Annonce
Bolig og livsstil

Bliv mesterfotograf med det rette startkamera

Der er ikke den store prisforskel mellem et systemkamera og et spejlreflekskamera, så det handler mere om smag og behag, fortæller kameraekspert Kristoffer Engbo. Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix

Du kan få et godt startkamera fra cirka 3000 kroner, hvis du gerne vil tage dine feriebilleder med andet end mobiltelefonen, fortæller kameraekspert.

Når ferien eller familiefødselsdagen skal foreviges, er mange af os vant til at trække telefonen op af lommen.

Selv om mobiltelefonerne bliver bedre og bedre til at tage billeder, slår det alligevel ikke de muligheder, du får, hvis du køber et spejlreflekskamera.

Men hvad skal man gå efter, og hvor mange penge skal man bruge for at få et godt startkamera? Det kan Kristoffer Engbo, der er teknisk redaktør på magasinet Digital Foto, give svaret på.

Når vi taler om kameraer, skelner man mellem to typer: de spejlløse systemkameraer og spejlreflekskameraerne.

Forskellen mellem de to er, at du på et spejlreflekskamera kigger ud gennem et objektiv, mens du på systemkameraerne bruger en skærm bagpå kameraet.

- Fordelen ved at kigge på skærmen er, at du ser billedet, som det kommer til at se ud i forhold til både lys og billede. Det gør du ikke i et traditionelt spejlreflekskamera, siger Kristoffer Engbo.

Der er ikke den store prisforskel mellem de to kameratyper, så det handler mere om smag og behag, fortæller Kristoffer Engbo.

Er du helt grøn på kamerafronten, er der til gengæld intet i vejen for at vælge de billige modeller.

- Har du ikke haft denne type kameraer før, så kommer du langt med den billigste type af dem. Du kan være heldig at få dem til mellem 3000-4000 kroner med optik, siger Kristoffer Engbo.

I dag har de fleste kameraer også wi-fi-forbindelse, så du hurtigt kan overføre dine billeder til sociale medier.

Til gengæld er der en specifikation, du bør kigge efter - nemlig kameraets sensorstørrelse, som også kaldes billedchippen, fortæller Kristoffer Engbo.

- Billedchippens størrelse spiller en rolle for billedkvaliteten. I denne klasse findes der typisk to størrelser - Micro Four Thirds (MFT), som bruges af Olympus og Panasonic, og de lidt større APS-C-sensorer, som bruges af stort set alle andre, siger han.

Du kan også få en billedchip kaldet full-frame, som præsterer endnu bedre end de to andre modeller. Men denne type billedchip får du typisk i kameraer, der ligger fra 10.000 kroner og opefter.

Når vi kommer til billedchippen - jo større billedchip, desto mindre støj på billedet, fortæller Kristoffer Engbo.

Derudover kan det være en fordel, hvis kameraet har en søger, som er den lille optik, du kan kigge ud af i toppen af kameraet.

Nogle modeller har nemlig kun den store LCD-skærm at kigge på, men den kan være svær at se på i kraftigt solskin.

- Desuden holder man også kameraet mere i ro, når man har det for øjet, hvilket nedsætter risikoen for rystede billeder, siger Kasper Engbo.

Fakta: Tre gode begyndermodeller

- Panasonic Lumix DC-GX800:

Et lille spejlløst systemkamera med en berøringsfølsom LCD-skærm. Billedkvaliteten er god, og du kan optage i 4K-opløsning.

- Sony A6000:

Et spejlløst systemkamera med en hurtig autofokus, som kan tage op til 11 billeder i sekundet. Der sælges ofte et objektiv på 16-50 mm med.

- Nikon D5600:

Et spejlreflekskamera med flot billedkvalitet og med en god autofokus, som ligger godt i hænderne. LCD-skærmen er fleksibel og kan vinkles hele vejen rundt.

Kilde: Kristoffer Engbo.

/ritzau fokus/

  • PLUS Bliv mesterfotograf med det rette kamera
    Der er ikke den store prisforskel mellem et systemkamera og et spejlreflekskamera, så det handler mere om smag og behag, fortæller kameraekspert Kristoffer Engbo. Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem