Annonce
Bolig og livsstil

Bøder og skadelig kemi: Undgå kopivarer på rejsen

En taske, sportstøj eller "Ray-Ban"-solbriller til en tiendedel af prisen. Tilbuddene står i kø på det sorte marked, men eksperter advarer om kopierne. (Arkivfoto) Foto: Dmytro Potapchuk/Colourbox/Free

Du risikerer at udsætte dig selv og familien for sundhedsfarer, hvis du køber kopivarer. Samtidig er de ulovlige i flere lande.

Påskeferien står for døren, og en del danskere tilbringer ferien under fremmede himmelstrøg.

Men hvad end du rejser mod øst eller vest, skal du tænke over, hvad du køber med hjem.

For selv om parfumer, legetøj eller elektronik måske kan fås for en slik på det lokale marked, risikerer du at købe noget direkte sundhedsskadeligt.

- Produkter, som kan virke uskyldige, er det ikke nødvendigvis. Der kan være skadelige og allergifremkaldende stoffer i både t-shirts og makeup, forklarer Barbara Suhr-Jessen, der er sektionschef hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

Samme advarsel lyder fra Preben Buchholtz, der er kontroldirektør hos Toldstyrelsen.

Du udsætter både dig selv og omgivelserne for en sundheds- og sikkerhedsfare, hvis du køber kopivarer, forklarer han.

- Det kan være en parfume eller noget spiseligt, som indeholder skadelig kemi, eller legetøj til børnene, som afgiver ftalater, siger han.

Det kan også være smykker, som indeholder nikkel, uhygiejnisk fremstillet makeup, eller legetøj, som taber smådele, som barnet kan få galt i halsen.

Samtidig risikerer du at komme på kant med loven, forklarer Preben Buchholtz.

- I dansk lovgivning er det ikke ulovligt at købe kopivarer hjem til eget forbrug. Men hvis du køber mere end til eget forbrug, er det ulovligt, siger han.

Endnu værre kan det gå, hvis du bliver taget med kopivaren i udlandet. For nogle lande har lavere tolerance, end vi har herhjemme.

- Nogle steder er det direkte ulovligt at købe kopivarer, siger Preben Buchholtz.

Og det er ikke nok, at varen kun er til privat brug eller købt indenfor EU's grænser.

- Man bør altid sætte sig ind i den lokale lovgivning. For man kan som forbruger risikere at få en bøde, hvis man køber kopivarer eksempelvis i Italien og Frankrig, forklarer Barbara Suhr-Jessen.

Helt kritisk kan det blive, hvis du køber forfalsket medicin. For uanset om du køber superpanodiler, koffeinpiller, doping eller receptpligtig medicin til spotpris, så aner du ikke, hvad du får i hånden på det sorte marked.

- Man må spørge sig selv, om man tør spise medicin, hvor man ikke aner, hvad der er puttet i, eller om man vil have et kendt produkt, som man ved, er testet på alle leder og kanter af myndighederne, siger Preben Buchholtz.

Desuden risikerer du, at lægemidlerne bliver taget i de danske lufthavne. Ifølge Toldstyrelsen og den seneste gennemsigtighedsrapport blev knap 300.000 piller eller lægemidler beslaglagt på et år.

/ritzau fokus/

  • solbriller, marked
    En taske, sportstøj eller "Ray-Ban"-solbriller til en tiendedel af prisen. Tilbuddene står i kø på det sorte marked, men eksperter advarer om kopierne. (Arkivfoto) Foto: Dmytro Potapchuk/Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar