Annonce
Lolland

Zulu-drenge inviteret til Nakskov

Drengene fra Zulu HK har ikke tidligere spillet på Lolland-Falster. Holdet blev sammensat til en realityserie på TV2 Zulu, hvor en gruppe novicer i håndbold skulle spilles sammen til et hold. Det bygger på konceptet FC Zulu, der fik stor succes for mere end 17 år siden.

Udvalg støtter håndboldklubs 50-årsjubilæum og giver mulighed for showkamp.

NAKSKOV - Det lyder da dejligt. Vi er en lille forening, og det betyder utrolig meget for os, lyder det med begejstring fra Nakskov Håndboldklubs formand, Henning Ebbe, da Folketidende kontakter ham torsdag.

Glæden skyldes, at fritids-, kultur- og folkesundhedsudvalget har valgt at støtte håndboldklubben med 10.000 kroner til det arrangement, som skal markere, at klubben runder 50 år. Egentlig havde bestyrelsen ansøgt om 25.000 kroner fra kommunens eventpulje, men Henning Ebbe er bare glad for, at der falder lidt penge af til at markere dagen. Men de gode nyheder er slet ikke ovre.

Nakskov Håndboldklub er en breddeklub, hvor det især er børne- og ungdomshåndbolden, der fylder. Klubben kan til marts fejre 50-års jubilæum, og det skal selvfølgelig fejres. Foto: Ingrid Riis

Får jubilæumsgave

Nakskov Håndboldklub vil nemlig også modtage 7.500 kroner i jubilæumsgave fra kommunen.

- Nej, hvor er det altså dejligt. Vi er virkelig glade for det, slår formanden fast.

Dermed kommer klubben i hvert fald tættere på de 25.000 kroner, som man havde søgt til fejringen, men om økonomien hænger helt sammen, ved han endnu ikke. Programmet er nemlig stadig ved at blive puslet sammen.

Hovedattraktionen bliver håndboldholdet Drengene fra Zulu HK, der er skabt på baggrund af realityserien Zulu HK. Her har den tidligere håndboldspiller Lars Rasmussen og Kristina "Mulle" Kristiansen forsøgt at gøre nogle aldeles umulige håndboldspillere, som aldrig havde dyrket sporten, til et hold.

Den lollandske klub fra Nakskov har foreløbig blot inviteret zulu-drengene til kamp og mangler en endelig bekræftelse, men tv-klubben, der for to år siden spillede sin første kamp, har allerede sat besøget på Vestlolland ind i sin turnéplan. Her står Nakskov nemlig som den første kamp i 2022, og holdet vil indtage byen lørdag 26. marts.

Udover showkampen med holdet fra realityserien, bliver der også arbejdet på foredrag med Zulu-træner Lars Rasmussen, ligesom der arbejdes med en ungdomskamp og en hel del andre tiltag, som klubben endnu ikke vil løfte sløret for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Var tæt på afslag

Formanden for fritids-, kultur- og folkesundhedsudvalget, Martin Boesen (S), fortæller, at ansøgning om støtte faktisk lå på vippen til et afslag. Det skyldes, at eventpuljen egentlig er rettet mod danske mesterskaber eller større arrangementer og ikke en begivenhed som denne. Samtidig var de ansøgte 25.000 kroner en fjerdedel af puljens penge.

- Men vi synes i udvalget, at det er et fint arrangement, og det er med til at få lidt gang i foreningslivet og få samlet folk efter tiden med corona, siger han.

Derfor blev det nye udvalg på sit første møde enige om at give de 10.000 kroner i støtte til arrangementet. På den måde bliver der penge til at gøre noget ekstra ud af fejringen og samtidig kunne tiltrække folk udenfor kommunen til Nakskov. Showkampen med Zulu HK forventes nemlig at være et godt trækplaster.

I Nakskov Håndboldklub kan man nu sætte sig ned og pusle resten af festlighederne på plads velvidende, at der i hvert fald er lidt ekstra på kistebunden.

  • Drengene fra Zulu HK har ikke tidligere spillet på Lolland-Falster. Holdet blev sammensat til en realityserie på TV2 Zulu, hvor en gruppe novicer i håndbold skulle spilles sammen til et hold. Det bygger på konceptet FC Zulu, der fik stor succes for mere end 17 år siden.
  • Nakskov Håndboldklub er en breddeklub, hvor det især er børne- og ungdomshåndbolden, der fylder. Klubben kan til marts fejre 50-års jubilæum, og det skal selvfølgelig fejres. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier