Annonce
Bolig og livsstil

20-årig favorit vinder Dansk Melodi Grand Prix

20-årige Leonora er den yngste deltager i årets grandprixfelt, men hun kan nu kalde sig vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2019. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Vindersangen til Dansk Melodi Grand Prix blander fire forskellige sprog og er et bud på en moderne vise.

Vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2019 er Leonora med sangen "Love Is Forever".

Dermed skal hun repræsentere Danmark til Eurovision Song Contest i Israel i maj, og det betyder meget for den 20-årige vinder, som er grandprixfeltets yngste artist.

- Det betyder, at der er rigtig mange andre end mig selv, der tror på mig, og så tror jeg mere på mig selv. Det er jeg rigtig glad for, siger hun.

Sangen "Love Is Forever" er et moderne bud på en klassisk vise og blander fire forskellige sprog, nemlig engelsk, dansk, tysk og fransk.

Leonora var på forhånd udråbt som favorit til at vinde det danske melodigrandprix af de fleste bookmakere.

Vindersangen blev kåret ud fra danskernes stemmer via sms eller en app samt stemmer fra en fagjury, som består af ti medlemmer.

De ti artister blev undervejs skåret ned til tre i den såkaldte superfinale - her trak Sigmund kendt fra "X Factor" og den dansk-grønlandske duo Julie & Nina de korteste strå.

Leonora fik trofæet overrakt af Jonas Flodager Rasmussen, der under kunstnernavnet Rasmussen vandt sidste års melodigrandprix med vikingesangen "Higher Ground".

Det er 49. gang, at der er blevet afholdt Dansk Melodi Grand Prix, som i år fandt sted i Jyske Bank Boxen i Herning.

Årets værter var Kristian Gintberg og Johannes Nymark, og de fik også lov at synge under showet, da de sammen med Stig Rossen optrådte med en hitkavalkade af grandprixklassikere.

Johannes Nymark sang blandt andet et uddrag af "Danse i måneskin" fra 1987.

Kristian Gintberg optrådte med "Hallo Hallo" fra 1990, mens Stig Rossen sang sin egen grandprixsang "Vi danser rock og rul" fra 1988.

Ved grandprixet optrådte den danske duo Chanée og N'evergreen også med deres sang "In a Moment Like This", som sikrede dem sejren ved Dansk Melodi Grand Prix i 2010 og en fjerdeplads ved Eurovision i Norge.

Eurovision Song Contest afholdes i år i Tel Aviv i Israel. Landet sikrede sig sidste år sejren, da sangeren Netta vandt med sangen "Toy".

Finalen i Eurovision Song Contest finder sted lørdag den 18. maj. I ugen op til afholdes to semifinaler, hvor Danmark skal dyste om en af de eftertragtede finalepladser.

Sidste år sikrede Jonas Flodager Rasmussen Danmark en niendeplads ved Eurovision i Lissabon i Portugal med "Higher Ground".

Året før måtte Anja Nissen nøjes med en 20.-plads med sangen "Where I Am".

  • Leonora vinder Dansk Melodi Grand Prix 2019 i Herning
    20-årige Leonora er den yngste deltager i årets grandprixfelt, men hun kan nu kalde sig vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2019. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen