det kan da også være, det er fint nok. Men jeg synes, det er mærkeligt, at man ikke skal stå til ansvar, når man bryder loven - også selv om man ikke kender den. Den forklaring virker i hvert fald ikke for os andre, så jeg synes, det er mærkeligt, den gælder for politikere.

Jeg synes, det er mærkeligt, at man ikke skal stå til ansvar, når man bryder loven - også selv om man ikke kender den. Den forklaring virker i hvert fald ikke for os andre, så jeg synes, det er mærkeligt, den gælder for politikere.

Mogens Andersen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Venteposition

Lige nu står minkfarmen bare og venter. Bure i kilometervis, hvis man regner sammen.

Der er ikke megen skub på den erstatning, Mogens Andersen og landets øvrige minkavlere er blevet lovet, men før der kommer en taksator ud og vurderer, hvor stor en bid af kagen Mogens Andersen skal have, er der ikke ret meget andet end ventetid og vedligehold:

- Vi bliver jo nødt til at sørge for, det hele bliver vedligeholdt til den dag, de kommer ud og vurderer, hvad faciliteterne her er værd. Det er heldigvis ikke så slemt, vi har relativt nye faciliteter, men det føles mærkeligt at gå rundt her, når der er helt tomt og stille.

Når de mange milliarder, der er blevet afsat til at kompensere minkavlerne, kommer, skal faciliteterne rives ned. Foto: Ingrid Riis
Artiklen fortsætter efter annoncen

Slut med mink i Danmark

Personligt tror Mogens Andersen ikke på, at der nogensinde bliver avlet mink i Danmark igen.

- Jeg tror, løbet er kørt. For hvert år, der går, mindskes chancen for, at nogen viderefører det. Jeg ved da godt, der er nogle stykker ude i Vestjylland, der gerne vil genoptage deres bedrifter, men jeg tror ikke på, det lader sig gøre.

Familien har heldigvis også et landbrug at kaste sin kærlighed på, så den keder sig ikke.

Mogens Andersen kunne jo egentlig bare gå på pension, erkender han, men det har han simpelthen ikke lyst til. Der skal ske noget.

Men hvornår der sker noget i sagen om ansvaret for den ordre, der aflivede samtlige mink i Danmark, er ikke til at spå om.

- Jeg håber, nogle får lov til at stå til ansvar, men jeg ved ikke, om det nogensinde sker. I rigsretssagen mod Inger Støjberg var det jo først, da der skiftede regering, at der opstod et flertal for at afholde den rigsret. Jeg tror i hvert fald ikke, det sker, som det ser ud lige nu.

Mogens Andersen og hans søn skal ikke holde mink mere, uanset hvad der sker. Foto: Ingrid Riis
  • SYD minkavler-6
    Kritikken var hård i den lange rapport, men om det fører til noget, tvivler Mogens Andersen på. Foto: Ingrid Riis
  • SYD minkavler-4
    I dag står burene tomme. På et tidspunkt skal de rives ned. Foto: Ingrid Riis
  • SYD minkavler-9
    Når de mange milliarder, der er blevet afsat til at kompensere minkavlerne, kommer, skal faciliteterne rives ned. Foto: Ingrid Riis
  • SYD minkavler-5
    Mogens Andersen og hans søn skal ikke holde mink mere, uanset hvad der sker. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier