UTILFREDS MINKAVLER: DET HANDLER OM RETFÆRDIGHED

IDESTRUP: - Vi har opgivet at fortsætte med minkavlen, det løb er efterhånden kørt. Så det eneste, vi har på spil i denne her sag, er vel vores retfærdighedsfølelse.

Mogens Andersen er ikke udpræget tilfreds, da Folketidende fredag eftermiddag kigger forbi det landbrug i Idestrup, der for få år siden husede i omegnen af 21.000 mink.

Torsdag kom den såkaldte Minkkommission med en ganske hårdhændet kritik af flere af de aktører, der under coronakrisen var med til at beslutte, at alle minkbesætninger i Danmark skulle slås ned. Men den tunge kritik har i skrivende stund endnu ikke medført noget konkret.

Mogens Andersen frygter, at det er dér, sagen slutter.

- Det er jo fint med kritikken af statsministeren og embedsfolkene. De får nogle høje lønninger, og de skal om nogen vide, hvad de laver. Men hvis det bare slutter med en kritik, uden der sker mere, så synes jeg ikke, det er tilfredsstillende, fortæller Mogens Andersen.

Fredag formiddag holdt Statsministeriet et pressemøde, hvor statsministeren redegjorde for sine tanker og handlinger i de dage, hvor beslutningen om nedlukningen af minkfarme landet over blev truffet.

- Jeg har ikke set det. Jeg havde ikke tid. Og helt ærligt så tror jeg ikke, det var meget andet end snak, svarer Mogens Andersen, da han bliver spurgt, om han nåede at følge med i pressemødet.

Som han selv siger, har han og sønnen, Steen, der også arbejdede med minkene, som sådan ikke nogen hest i væddeløbet længere.

De har for længst besluttet, at der ikke længere skal avles mink på Tangentvej. Men retfærdighedssansen har Mogens Andersen, og den fejler intet.

- Lige nu ligner det lidt, at den ligger på nogle i embedsværket. Og det kan da også være, det er fint nok. Men jeg synes, det er mærkeligt, at man ikke skal stå til ansvar, når man bryder loven - også selv om man ikke kender den. Den forklaring virker i hvert fald ikke for os andre, så jeg synes, det er mærkeligt, den gælder for politikere.

Lige nu står minkfarmen bare og venter. Bure i kilometervis, hvis man regner sammen.

Der er ikke megen skub på den erstatning, Mogens Andersen og landets øvrige minkavlere er blevet lovet, men før der kommer en taksator ud og vurderer, hvor stor en bid af kagen Mogens Andersen skal have, er der ikke ret meget andet end ventetid og vedligehold:

- Vi bliver jo nødt til at sørge for, det hele bliver vedligeholdt til den dag, de kommer ud og vurderer, hvad faciliteterne her er værd. Det er heldigvis ikke så slemt, vi har relativt nye faciliteter, men det føles mærkeligt at gå rundt her, når der er helt tomt og stille.

Personligt tror Mogens Andersen ikke på, at der nogensinde bliver avlet mink i Danmark igen.

- Jeg tror, løbet er kørt. For hvert år, der går, mindskes chancen for, at nogen viderefører det. Jeg ved da godt, der er nogle stykker ude i Vestjylland, der gerne vil genoptage deres bedrifter, men jeg tror ikke på, det lader sig gøre.

Familien har heldigvis også et landbrug at kaste sin kærlighed på, så den keder sig ikke.

Mogens Andersen kunne jo egentlig bare gå på pension, erkender han, men det har han simpelthen ikke lyst til. Der skal ske noget.

Men hvornår der sker noget i sagen om ansvaret for den ordre, der aflivede samtlige mink i Danmark, er ikke til at spå om.

- Jeg håber, nogle får lov til at stå til ansvar, men jeg ved ikke, om det nogensinde sker. I rigsretssagen mod Inger Støjberg var det jo først, da der skiftede regering, at der opstod et flertal for at afholde den rigsret. Jeg tror i hvert fald ikke, det sker, som det ser ud lige nu.