Annonce
Bolig og livsstil

Bagedyst-Jesper: Sådan blev jeg så kreativ

Her ses alle deltagerne i "Den store bagedyst" i 2017. Jesper Søvndal ses som nummer fire fra højre i den lyseblå skjorte bagerst. Foto: Free/Bjarne Bergius Hermansen

Jesper Søvndal tilskriver sin familie og pædagogerne i sin barndoms børnehave grunden til sin kreativitet.

Som lille troede Jesper Søvndal, at han skulle være bager. Faktisk imponerede han bageren så meget under sin erhvervspraktik i 8. klasse, at han fik tilbudt en læreplads.

Men den 28-årige koldingenser, som danskerne lige nu kan følge i "Den store bagedyst", valgte dog dengang gymnasiet i stedet for senere at starte på designskolen. Men passionen for madlavning og kagebagning har han aldrig sluppet.

- Helt fra da jeg var lille, har jeg bagt meget med min mormor og farmor og sammen med min lillebror, lillesøster og min mor. Min far har altid lavet mad, og vi har måttet være med i køkkenet, alt det vi ville.

- Vi har fået lov til selv at lave mad, hvis vi havde lyst, når vi kom hjem fra skole. Vi skulle bare sige, hvad vi havde brugt op - ellers var der rimelig frit slag til at lege og lave mad selv, så det kom der også en masse klam mad ud af, griner han.

Det var ikke kun i hjemmet, at Jesper Søvndal fik lov til at eksperimentere. Han tilskriver en stor del af sin kreativitet fra årerne, i den børnehave han gik i.

- Der fik vi lov til at gøre fuldstændig, som vi havde lyst til, hvis bare det var kreativt og udviklende, og det er virkelig noget, jeg kan huske ligger med i min bagage, fortæller han videre.

Jesper Søvndal har fulgt med i de foregående sæsoner af "Den store bagedyst", men selv om han før havde imponeret selskaber med sine kagekreationer, meldte han sig først til programmet efter at have taget tilløb til det på gode venners opfordring.

- Det var virkelig først, efter at første program var optaget, at jeg tænkte, "okay, jeg er faktisk rigtig god til det her", fortæller Jesper Søvndal og fortsætter:

- Det er et nyt fagområde, så der var en hel masse ting, jeg ikke havde prøvet før og en masse ting, som ikke lykkedes, så blev jeg nødt til at finde ud af, hvordan jeg fik det til at lykkedes, så det blev ikke en fiasko.

Det har kastet endnu flere bageeksperimenter af sig, og det har indtil videre imponeret kagekonkurrencens dommere så meget, at de har tildelt den jyske amatørbager mesterbagertitlen tre gange.

Jesper Søvndal har fået masser af rare tilkendegivelser i forbindelse med "Den store bagedyst". Lige nu arbejder han som grafisk designer på kunstmuseet Trapholt, men meget ligger åbent for ham.

- Mine fremtidsdrømme er egentlig bare at være kreativt skabende og få lov til at udfordre mig selv og mit hoved, siger Jesper Søvndal og uddyber:

- Det kunne sagtens være i kager, mad og medier, men det kan være på alle mulige måder. Jeg vil bare gerne have lov til at bruge mit kreative hoved og mine gode evner til at udvikle ideer.

"Den store bagedyst" sendes på DR1 onsdag aften klokken 20.

  • 157717621
    Her ses alle deltagerne i "Den store bagedyst" i 2017. Jesper Søvndal ses som nummer fire fra højre i den lyseblå skjorte bagerst. Foto: Free/Bjarne Bergius Hermansen
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar