Annonce
Bolig og livsstil

Arvingerne-stjerne puster liv i ungdomsdrømmen

Bandet Rovdrift, der har skuespiller Carsten Bjørnlund i front, udgiver debut-ep i starten af maj. Foto: Free/Bjørn Bertheussen

Skuespiller Carsten Bjørnlund har med ungdomsvennen David Hertz genoplivet ungdomsdrømmene.

Det hele startede i tomme teatersale i Nordsjælland i starten af 90'erne.

Her tog en drøm om livet som rockstjerne form i skuespiller Carsten Bjørnlund og musiker David Hertz, og sammen spillede de to guitar i timevis i tomme sale uden publikum.

En professionel karriere som rockstjerne blev det dog aldrig til. Carsten Bjørnlund endte som skuespiller og er et kendt ansigt fra blandt andet DR-dramaet "Arvingerne" og tv-serien "Rita".

David Hertz har levet som fuldtidsmusiker, men arbejder i dag som socialrådgiver. Begejstringen og lysten til at optræde har de dog begge genfundet i bandet "Rovdrift", som desuden består af trommeslager Rasmus Broe og bassist Thomas Borge.

Fredag udgiver gruppen debut-ep'en "Troløs", som har været halvandet år undervejs.

- Det er først nu, vi har fået siet de værste børnesygdomme fra og har fundet et udtryk, som vi er glade for, siger Carsten Bjørnlund og fortsætter:

- Vi har også en alder, som gør, at vi har turdet vente, til vi syntes, vi var klar. Hvis vi havde været i starten af 20'erne, havde vi måske sendt noget ud tidligere og var druknet i forsøget på at finde os selv i offentligheden, men vi har ventet i øvelokalet og fundet ind til det, vi synes er ægte.

Forude venter nu en række koncerter, og Rovdrift har også allerede materiale til nye numre, men bandet er og bliver en bibeskæftigelse, også selv om det måske vokser i popularitet, understreger medlemmerne.

- Jeg har ikke tænkt mig at droppe nogen karriere. Jeg er glad for mit arbejde, og jeg tror sagtens, at vi kan sameksistere med vores respektive liv, siger Carsten Bjørnlund og bliver suppleret af David Hertz.

- Det har jeg heller ikke. Jeg har tidligere haft musikken som fuldtidsjob, og jeg blev helt gakket af det. Selvfølgelig er der en del af mig, der drømmer om, at vi kommer dertil, men det handler mere om bare at blive anerkendt, forklarer han.

Drømmen om en karriere som fuldtidsprofessionelle rockstjerner er derfor lagt på hylden og erstattet med fri kreativitet.

- Så længe det er sjovt for os, så spiller vi. Men om det er på Orange Scene eller en vogn et eller andet sted er sådan set ligegyldigt. Vi er klar til at spille for folk, hvis de gerne vil have det, forklarer Carsten Bjørnlund.

Begge peger de på, at timerne i tomme teatersale iklædt flippet tøj, sminke og rockstjerneattitude var det, der satte det hele i gang.

- Hvis man virkelig skal analysere på det, så var oplevelserne af at stå med Carsten og smadre løs på guitaren i timevis uden publikum, alle de sjove drukture og at stå på scenen som et band ens første musikalske måltid. Så selvfølgelig var det Carsten, jeg igen skulle have fat i, siger David Hertz og bliver bakket op af sin kollega.

- Tankerne, om at vi skulle have et livslangt projekt, som var musikken, var der allerede, da vi var børn. Vores veje har så været skilt i mange år, men drømmene har været der, siden vi spillede sammen for mange, mange år siden, siger Carsten Bjørnlund.

Rovdrift udsender ep'en "Troløs" fredag 5. maj.

  • _MG_8078
    Bandet Rovdrift, der har skuespiller Carsten Bjørnlund i front, udgiver debut-ep i starten af maj. Foto: Free/Bjørn Bertheussen
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud