Annonce
Bolig og livsstil

Cyron Melville: Svært at spille Laudrup

I filmen "Sommeren '92" spiller skuespilleren Cyron Melville sit store idol - fodboldstjernen Brian Laudrup. Det var en svær opgave.

De fleste kan huske, da de danske fodbolddrenge mod alle odds hev det eftertragtede EM-trofæ hjem i 1992.

Nu genopliver den nye spillefilm "Sommeren '92" det danske EM-eventyr.

Skuespilleren Cyron Melville spiller fodboldhelten Brian Laudrup. For ham var det en drengedrøm, der gik i opfyldelse, men det var også angstprovokerende.

- Det var fantastisk at få rollen, men allerede dagen efter kom der en følelse af angst og ærefrygt snigende. Det gik op for mig, at jeg havde rodet mig ud i noget, der var umuligt at leve op til. Det er en mand alle kender, og han lever endda i bedste velgående, siger han til Ritzau Fokus.

Selvom det var en stor udfordring, så gik den unge skuespiller straks i gang med at forberede sig på rollen. Han brugte en masse tid på fodboldbanen og så en masse gamle tv-klip.

- Det var svært, men jeg blev nødt til at springe ud i det. Det synes jeg, at man er nødt til som skuespiller. Nu er jeg spændt på, hvordan publikum tager i mod det, siger Cyron Melville.

Rollen som Brian Laudrup var dog ikke helt ukendt for den 31-årige skuespiller. Fodboldhelten var hans helt store idol, og Cyron Melville øvede sig som lille på at drible ligesom Laudrup.

- Da jeg var omkring otte-ni år, løb jeg rundt sammen med min bedste ven og spillede fodbold. Han var altid Flemming Povlsen, og jeg var altid Brian Laudrup. Vi kunne løbe rundt på banen i timevis uanset årstid. Jeg så vildt meget op til ham, siger han.

Skuespilleren, der er kendt fra film som "Vanvittigt forelsket" og "Lev Stærkt", har selv spillet fodbold i mange år. På trods af, at han kun var otte år gammel, så står EM-finalen klart i hans erindring.

- Jeg så kampen med min mor og hendes daværende kæreste. Det var stille og roligt, men da vi vandt, gik jeg ud i haven og fejrede det med en fodbold. Det var derefter, at jeg for alvor startede til fodbold, siger han og tilføjer:

- Fodbold samler folk. Jeg ville da gerne have været 20 år og oplevet det i den alder, hvor man kan drikke sig fuld og kramme alle, man møder. Men jeg er taknemmelig for, at jeg overhovedet kan huske det.

"Sommeren '92" er instrueret af Kasper Barfoed, og filmen har premiere i de danske biografer den 27. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem