Annonce
Bolig og livsstil

Dansk julehit har 20-års jubilæum: Fejres med rørende overraskelse

Søsterduoen S.O.A.P., den norske sangerinde Christina Undhjem, poptrioen Juice og popproduceren Remee synger alle med på julehittet "Let Love Be Love". Oprindelig skulle Aqua også have været med på nummeret, men måtte aflyse aftenen inden. Foto: Nf/Ritzau Scanpix

Det er to årtier siden, at "Let Love Be Love" udkom. Julehittet skrev Remee i sin tid til datteren Emma.

Hver eneste december toner "Let Love Be Love" ud af højttalerne, og julehittet er et af de mest spillede herhjemme.

I år er det 20 år siden, at sangen udkom. Bag det står popproduceren Remee, der i sin tid skrev og dedikerede nummeret til sin ældste datter, Emma.

- Jeg skrev den til Emma, lige før hun blev født, som et livsråd til hende. Min far døde, dagen efter at nummeret blev udgivet. Han forlod verden, og Emma kom til den, så det er en meget central tid og sang for mig. Den har altid fulgt Emma og været hendes.

- Når man har børn, som begynder at være voksne, er det ligesom et chok. Det kom pludselig helt bag på mig, at hun snart er 20 år, og så kom jeg i tanke om, at det er "Let Love Be Love" snart også, men at den aldrig er blevet lavet live før, hvor vi alle var med.

På Remees initiativ kommer det nu til at ske - 20 år efter at den blev indspillet - til DR's store juleshow.

Og det bliver en ganske særlig sangerinde, som skal synge for.

- Vi kommer til at lave en performance, hvor vi hiver dem alle sammen ind på scenen - Juice-pigerne, S.O.A.P. og Christina Undhjem, som kommer ind fra Norge - og så kommer Emma og synger sin sang, afslører Remee.

- Det bliver første gang, at alle står sammen og synger den, og det er jeg helt vildt spændt på, siger den 44-årige popproducer.

Om Remee også selv går på scenen og fremfører sit stykke af sangen, har han endnu ikke lige helt afgjort med sig selv.

- Vi er i dialog om det. Nu er det jo meget lidt, jeg selv er med i sangen, siger han med et grin uden at afsløre mere.

Nummeret blev i sin tid indspillet på Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter, og 36-årige Saszeline Emanuelle Dreyer fra S.O.A.P. mindes indspilningerne med et stort smil.

- Det var en rigtig hyggeindspilning, fordi vi var så mange piger samlet, så der var rigtig hygget om os og dækket op med julemad, husker hun.

- Når vi ikke var inde for at indspille vokaler og kor, så hyggede vi, spillede spil og spiste julemad. Jeg husker det, som var det i sidste uge. Man kan høre, når der bliver lavet noget magisk, siger hun.

I december 2016 fremførte hun nummeret på Remees klub, Arch, sammen med sin søster og Anne Rani fra Juice.

- Efter at vi havde optrådt med nummeret der, var der så mange unge, som kom op og fortalte, hvor meget "Let Love Be Love" har betydet for dem, fortæller Saszeline Emanuelle Dreyer.

- Hvert år modtager jeg Instagram-stories, sms'er, opkald og videoklip fra folk, som synger nummeret eller er til et arrangement, hvor det bliver fremført. Jeg får virkelig en kærlig tanke fra mange hver december, fordi jeg har sunget med på det nummer, griner Saszeline Emanuelle Dreyer.

Anne Rani fra gruppen Juice, som for nylig er genopstået, er også enormt stolt af at lægge vokal på "Let Love Be Love".

- Det er utroligt fantastisk at have været med til sådan en jule-evergreen, det anede vi jo ikke, at den ville blive dengang, siger hun.

Ifølge Koda, der arbejder for at sikre musikskaberes rettigheder, er "Let Love Be Love" blandt de mest spillede julesange i radioen herhjemme kun overgået af MC Einars "Jul' det' cool" og "Last Christmas" med Wham!

Det er en drøm for Remee.

- Lige fra jeg var barn, har jeg drømt om at lave min egen "Last Christmas" - en tidløs juleklassiker. Og da vi indspillede den, vendte teknikeren sig om og sagde: "Det der bliver kæmpestort!"

- Følelsen var også, at vi virkelig var i gang med at lave noget fedt, men ingen kunne have forudsagt, at det ville vare i 20 år og overleve flere generationer.

"Let Love Be Love" er også blevet et verdensomspændende hit.

Det er et af de numre, Remee håndværksmæssigt er mest stolt af, fortæller popproduceren, som også står bag andre verdenskendte hits som S.O.A.P.'s gennembrudsbasker "This Is How We Party", Jamilas version af "Superstar" og nummeret "Welcome (Into my World) fra Remees tid i Sound of Seduction.

- "Let Love Be Love" er nu blevet en 20 år gammel, så den har en 90'er-klang over sig. Det er ikke nødvendigvis sådan, jeg ville have gjort i dag, for det er mange ting, der er skiftet i lydbilledet. Men der er bare så meget kærlighed, ømhed og tilgivelse i den, og det synes jeg, man kan høre. Det gør den tidløs, siger Remee.

- Den handler om at være til stede og leve livet nu og komme sig over alle de små, åndssvage issues, som i virkeligheden bare stjæler livet fra os. Livet er så kort, så det gælder om at se det store billede. Det er godt for en at huske på tilstedeværelse, nærvær, familien og dem, man holder af, siger han.

  • JUICE CHRISTINA S.O.A.P. REMEE
    Søsterduoen S.O.A.P., den norske sangerinde Christina Undhjem, poptrioen Juice og popproduceren Remee synger alle med på julehittet "Let Love Be Love". Oprindelig skulle Aqua også have været med på nummeret, men måtte aflyse aftenen inden. Foto: Nf/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem