Annonce
Bolig og livsstil

Barnestjerne fra MGP: Jeg er jo grand prix

Anne Gadegaard er klar til at fortrylle danskerne igen Foto: free/Laura Ferreira

Selvom hun har været væk fra rampelyset ved Anne Gadegaard, at hun altid vil blive forbundet med melodi grand prix.

Hun kan allerede skrive grand prix-vinder på sit cv. I 2003 vandt den dengang kun 11-årige Anne Gadegaard fra Aarhus nemlig børnenes MGP med ørehængeren "Arabiens Drøm".

Nu er hun fyldt 23 år, og når årets melodi grand prix - vel at mærke for de voksne - løber af stablen i Gigantium i Aalborg den 7. februar, har hun muligheden for at snuppe en førsteplads i den prestigefyldte konkurrence.

- Jeg tænkte, at nu havde jeg chancen og så greb jeg den, fortæller Anne Gadegaard, der ikke gjorde sig mange overvejelser inden hun sendte nummeret "Suitcase" ind.

- Det eneste, jeg har tænkt, er, at jeg glæder mig til at optræde igen, det er det, der har kørt rundt i mit hoved. Jeg glæder mig virkelig til at stå på den scene, siger Anne Gadegaard, der de seneste år har holdt sig fra musikbranchens rampelys, og i stedet haft stor succes med sin egen blog.

Men nu trækker det i hende for at komme op på en scene igen.

- Jeg ville gerne lidt væk fra branchen, og så startede jeg en blog, der blev ret populær. Men da jeg fik chancen for at være med nu, så tænkte jeg, at det kunne være sjovt, siger sangerinden, der føler, at hun er i sit rette element:

- Jeg er jo bare indbegrebet af melodi grand prix, og det vil jeg altid være. Uanset hvor lang en pause jeg holder, så vil jeg altid være kendt som hende, der sang "Arabiens Drøm". Men det har jeg det helt fint med, for jeg elsker melodi grand prix, siger sangerinden.

Sangen "Suitcase" er skrevet af Anne Gadegaards kæreste, Micky Skeel, og den svenske producer Magnus Funemyr, og handler ifølge sangerinden om, at man skal gøre sine drømme til virkelighed.

- Det synes jeg, er et godt budskab: Man skal ikke bare sidde derhjemme, man skal ud og gøre noget ved det. Jeg føler, at jeg synger det til andre unge piger og drenge også, for den sags skyld, fortæller grand prix-stjernen og uddyber:

- Der er jo mange, der har svært ved at komme ud af deres skal, og de ved ikke, hvor de skal starte henne, så det er noget med at afsøge sine muligheder og se at komme frem, siger hun.

Tanken om sine egne muligheder for at gå hen og blive dobbelt grand prix-vinder, får sangerinden til at smile genert:

- Jeg tør slet ikke tænke de tanker. Det ville jo være en drøm, siger hun.

Årets melodi grand prix har Jacob Riising og Esben Bjerre som værter, og bliver sendt på DR1 klokken 20. den 7. februar.

Newspaq

  • Anne Gadegaard er klar til at fortrylle danskerne igen Foto: free/Laura Ferreira
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem