Annonce
Bolig og livsstil

Alene i julen? Det behøver ikke være ensomt

Der er mange organisationer, der faciliterer julearrangementer for dem, der ellers skulle fejre julen alene. For eksempel åbner en række kirker rundt omkring i landet dørene til mad og hygge, mens andre hjælper med at matche privatpersoner. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Omfavn en jul alene, eller opsøg et af de fællesskaber, der tilbyder selskab, hvis ensomheden trænger sig på.

Julen er hjerternes fest, og for mange er 24. december lig med hygge i familiens skød og gaver og god mad i lange baner.

Men lyder ovenstående meget fjernt fra den jul, der venter dig, er du langtfra alene.

Der findes ikke nyere tal for, hvor mange der skal fejre juleaften i eget selskab, men en rundspørge fra 2010 viste, at det dengang var omkring 100.000 danskere.

- Hvis man har det skidt med tanken om at sidde alene, er det vigtigt, at man ser sig om efter nogle, man kan holde jul med, siger Robert Jonasen, som er chefpsykolog hos SOS Internationals Healthcare Division.

- For det kan være pinefuldt og deprimerende at føle sig ensom, når alle andre hygger sig sammen, tilføjer han.

Har du ingen muligheder i dit netværk, kan du række ud til en af de organisationer og fællesskaber, der tilbyder selskab i julen. Røde Kors faciliterer blandt andet platformen Julevenner, hvor man kan melde sig som vært eller gæst.

Det har rigtig mange allerede gjort. Faktisk har dobbelt så mange på nuværende tidspunkt meldt sig som på samme tidspunkt sidste år.

- Lige nu kommer der over 20 tilmeldinger om dagen, fortæller Susanne Borén, som er projektleder for Julevenner.

Sidste år matchede Røde Kors over 1500 mennesker i 294 arrangementer.

Og det er en bred palet af mennesker, der ønsker at fejre jul med andre - alt fra ældre og unge, som af forskellige årsager er uden en familie, til hjemløse og unge udvekslingsstuderende, som gerne vil fejre jul i Danmark.

Men også små familier - for eksempel enlige mødre med børn - melder sig på banen som værter eller gæster.

- Det kan være nyskilte forældre, der har svært ved at overskue at skulle skabe helt nye juletraditioner sammen med børnene og derfor ønsker en helt anderledes jul, der ikke skaber alt for mange minder om året før, fortæller Susanne Borén.

Tidligere år har konceptet vist sig som en stor succes.

- Vi har fået flere tilbagemeldinger fra folk, der har haft en fantastisk aften. Nogle vælger tilmed at ses igen efter jul, fortæller hun.

Har du ikke lyst til at fejre jul med mennesker, du ikke kender, er det også en mulighed at fokusere på at gøre aftenen helt speciel bare for dig.

- Hvis man vælger at holde jul alene, skal man gå i dialog med sig selv om, hvad der kunne gøre det til en hyggelig dag - og omfavne idéen om at være alene, siger chefpsykolog Robert Jonasen.

Lav en plan for dagen, hvor du for eksempel spiser et godt måltid, ser en film, du længe har gået og tænkt på, eller køber en gave til dig selv.

- Man kan også tage ud og opleve noget uden for hjemmet. Det vigtigste er, at man planlægger noget, man kan gå og glæde sig til, siger han.

/ritzau fokus/

  • Henning Bagger
    Der er mange organisationer, der faciliterer julearrangementer for dem, der ellers skulle fejre julen alene. For eksempel åbner en række kirker rundt omkring i landet dørene til mad og hygge, mens andre hjælper med at matche privatpersoner. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet