Annonce
Bolig og livsstil

Bodil Jørgensen i musical: Man skal ikke være angst for at leve

Her ses skuespillerne i de bærende roller af musicalversionen af "Den skaldede frisør". Fra venstre: Benjamin Boe Rasmussen, Xenia Lach-Nielsen, Niels Olsen - manuskriptforfatter og executive producer Susanne Bier i midten - Bodil Jørgensen, Silas Holst og Maria Lucia. Foto: Miklos Szabo/Free

Skuespillerinden indtager en helt ny rolle, når hun medvirker i musicaludgaven af "Den skaldede frisør".

Bodil Jørgensen var på rollelisten i "Den skaldede frisør" fra 2012, og når Susanne Biers publikumshit opsættes som musical i 2020, er den 57-årige skuespillerinde også på rollelisten.

I filmen spillede hun Lizzie - kollega til hovedpersonen, Ida - men i musicalen indtager hun rollen som Benedikte, svigerinde til den mandlige hovedkarakter, Philip.

"Den skaldede frisør" handler om frisøren Ida, som har mistet håret efter kemoterapi. Samtidig finder hun ud af, at hendes mand er hende utro.

Midt i kaosset skal hun til Italien, hvor hendes datter skal giftes med sønnen til den benhårde forretningsmand Philip, der selv kæmper med tabet over at have mistet sit livs kærlighed.

Selv om den handler om voldsomme og essentielle emner, er "Den skaldede frisør" faktisk en komedie, fortæller Bodil Jørgensen ved pressemødet i den italienske kystby Sorrento syd for Napoli, hvor filmen i sin tid blev optaget.

- Der er nogle sjove scener, som løfter historien i det dystre, og sådan skulle livet også gerne være lige til døden. Man skal i hvert fald leve. Man skal ikke være så angst, at man ikke får levet.

- Jeg kan huske i mit lange sygdomsforløb, at hvis jeg ikke havde haft min humor, så havde det også været svært at håbe, siger hun stille.

I sommeren 2014 svævede Bodil Jørgensen mellem liv og død.

Under optagelserne til "Far til fires vilde ferie" fik hun en traktor over sig.

Alle ribben brækkede. Skambenet blev knust. Hoften brækkede. Begge kraveben brækkede, lungerne klappede sammen, og hun havde blødninger i lever og nyre.

Fem dage lå hun i respirator, inden hun blev overflyttet til videre behandling og senere til et langt, intenst genoptræningsforløb.

- Hvis ikke jeg havde sovet nok, eller hvis jeg trænede, men ikke syntes det gik fremad, så fyldte det dystre en del.

- Men når jeg var frisk, så havde jeg også det overskud, der skulle til, fortæller Bodil Jørgensen.

Da hun lå bundet til sengen, brugte hun humoren og troen til at komme igennem magtesløsheden over sin egen krop.

Selv om den stadig knirker, gør humoren det ikke.

- Jeg blev hejst i en sele i sygerummet, når jeg skulle på toilettet, fordi jeg ikke kunne gå selv. Så tog de bukserne af mig, hang mig op og kørte mig med bar røv hen over et bækken.

- Så forestillede jeg mig, at fjernbetjeningen gik fuldstændig amok, og at jeg var en dame, der blev slynget rundt. Jeg grinede af det, og sygeplejerskerne grinede af det - vi var færdige ved tanken, og det ved jeg, at de tænker på nu hver gang, de hejser en person op. Så har man lavet et billede, andre kan bruge, ler Bodil Jørgensen.

Det er fire år siden, at ulykken skete, og skuespillerinden er hver evig eneste dag dybt taknemmelig over at være tilbage.

Filmudgaven af "Den skaldede frisør" havde premiere to år inden ulykken, og musicalenversionen vil få verdenspremiere knap seks år efter den skæbnesvangre optagedag ved Vadehavet.

- Det, jeg godt kan lide ved at lave teater, er, at man får flere chancer for at gøre det igen. Det er et håndværk at stille sig op aften efter aften og lave det samme.

- Man får energi af det og af publikum også. Det sker nærmest helt automatisk. Det med at holde tråden varm til at fortælle publikum lige præcis den historie sætter sig helt ind i sjælen og benene på en, siger Bodil Jørgensen.

I filmudgaven af "Den skaldede frisør" spillede hun kollega til den kvindelige hovedrolle, men i musicalen skal hun spille Philips intrigante svigerinde.

En fuldt ud passiv-aggressiv type, fortæller Bodil Jørgensen.

- Jeg synger ikke særligt godt, men jeg vil heller ikke tro, at Benedikte synger særligt godt. Hun synger sikkert irriterende også.

- Xenia (Lach-Nielsen, red.) og Maria (Lucia, red.) derimod synger fuldstændig fantastisk begge, så det bliver rørende og smukt, lyder det fra Bodil Jørgensen.

Med på rollelisten er nemlig også Xenia Lach-Nielsen og Maria Lucia, som sammen med Silas Holst, Benjamin Boe Rasmussen og Niels Olsen udgør det bærende cast.

Susanne Bier har sammen med Anders Thomas Jensen bearbejdet filmmanuskriptet til musicalversionen, mens det er Thomas Helmig, der skal stå for musikken.

"Den skaldede frisør" som musical får verdenspremiere den 5. marts 2020 i Falconer Salen i København.

Fra den 24. april 2020 spiller den i Aarhus.

  • Her ses skuespillerne i de bærende roller af musicalversionen af "Den skaldede frisør". Fra venstre: Benjamin Boe Rasmussen, Xenia Lach-Nielsen, Niels Olsen - manuskriptforfatter og executive producer Susanne Bier i midten - Bodil Jørgensen, Silas Holst og Maria Lucia. Foto: Miklos Szabo/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem