Ann Eleonora fra Herrens veje: Jeg taler med mine døde slægtninge

For Ann Eleonora Jørgensen er gud overalt og særligt i naturen, og så er han en, hun ofte tager en sludder med, selv om hun egentlig ikke er særlig religiøs.

Skuespillerinden, der er aktuel i DR's dramasatsning "Herrens veje", fortæller her om sin tro:

Hvilken tro er du opdraget i?

- Jeg er døbt kristent, og jeg er også konfirmeret og gift i kirken. Jeg er kristent opdraget, men jeg føler lidt, at jeg hører til alle steder. Jeg har været med til bøn i den katolske kirke med den største selvfølgelighed, og jeg har boet i Israel og gået i både moskéer og synagoger. Min gud er så stor, at han er alle vegne, og han lader sig ikke definere af den kirke, jeg nu lige bor tættest på.

Hvor vigtig var religion i dit barndomshjem?

- Det var ikke voldsomt i mit barndomshjem, men jeg var meget sammen med min mormor, som var meget kristen og troede på en straffende, dømmende gud.

- Jeg er fra Vestjylland, oppe ved Hirtshals og Skagen, og der er det sådan, at havet er gud. Havet er det mest guddommelige, der findes, og havet giver, og havet tager. Det var nærmest havet, man bad til. For mig er en gud ikke en, jeg kun møder i bestemte, kristne kirker. Det er en gud, jeg møder mange steder og ikke mindst i naturen.

Hvad betyder tro for dig i dag?

- For mig er tro og religion to forskellige ting. Det hører sammen, men der hvor religionen går ind og tager over, kommer der dogmer, og så er det, at der bliver problemer. Tro er en personlig ting, og den lader sig ikke så nemt definere. Det er en fornemmelse, man har af noget, der er større end en selv. Og den fornemmelse har jeg altid haft.

Hvordan dyrker du din tro?

- Jeg synes ikke, jeg dyrker den som sådan, den er bare med mig. Jeg kan godt finde på at tale med Vorherre og have en dialog og bede ham om at passe godt på mine børn, uden at det skal lyde, som om jeg er et meget religiøst menneske, for det er jeg ikke.

Hvornår har du sidst tvivlet på din tro?

- Det gør jeg hver dag. Det er en følgesvend. Men jeg har lært at favne min tvivl, for på mange måder er det jo den, der er min drivkraft. Hvis jeg ikke stillede mig selv alle de spørgsmål, jeg gør, så ville jeg ikke søge så meget, som jeg gør.

Tror du på et liv efter døden?

- Jeg ved ikke, hvilken form det har, men jeg tror ikke, at livet slutter, og det kan jeg sige, fordi jeg selv er i daglig kontakt med min mormor og oldemor. Dem tager jeg en sludder med, de er her på en eller anden måde. Man lever videre i sine børn og børnebørn. Livet slipper den fysiske krop, men man lever videre i dem, man har haft tæt på og som har elsket en.