Annonce
Bolig og livsstil

Basim: Jeg er den grimme ælling

Foto: Polfoto/MOGENS FLINDT

Da han i 2008 dukkede op på tv-skærmen i X Factor, var det mere hans charme end hans stærke sangstemme, der blev bemærket. Den lille, krølhårede knægt fra Høje Gladsaxe med den marokkanske baggrund havde mere gejst end de fleste.

Da han kun nåede til kvartfinalen i programmet, troede de fleste vel sagtens, at det var sidste gang, de havde set ham på skærmen.

Men Basim ville det anderledes. Og når han lørdag aften går på scenen som Danmarks deltager i finalen i Eurovision med sangen "Cliche Love Song", føler han for alvor, det er lykkedes.

- Folk har jo kendt mig i mange år, og det er lidt ligesom den grimme ælling, der er blevet til svanen, som nu skal repræsentere Danmark. Den historie tror jeg godt, folk kan lide, siger 21-årige Basim.

- Min gave er, at jeg er gået fra ikke at have særlig meget til at have hele verden foran mig, fortæller han.

Hans baggrund har på mange måder en betydning for, hvem han er i dag. For livet har ikke altid været let for Danmarks Eurovision-håb.

Siden 1996 har hans mor været syg af Parkinsons, og kort før sin 20-års fødselsdag mistede han sin far, der i mange år var syg af leukæmi.

Han har været nødt til at rumme meget. Men den udfordring har givet ham en helt særlig ballast.

- Ret tidligt skulle jeg tænke og mærke følelser, som man ikke bør i den alder, men det gør, at man kan håndtere meget mere. Der skal i hvert fald mere til at få mig ned med nakken, siger han og uddyber:

- Der er mange grunde til, at jeg har det sådan. Sygdom gør én stærkere, økonomien var også svær for min familie.

- Jeg kan huske som lille, at det ikke var altid, jeg kunne få det, jeg gerne ville have. Så skulle fodboldholdet en tur til Italien, men der var ikke penge til, at jeg kunne komme med. Det skulle jeg forstå i en ung alder, siger han.

Som den eneste Eurovision-deltager med hjemmebanefordel har han været en ombejlet herre, men det virvar, han er en del af, påvirker ikke hans optræden på lørdag, forsikrer han.

- Om der er 200 eller 200 millioner, der kigger på mig, så er det den samme følelse, jeg har indeni. Det er ikke det, der giver mig drivet, det er, at dem, jeg kan se, de nyder showet.

Finalen i Eurovision bliver sendt direkte på DR1 klokken 21. Omkring 170 millioner mennesker forventes at kigge med, og favoritterne til sejren tæller blandt andet Sverige og Armenien, der begge stiller op med ballader.

/ritzau/

  • Foto: Polfoto/MOGENS FLINDT
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud