Annonce
Bolig og livsstil

Dansk charmør: Har lært at tackle min angst

Rasmus Walter fortæller nu åbent om en svær periode i sit liv, hvor angsten havde tag i ham. Foto: free/BUBANDT MARTIN

Musikeren Rasmus Walter led i mange år af angst, men har nu lært at leve med den.

Når musikeren Rasmus Walter snart skal optræde med sit nye album "Verden i stå", vil han nyde at stå på scenen.

Men sådan har det ikke altid været for den 36-årige musiker.

Tilbage i sin tid i bandet Grand Avenue led Rasmus Walter nemlig af angst.

En tid som den garvede musiker for første gang nu fortæller åbent om, da det måske kan hjælpe andre til at se, at de ikke er alene med deres problemer.

- Det handlede ikke om præstationsangst. Jeg var rigtig stolt af det, vi lavede, men jeg havde svært ved at stå på en scene foran en masse mennesker, der forventede noget af mig, siger Rasmus Walter.

Popsangeren begyndte derfor at få angst for angsten, hvilket satte en masse tanker i gang hos ham.

- Hvad nu, hvis jeg får et panikanfald på scenen? kunne jeg tænke, fortæller Rasmus Walter.

De mange tanker, der røg igennem hovedet, især i perioden 2003-2005, slækkede på glæden ved musikertilværelsen.

- Det var ikke, fordi jeg slet ikke nød det, men tankerne gjorde alligevel, at nydelsen ved musikken blev frarøvet, siger Rasmus Walter.

Selvom angsten for et muligt panikanfald fyldte meget hos Rasmus Walter, har han dog aldrig fået et.

- Det man er bange for, sker faktisk sjældent. Det er oppe i hovedet, det foregår. Men det er også noget powerfuldt shit, erkender musikeren.

Helt så powerfuldt er det dog ikke mere. Rasmus Walter har nemlig lært at tackle den onde spiral af tanker.

- Jeg har lært, at jeg ikke skal nedkæmpe tankerne, men blot lade dem komme og overrumple mig, så jeg kan snakke mig gode venner med dem i stedet. På den måde kan jeg lære at leve med det, uden at det invaliderer mig. For der er ingen tvivl om, at angst kan invalidere en, siger Rasmus Walter.

Især alderen og det at blive mere voksen har hjulpet sangeren videre.

- Det har hjulpet at blive far. At have noget, der ikke handle om mig selv. Dengang, hvor angsten var værst, har jeg haft meget tid til at sidde og pille navle. Det er ikke sundt, hvis man i forvejen har for mange neurotiske tilgange. Det er derfor godt for mig, at der er kommet en, der kræver noget, siger Rasmus Walter.

Rasmus Walters tredje soloalbum "Verden i stå" er ude 20. oktober.

Newspaq

  • Rasmus Walter fortæller nu åbent om en svær periode i sit liv, hvor angsten havde tag i ham. Foto: free/BUBANDT MARTIN
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem