Annonce
Alkohol

ÅRETS ALKOHOLKAMPAGNE: DERFOR SKAL DU BLÆSE DEM ET STYKKE

I uge 40 kører alkoholkampagnen under Alkohol og Samfund, og man vil flere steder i Nykøbing i løbet af ugen møde medarbejdere fra Center for Afhængighed, der tilbyder et pust i et alkometer under sloganet "Blæs os et stykke". Gruppeleder Jane Strandgaard Clausen afprøver alkometeret med teamkoordinator Dorte Fogh Nielsen i baggrunden. Foto: Anders Knudsen
Center for Afhængighed har i årets alkoholkampagne et særligt fokus på virksomhederne, hvor flere ledere kan have svært at håndtere et højt alkoholforbrug hos medarbejdere.

NYKØBING: Hos Center for Afhængighed har man byens højeste dørtrin. I hvert fald i overført betydning. For når først man er trådt ind i huset, er det som oftest fordi, at man har erkendt et alkoholmisbrug. Og det kan være så uendelig svært.

Hver uge drikker 760.000 danskere mere end den anbefalede mængde alkohol, og det er der et særligt fokus på, når Alkohol og Samfund i uge 40 gennemfører sin årlige alkoholkampagne.

Den har Center for Afhængighed været en del af igennem en årrække. Og i Guldborgsund laver man et særligt fokus rettet mod virksomhederne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For hvor Center for Afhængighed for år tilbage jævnligt tog imod HR-medarbejdere, der støttede en kollega i at tage imod hjælp , så er det gået i sig selv igen.


Mange virksomhedsejere er bange for at tage fejl. Tænk, hvis de konfronterer en medarbejder og ikke har ret i, at vedkommende har et misbrug.

Jane Strandgaard Clausen, gruppeleder, Center for Afhængighed
Alt for få kender til det gratis og kommunale tilbud om hjælp med afhængigheden. Og det ender af og til med, at folk tager store lån for at få råd til afvænning langt fra deres familie og hverdag. Det er slet ikke nødvendigt, siger gruppeleder Jane Strandgaard Clausen. Foto: Anders Knudsen

Den præcise årsag kender gruppeleder Jane Strandgaard Clausen ikke.

Men hendes bud er, at en del virksomheder benytter sig af private sygeforsikringer og derigennem sender medarbejdere på afrusning i fem-seks uger på et døgnbehandlingssted.

Bange for at tage fejl

Men der findes faktisk et gratis, kommunalt tilbud, hvor borgere kan modtage hjælp og som oftest blive boende i eget hjem imens. Måske kan de oven i købet også passe deres job, hvis de ikke har brug for en decideret afrusning.

I stedet ender mange borgere med at betale mellem 100.00 og 150.000 kroner for at modtage døgnbehandling i fem eller seks uger . Nogle er nødt til at tage et lån. Og det er så ærgerligt, når man kan få hjælp her gratis.

Jane Strandgaard Clausen, gruppeleder, Center for Afhængighed

I løbet af uge 40 har CFA derfor inviteret 10 af lokalområdets største virksomheder til et infomøde, hvor de kan blive klogere på det kommunale tilbud - og hvordan de kan støtte medarbejdere i at søge hjælp. Mindre virksomheder er også meget velkomne til mødet, understreger Jane Strandgaard Clausen.

Detaljerne kan findes i boksen her:

Det sker på Center for Afhængighed i uge 40:

  • Onsdag 5. oktober fra klokken 15.30-17.30: Åbent hus for alle borgere. Her vil medarbejdere vise rundt i Center for Afhængighed og fortælle om, hvad de kan tilbyde i forhold til alkoholbehandling til voksne, unge og pårørende.
  • Adresse: Nørregade 21A, 4800 Nykøbing Falster.
  • Torsdag 6. oktober: Større virksomheder fra lokalområdet er inviteret til informationsmøde om alkohol. Alle andre er også velkomne.
  • Ved begge møder vil repræsentanter fra Center for Afhængighed og fra Familie og Alkohol fortælle om, hvad man kan tilbyde, hvis en virksomhedsejer oplever, at en medarbejder har et misbrug.
  • CFA holder i øvrigt to møder: Klokken 9-10 og 16.30-17.30. Meld meget gerne til på telefon: 54 73 24 50.
  • Adresse: Nørregade 21A, 4800 Nykøbing Falster.
  • 3.-7.oktober (uge 40): ”Blæs os et stykke” kampagnen foregår i Nykøbing Falster.
  • De vil for eksempel være at finde ved banegårdskrydset, torvet, sygehuset, de større uddannelsesinstitutioner og de store supermarkeder.
  • Medarbejderne vil være ude om morgenen og om eftermiddagen alle ugens dage, hvor de deler brochurer og visitkort ud – der er også mulighed for at puste i alkoholmeter.
Guldborgsund Kommune

- Mange virksomhedsejere er bange for at tage fejl. Tænk, hvis de konfronterer en medarbejder og ikke har ret i, at vedkommende har et misbrug. Derfor tager de tilløb igennem lang tid og føler måske, at de skal have rigtig mange beviser. Men det vil være så fedt, hvis man kan bryde det tabu og spørge - også selvom at man tager fejl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kender ikke tilbuddet

I og med at Center for Afhængighed ønsker at være et anonymt sted og derfor ikke skilter med sin eksistens, ved ganske få mennesker, at Guldborgsund Kommune har et gratis sted, hvor man kan få hjælp.

- I stedet ender mange borgere med at betale mellem 100.00 og 150.000 kroner for at modtage døgnbehandling i fem eller seks uger . Nogle er nødt til at tage et lån. Og det er så ærgerligt, når man kan få hjælp her gratis. Behandlingen kan foregå ambulant, og vi kan tilrettelægge det, så det passer med arbejdstiderne. Al forskning peger på, at det hjælper bedre end at være sendt væk i en kort periode, for så at skulle klare sig selv, forklarer Jane Strandgaard Clausen.

Sådan ser de ud, de T-shirts, som man vil kunne finde på medarbejderne fra Center for Afhængighed i uge 40. Foto: Anders Knudsen

I løbet af uge 40 vil man kunne møde medarbejderne fra Center for Afhængighed på banegården, på Torvet og foran de større supermarkeder i Nykøbing, hvor man blandt andet kan prøve et alkometer og høre mere om, hvordan det anbefalede alkoholindtag egentlig ser ud i dag.

  • Nyk afhængighed 02
    I uge 40 kører alkoholkampagnen under Alkohol og Samfund, og man vil flere steder i Nykøbing i løbet af ugen møde medarbejdere fra Center for Afhængighed, der tilbyder et pust i et alkometer under sloganet "Blæs os et stykke". Gruppeleder Jane Strandgaard Clausen afprøver alkometeret med teamkoordinator Dorte Fogh Nielsen i baggrunden. Foto: Anders Knudsen
  • Nyk afhængighed 08
    Alt for få kender til det gratis og kommunale tilbud om hjælp med afhængigheden. Og det ender af og til med, at folk tager store lån for at få råd til afvænning langt fra deres familie og hverdag. Det er slet ikke nødvendigt, siger gruppeleder Jane Strandgaard Clausen. Foto: Anders Knudsen
  • Nyk Blæs os et stykke
    Sådan ser de ud, de T-shirts, som man vil kunne finde på medarbejderne fra Center for Afhængighed i uge 40. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier