Annonce
Bolig og livsstil

Bilvask i indkørslen kan skade naturen

To til fire gange om året er det en god idé at vaske bilen i hånden. Ellers er det bedst for miljøet at bruge en vaskehal, lyder det fra FDM. Foto: /ritzau/Christensen Mathias

Hvis du vasker bilen i indkørslen risikerer du, at sæbe og tungmetaller siver ned i jorden til skade for dyr og planter.

Når bilen trænger til at blive vasket, kan du skåne miljøet ved at køre bilen ned til den nærmeste vaskehal i stedet for at stå med spand og sæbevand i indkørslen derhjemme.

Det fortæller Katrine Rafn, der er kontorchef i afdelingen for vandforsyning i Miljøstyrelsen.

- Der er ingen tvivl om, at vaskehaller som regel er det mest miljøvenlige valg, når bilen skal vaskes, siger hun.

I vaskehaller bliver spildevandet og dermed de miljøfarlige stoffer, som kan være på bilen, ledt til kloakken og videre til et rensningsanlæg, forklarer Katrine Rafn.

Vasker du derimod bilen i indkørslen, er det svært at undgå, at spildevandet ryger ud på græsplanen eller siver fra fliserne ned i jorden.

- Der kan være tungmetaller som bly, cadmium, krom og zink på en bil, og det er ikke godt for hverken planter eller dyr, hvis det kommer ud i naturen i for høje koncentrationer, siger Katrine Rafn.

Og selv hvis spildevandet ikke siver direkte ned i jorden på din grund, risikerer du, at vandet bliver ledt til en regnvandskloak, hvor det ikke kommer videre til et rensningsanlæg, forklarer Katrine Rafn.

Bliver vandet fra din bilvask derimod ledt til en fælleskloak, vil det ende hos et rensningsanlæg, ligesom hvis du vaskede bilen i en vaskehal.

Hvis du er i tvivl om, hvor dit spildevand løber hen, kan du spørge din kommune.

En anden miljømæssig fordel ved at køre bilen i vaskehallen er, at der typisk bliver brugt mindre vand i vaskehallen end ved en bilvask i hånden.

Ifølge Energi- og olieforum, som er brancheforening for blandt andet tankstationer, går der typisk 20 liter vand på en bilvask i en vaskehal, mens der går omkring 100 liter vand på en bilvask i hånden.

Og de estimater lyder realistiske, mener Katrine Rafn fra Miljøstyrelsen.

Lone Otto, der er afdelingsleder i FDM's tekniske rådgivning, anbefaler også at vaske bilen i en vaskehal for at skåne miljøet.

Men for at vedligeholde bilen bedst muligt, er det en god idé at vaske bilen i hånden to til fire gange om året, siger Lone Otto.

- En vaskehal sørger ikke for, at der bliver renset i alle kanter, og det er der, alt snavset ligger og hygger sig, så der på et tidspunkt begynder at opstå rust, siger hun.

Når bilen skal håndvaskes, kan du med fordel køre den hen til en vaskekabine, som findes på flere tankstationer. På den måde tager du stadig hensyn til miljøet, siger Lone Otto.

Hvis du alligevel vælger at vaske bilen hjemme i indkørslen, kan du skåne miljøet ved at bruge en miljømærket sæbe, siger Katrine Rafn fra Miljøstyrelsen.

Fakta: Skån miljøet ved bilvask

- Det er rigeligt at vaske bilen en gang om måneden i en vaskehal.

- Der findes omkring 100 svanemærkede vaskehaller i landet.

- Vask bilen i hånden to til fire gange om året. Bilens kanter, typisk langs panelkanter, dørkanter og i skærmkasserne, bliver ikke rene i en vaskehal.

- Skån miljøet ved at vaske bilen i hånden på en tankstation, hvis der er plads til det.

Kilde: FDM.

  • RB PLUS/PFS: Det er tid til at gøre bilen forårsklar
    To til fire gange om året er det en god idé at vaske bilen i hånden. Ellers er det bedst for miljøet at bruge en vaskehal, lyder det fra FDM. Foto: /ritzau/Christensen Mathias
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar