Annonce
Bolig og livsstil

Brug drypvise belønninger som motivation

Uanset din begynderform og dit slutmål kræver det stor disciplin, hvis ikke fitnesskortet skal ende i skraldespanden og løbeskoene blive glemt i skabet. Foto: Free/Colourbox

Det svære er typisk ikke at komme i gang med træning, men at fastholde motivationen, forklarer sportspsykologer.

Hvad end du træner op til et halvmaraton, et cykelløb eller DHL-stafet, skal der mere end træning til at få projektet til at lykkes.

Det svære er nemlig ikke at slæbe sig afsted første gang. Det svære er at holde motivationen, siger eksperter.

Derfor bør du som det første tænke over, hvad der i virkeligheden driver dig, siger Carsten Hvid Larsen, der er ph.d. ved Institut for Idræt ved SDU og sportspsykolog for Team Danmark.

For nogle vil det være konkurrencen, for andre den personlige sundhed eller selve præstationen.

- Så der kan være et væld af bagvedliggende motiver, som giver mening for os hver især. Men det er afgørende, at man får spurgt sig selv: Hvad er det, der driver mig? siger Carsten Hvid Larsen.

Hvis du ved, hvad der driver dig, kan du bedre give dig selv drypvise belønninger, forklarer han.

Så hvis du elsker at konkurrere, så tilmeld dig flere motionsløb end bare det halvmaraton, det skal munde ud i. Eller køb et pulsur, hvis du er drevet af sundheden og konkurrencen med dig selv.

Du skal også acceptere, at du ikke altid kan være motiveret, siger Janne Mortensen, der er sportspsykologisk konsulent og ejer af Mental Motion. Mange tror ellers, at motivation enten er der eller ikke er der - og at man ikke kan træne uden.

- Første trin er at acceptere, at motivation kommer og går. Hvis man gør det, kan man måske også nemmere træne, selv om man ikke er motiveret, siger hun.

Det er også en god idé at skrive nogle delmål ned, så du spiser elefanten i mindre bidder.

- Hvis nytårsforsættet er at tabe 20 kilo, er det jo voldsomt uoverskueligt nu og her. Så må man hellere sige: Første skridt er at tabe to kilo, og måden, jeg vil gøre det på, er to ganges træning om ugen, forklarer Carsten Hvid Larsen.

Delmålene giver dig også en følelse af "at lykkes" undervejs.

Tænk også over snubletrådene på forhånd. Så du har en plan for at komme videre.

- Kig på dit liv, og hvad der kunne gøre, at du bliver udfordret på motivationen eller træningen. Så lægger du en plan for hver enkelt af de udfordringer. Det kan være alt fra kost til søvn, logistik, socialt liv, børn eller ægtefælle, siger Janne Mortensen.

Det er også rigtig godt at træne med andre. Så meld dig ind i en klub, til hold i træningscentret, eller aftal at svømme med en kollega.

- Det sociale aspekt er afgørende, når vi taler motivation. Så jo flere relationer der er forbundet med din fysiske aktivitet, jo større sandsynlighed er der også for, at du bliver ved, siger Janne Mortensen.

Fakta: Få styr på motivationen

- Tænk over, hvad der driver dig i din træning. Er det konkurrencen, sundheden eller din egen personlige udvikling?

- Læg nogle delmål, så du får følelsen af at lykkes og rykke dig i din træning.

- Accepter, at du ikke altid er motiveret, og at det er ok.

- Få en træningsmakker, eller træn på hold.

- Tænk på forhånd over, hvad der spænder ben for træningen eller motivationen, og hvordan du kan styre uden om det.

Kilder: Janne Mortensen, Carsten Hvid Larsen.

/ritzau fokus/

  • Løber løb ferie rejse aktiv strand sand
    Uanset din begynderform og dit slutmål kræver det stor disciplin, hvis ikke fitnesskortet skal ende i skraldespanden og løbeskoene blive glemt i skabet. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem