Annonce
Bolig og livsstil

Dårlig ånde kan stamme fra slankekuren

Det nytter ikke noget at skylle munden med klorhexidin, hvis din dårlige ånde stammer fra forstoppelse, fortæller speciallæge Alice Højer Christensen fra privathospitalet Aleris-Hamlet. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Når du forbrænder fedt i kroppen, kan det resultere i dårlig ånde - og her hjælper mundskyl ikke.

Elsker du mad med hvidløg, har du sikkert oplevet at have dårlig ånde.

Men dårlig ånde stammer ikke nødvendigvis fra noget, du har spist - den kan også komme fra mangel på mad.

- Er man i gang med et vægttab, og har man ikke fået noget at spise inden for de seneste tre til fire timer, vil de fleste begynde at få dårlig ånde, fortæller kostvejleder Anne Seidelin, der er uddannet sygeplejerske.

Det skyldes, at fedtforbrænding i kroppen producerer såkaldte ketoner, som giver den dårlige lugt. Det samme er tilfældet, hvis du forbrænder proteiner.

- Har kroppen ikke mere energi fra seneste måltid, gnaver den først af vores kulhydratdepoter. Når de er opbrugt, vil kroppen forbrænde fedt, og det kan altså lugte, siger Anne Seidelin.

Selv om det er frustrerende, så er det et nødvendigt onde under en slankekur, da den dårlige ånde er et tegn på, at du er i kalorieunderskud.

Den dårlige ånde forsvinder, når du spiser, men vender tilbage, når der igen er gået tre til fire timer siden sidste måltid.

Når du med tiden er nået ned på den ønskede vægt, og din fedtforbrænding bliver mindre, vil den dårlige ånde også blive mindre og på sigt forsvinde, fortæller Anne Seidelin.

Selv om tarmene sandsynligvis heller ikke er noget, man normalt forbinder med dårlig ånde, kan det også hænge sammen.

Dårlig ånde kan nemlig også stamme fra forstoppelse, fortæller Alice Højer Christensen, der er speciallæge i gastromedicin på privathospitalet Aleris-Hamlet.

- Vores tarmsystem, mundhule og hud er overbevokset med bakterier - vi kalder det vores mikrobiota, siger hun og uddyber:

- Det hele hænger sammen som en fælles organisme. Mikrobiota i mundhulen hænger altså sammen med mikrobiota i tarmsystemet.

Det betyder, at ubalancer i tarmsystemet kan give en overvækst af bakterier i munden, hvilket giver den dårlige ånde.

Her er det ikke nok at børste tænder eller skylle munden med klorhexidin for at slå bakterierne ihjel.

- Man bør hellere gøre noget for at støtte dine sunde bakterier i munden, siger Alice Højer Christensen.

Det kan du gøre ved at tage probiotika som tyggetabletter, hvilket mange tandlæger også er begyndt at anbefale.

Men vigtigst af alt handler det om at ændre din kost, så du kan få gang i tarmsystemet.

- Man bør spise en fiberrig og probiotisk kost, der støtter de gode tarmbakterier. Man kan også tage probiotika i tabletform for at fremme tarmfloraen, siger Alice Højer Christensen.

Derudover er motion kendt for at afhjælpe forstoppelse, mens stress til gengæld er en kendt årsag til, at folk får lidelsen.

/ritzau fokus/

  • Mund, Tænder, Tunge
    Det nytter ikke noget at skylle munden med klorhexidin, hvis din dårlige ånde stammer fra forstoppelse, fortæller speciallæge Alice Højer Christensen fra privathospitalet Aleris-Hamlet. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle