Annonce
Bolig og livsstil

Bekæmp trangen til at scrolle og tjekke mobilen

Du kan blive opmærksom på dine mobilvaner ved at hente en app, som registrerer, hvor meget tid du bruger på telefonen. Foto: David Gray/Reuters

Køb et vækkeur, og ring til dine venner i stedet for at skrive til dem, hvis du vil vikle dig fri fra din mobil.

Det tager kun fem minutter at tjekke Facebook på mobilen, men mange af os gør det formentlig flere gange, end vi har lyst til at indrømme.

En undersøgelse, som Danske Medier Research lavede sidste år, viser, at de 15-29-årige i gennemsnit bruger to timer om dagen på at kigge på mobilen, og her er telefoni ikke medregnet.

Til sammenligning bruger de 40-49-årige en enkelt time dagligt, og de 50-59-årige bruger 40 minutter.

Og det er måske ikke så mærkeligt. Når der tikker en besked eller et like ind på mobilen, får vi nemlig en lille kemisk belønning af stoffet dopamin i hjernen.

Men vi kan prøve at vikle os fri af mobilen. Justin Rosenstein, der var med til at opfinde like-knappen, har fortalt til The Guardian, at han har installeret en børnesikring på sin telefon, så han ikke kan downloade nye apps.

Loren Brichter, der opfandt "træk for at opdatere"-funktionen, har udtalt, at han hver aften klokken 19 efterlader sin telefon i køkkenet, hvor den får lov til at ligge til næste morgen.

Det bedste råd, psykolog Morten Munthe Fenger kan give, er: Prøv at stoppe.

Læg telefonen fra dig, og lad være med at sætte dig til at scrolle, når du har brug for at hvile hjernen.

- Gå en tur, læg et puslespil, læs en bog eller brug fem minutter hver time på en mindfulness-øvelse. Det får hjernen til at slappe af i stedet for konstant at føle det der elektroniske rush, siger han.

Det er i det hele taget en god idé at identificere sine (dårlige) mobilvaner.

Hvornår tager du mobilen frem og hvorfor? For eksempel bliver vi automatisk mere afhængige af mobilen, når vi bruger den som ur, gps, fitnesstracker, vækkeur og vejrstation, siger adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

- Prøv, om du kan finde en anden måde at gøre de ting på, som ikke indebærer, at du har mobilen på dig hele tiden, siger han.

Det, at vi skriver beskeder til hinanden i stedet for at ringe, gør også, at vi bruger mere tid på mobilen. Tid på at skrive og tid på at tjekke.

- Hver gang du lige skal ind og se, om Jens Jørgen har svaret på en snik-snak-besked, så ender du nemt med at tjekke alle dine apps, for det har du vænnet dig til, siger Anders Colding-Jørgensen.

- Så et rigtig godt råd: Tag telefonen, og ring til folk, så du får afsluttet en kommunikationsstrøm, der ellers kan tage to dage, siger han.

Anders Colding-Jørgensen anbefaler også at lave faste aftaler i stedet for at "skrives ved".

- Vi har vænnet os til, at vi ikke behøver lave ordentlige aftaler, fordi aftalerne altid løbende kan laves om. Det er også med til at lænke os til telefonen, siger han.

Endelig er det værd at overveje, om alle de personer, vi bruger tid på at skrive med på sociale medier, virkelig er værdifulde relationer.

- Jeg er begyndt at tænke på Facebook som en respirator for sociale relationer. Altså noget, der holder bekendtskaber i live, som måske ville være døde af sig selv, siger Anders Colding-Jørgensen.

- Mange af dine venner er jo altså ikke længere væk, end at du godt kan få fat i dem uden hjælp fra Facebook, siger han.

Fakta: Bliv opmærksom på dine mobilvaner

- Paradoksalt nok kan man bruge mobilen til tjekke, hvor meget tid, man bruger på mobilen.

- Der findes mange apps, som kan registrere, hvor meget tid, du bruger på mobilen om dagen, og hvilke apps du oftest bruger, og sætte benspænd op, så du begrænser brugen af telefonen.

- For eksempel appsene Moment, Space og RealizD.

Kilde: Google Play, App Store.

/ritzau fokus/

  • FILE PHOTO: A customer holds the iPhone X during the global launch of the new Apple product in central Sydney
    Du kan blive opmærksom på dine mobilvaner ved at hente en app, som registrerer, hvor meget tid du bruger på telefonen. Foto: David Gray/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem