Annonce
Bolig og livsstil

Bliv selvforsynende med æg: Kom i gang med hobbyhøns

Det er vigtigt, at dine høns har plads nok omkring sig. Husk derfor at bygge hønsehuset stort nok, siger formand Carsten Blohm fra Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix, arkivfoto

Der er flere ting, du skal have for øje, hvis du overvejer at investere i høns til baghaven.

Drømmer du om at bygge et hønsehus i baghaven, hvor du flere gange om ugen kan hente nylagte æg, så er du langtfra alene.

Et estimat fra Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl viser nemlig, at over 100.000 danskere i dag har såkaldte hobbyhøns.

Og bare de seneste to år er antallet af hobbyhøns steget med 20 procent, lyder det fra foreningen.

Det allerførste, du skal gøre, er at undersøge, om din kommune overhovedet tillader dig at have høns. Enkelte kommuner som Brøndby og Gentofte Kommuner gør for eksempel ikke.

Dernæst handler det om at komme på god fod med dine naboer, fortæller Carsten Blohm, der er formand for Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl.

- Når I har besluttet jer for at få høns, så tag fat i naboen og informer dem om det. Og ender naboerne med at være generet af hønsene, så bed dem om at kommer til jer først, siger han.

Det er den nemmeste måde, du som ejer kan gøre noget ved de problemer, der måtte opstå.

Høns og ikke mindst haner kan nemlig larme og forstyrre naboerne. Derfor kan det også være en god idé at tænke isolering ind i byggeriet af et nyt hønsehus.

- Hønsene kan sagtens tåle kulde, men isoleringen er med til at dæmpe lyden, hvis du har en hane. Og om vinteren er isoleringen med til at holde vandet til hønsene frostfrit, siger Carsten Blohm.

Vil du give dine høns de optimale leveforhold, så er der også andre ting i byggeprocessen, du skal være opmærksom på.

Du skal for eksempel have en halv til en hel kvadratmeter til hver høne, når de løber rundt indendørs, mener Carsten Blohm.

Du kan også med fordel bygge et udendørs voliere til hønsene.

Støber du ikke gulv i dit hønsehus, bør du hæve det mindst 30 centimeter over jorden af hensyn til mus og rotter. På den måde kan en kat komme ind under og tage dem.

I modsætning til mange andre dyr er høns til gengæld meget nemme at holde.

Ifølge Dorit Vixø Kyed, der er dyreekspert hos Plantorama, kræver de kun et par minutters pasning dagligt, hvor du skal tjekke, om de har nok vand og foder.

Derudover skal du fra tid til anden rydde lidt ud ved hønsene, så det ikke begynder at lugte for meget.

Vil du sikre dig, at du i samme omgang kan tage nogle æg med, er det vigtigt, at du anskaffer dig mere end en enkelt høne i haven.

- Vi plejer at råde folk til ikke at starte ud med for mange, men høns er flokdyr, så man skal minimum have et par stykker. Vil man have friske æg hver dag, skal man have tre til fire høns, siger Dorit Vixø Kyed.

/ritzau fokus/

  • Jens Nørgaard Larsen
    Det er vigtigt, at dine høns har plads nok omkring sig. Husk derfor at bygge hønsehuset stort nok, siger formand Carsten Blohm fra Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix, arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder