Annonce
Bolig og livsstil

Brug din aktivitetsmåler rigtigt og få succes

Der forskes en del i, hvad man kan bruge disse wearables til i fremtiden. Nogle forskere ser blandt andet på, om målerne kan opfange stress-signaler, før vi selv gør det, fortæller redaktør Helle Baagø. Foto: Sam Yeh/Ritzau Scanpix

Aktivitetsmålere og smartwatches er blevet meget populære, men hvad kan man egentlig bruge dem til? Og hvordan får man succes med dem?

En elektronisk følgesvend om håndleddet, der kan måle dine skridt, din søvn, din puls eller antallet af kalorier, du forbrænder.

De såkaldte wearables - aktivitetsmålere og smartwatches - kan stille noget af den nysgerrighed, vi har på vores egen krop og formåen.

- De her aktivitetsmålere taler til sådan en helt grundlæggende lyst til at vide lidt mere om os selv. Hvad er egentligt mine vaner?, siger Nanna Gorm, der på IT-Universitetet i København er ved at skrive ph.d. om brugen af aktivitetsmålere.

Men inden du kaster dig ud i at købe en aktivitetsmåler eller et smartwatch til at overvåge dine daglige skridt, længden og tiden på dine cykelture eller dit søvnmønster, så overvej nøje, hvad du helt præcist skal bruge det til, anbefaler Nanna Gorm.

- For ellers bliver det lidt ligesom januarslankekuren, hvor man ender med at fejle. Man skal sætte sig nogle realistiske mål, som man kan opnå, siger hun.

Selv om disse målere ikke er 100 procent nøjagtige, så er de gode til at give dig et overblik og sætte gang i en ny vane, påpeger Helle Baagø, som er redaktør på nichemediet techtruster.dk, der skriver om wearables og sundhed.

- Det fede er, at man først og fremmest kan sætte sig nogle mål, og så kan man se, om man kan opfylde dem. Så har man en tilfreds fornemmelse, når man så ser tallene og udviklingen, siger Helle Baagø.

Forskning viser ifølge Nanna Gorm, at det er i begyndelsen, at det er motiverende at kunne se, hvor mange skridt, man har gået på en dag, eller hvor langt man har cyklet.

- Men der er ikke nogen studier, der viser, at det virker i det lange løb, så vi ved endnu ikke, om de her målere kan fastholde folk i deres nye vaner, siger Nanna Gorm.

Derudover kan en aktivitetsmåler også decideret modarbejde målet, viser et studie, hvor en gruppe personer skulle tabe sig ved at følge deres aktivitetsniveau og kalorier.

- Faktisk tabte de sig mindre ved at bruge de her teknologier, end den gruppe som ikke brugte dem, siger hun.

Det er også derfor, man skal være meget klar på, hvad det er, man vil have ud af at bruge teknologien, siger Nanna Gorm. Mange har nemlig en idé om, at det kun bliver en succes, hvis man bruger måleren over en længere periode. Men sådan behøver det jo ikke at være.

- Den kan jo gøre dig opmærksom på en vane, som du så får ændret. Du er måske gået fra at gå én lille tur hver dag til at gå flere ture hver dag. Og så har den jo gjort sit arbejde - nemlig ændret en vane. Og så kan man jo godt lægge den væk igen, siger hun.

Fakta: Hvad er en aktivitetsmåler?

- Det er et armbånd, som også kan være et ur, og det måler dit aktivitetsniveau.

- Det kan tælle dine skridt samt måle længden og tiden på dine løbe- eller svømmeture.

- Der kan være indbygget pulsmåler og gps.

- Det kan vise dit søvnmønster.

- Det er koblet op med en app, som samler al data. Det kan efterfølgende ses på din telefon eller tablet.

Kilder: Helle Baagø, Nanna Gorm.

/ritzau fokus/

  • TAIWAN-LIFESTYLE-TECHNOLOGY-WEARABLES-COMPUTEX
    Der forskes en del i, hvad man kan bruge disse wearables til i fremtiden. Nogle forskere ser blandt andet på, om målerne kan opfange stress-signaler, før vi selv gør det, fortæller redaktør Helle Baagø. Foto: Sam Yeh/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem