Annonce
Bolig og livsstil

Carrey's volds-udtalelse undrer tegneseriens skaber

Foto: Daniel Smith/AP

Skuespiller og komiker Jim Carrey tog mandag offentligt afstand fra den kommende film "Kick-Ass 2", hvor han selv spiller en af hovedrollerne, på grund af filmens voldelige scener. En udmelding, der forbløffer skaberen af tegneserien, som filmen er baseret på.

Jim Carrey undskyldte via sin Twitter-profil på forhånd for de voldelige scener, der til august vil kunne ses i "Kick-Ass 2".

Han føler, at volden i filmen er uhensigtsmæssig og upassende i kølvandet på det tragiske skoleskyderi på Sandy Hook Elementary i Connecticut tilbage i december sidste år, hvor 20 børn og seks voksne blev dræbt.

- Jeg lavede Kick-Ass en måned før Sandy Hook, og nu kan jeg ikke med god samvittighed støtte niveauet af vold (i filmen, red.), skrev den berømte skuespiller.

Men udmeldingen kommer noget bag på producer af filmen Mark Millar, der også er manden bag tegneserien Kick-Ass, som både "Kick-Ass" og "Kick-Ass 2" er baseret på.

Mark Millar siger nemlig, at Jim Carreys karakter, en mand med navnet Colonel Stars and Stripes, er mod skydevåben, og at han flere gange nægter at affyre et våben.

Millar tilføjer, at filmen i sig selv netop handler om konsekvenserne ved vold, og ikke er en opfordring til det.

- Jeg er forbløffet over denne pludselige meddelelse. Ja, antallet af kvæstede er ret højt, men en film kaldet "Kick-Ass 2" bliver jo nødt til at gøre hvad, den lover i titlen, siger han.

Mark Millar synes endda, at det er lidt ironisk, at lige præcis Jim Carrey melder sådan noget ud.

- Ironisk nok er Jims karakter i "Kick-Ass 2" en genfødt kristen, og det faktum, at han nægter at affyre en pistol, hvilket vi gjorde meget ud af, er noget, han (Jim Carrey, red.) fortalte tiltrak ham ved rollen i første omgang, siger Millar.

- I sidste ende er det jo hans beslutning, men jeg har aldrig helt købt den opfattelse, at vold i fiktion fører til vold i det virkelige liv, tilføjer han.

/ritzau/Reuters

  • Film Jim Carrey
    Foto: Daniel Smith/AP
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem