Børns pauser er guld værd: Forpur ikke nysgerrigheden

Skolerne har sunget sommerferien ind, og selv om det betyder godt syv ugers fri, kan den ikke stå på tivoliture og vandland hver eneste dag.

Nogle børn kan godt komme til at kede sig derhjemme og have svært ved at komme ud af kedsomheden, forklarer adjunkt Ditte Dalum Christoffersen, der har en ph.d. i pædagogik og psykologi og har skrevet en afhandling om elevers kedsomhed i skolen.

- Børns tid er så skemalagt og voksenstyret. Der er ikke ret meget tid eller aktiviteter, der er overladt til dem selv. Pauserne mellem alle de ting, de voksne har bestemt, de skal, er guld værd, for der kan de mærke sig selv og finde ud af, hvad de godt kan lide at lave.

- De lærer også, at nogle ting som kedsomhed er ubehageligt, men at man klarer det alligevel, siger hun.

Når børnene blive rastløse eller keder sig, kan det være nemt at smide en film på fjernsynet eller sætte dem i gang med noget andet.

Men ifølge børnepsykolog og Børns Vilkårs forhenværende formand, John Aasted Halse, fratager man dem fra en neuropsykologisk betragtning nysgerrigheden, fantasien og kreativiteten, som opstår i tomrummet mellem, at man har afsluttet noget, indtil man finder på noget nyt.

- Nysgerrighed er grundlaget for enhver ny erkendelse. Hvis vi er lynhurtige til at komme med ti gode forslag til, hvad de så skal lave, og det første er at finde iPad'en frem, vænner vi ikke børnene til at få modstandsdygtighed og robusthed, siger han og uddyber:

- Siger man ikke til børnene "jamen så ked dig, og prøv at finde ud af, hvad du så vil lave", så er man - sat på spidsen - med at slå noget dannende omkring nysgerrighed i stumper og stykker.

Børn spejler sig i omgivelserne og særdeleshed forældrene, og sidder de eksempelvis med hovedet i skærmen, lærer børnene heller ikke at geare helt ned. Noget, som deres sind og kroppe har brug for.

- Børn er også udsat for dagligdags stressfaktorer. De står som tilskuere til forældre, der har travlt om morgenen, eftermiddagen og aftenen, og pædagoger og lærere, der løber rundt, siger John Aasted Halse og fortsætter:

- Det bliver en dannende ting hos dem, at man aldrig skal sidde stille. De ser voksne, som aldrig giver sig lov eller har tid til kede sig. Der er jo mange voksne, der får dårlig samvittighed over at lave ingenting og lade vasketøjskurven stå.

Det, at børnene selv skal finde på noget, betyder også, at de skal finde ud af, hvad der optager dem, og hvad der vækker nysgerrighed og interesse.

Det gør, at de også lærer sig selv bedre at kende som mennesker, fordi de har mulighed for at råde over deres egen tid, forklarer Ditte Dalum Christoffersen.

- Forældrene skal ikke nødvendigvis aktivere barnet. De skal selvfølgelig leve op til deres forældreansvar, og hvad de har af værdier, men de skal kunne holde ud at se på, at barnet keder sig uden hele tiden at ville løse det for dem.

- Børn skal selvfølgelig have mulighed for at komme ud af kedsomheden ved at lave noget andet end det, der keder dem. Og forældrene skal også acceptere, hvad børnene vil i stedet inden for rimelighedens grænser, siger hun, mens John Aasted Halse tilføjer:

- Hvis man hele tiden pumper børnene med ting, de kan gå i gang med, så får de aldrig den tankevirksomhed med, hvad de egentligt har lyst til.

Fakta: Keder børnene sig?

- Rum deres frustration, og stol på, de finder ud af kedsomheden selv.

- Spørg, om de har lyst til at hjælpe til med noget aktivt.

- Falder børnene i søvn af kedsomhed, er det det, de har brug for.

Kilder: Ditte Dalum Christoffersen, John Aasted Halse.