Annonce
Bolig og livsstil

Danske skuespillerinder: MeToo-bevægelsen har rykket noget

Anette Støvelbæk spiller den konservative afdelingssygeplejerske Ruth Madsen i serien "Sygeplejeskolen". Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Filmbranchen er blevet bedre til at behandle kvinder og mænd ligeværdigt, mener succesfulde skuespillerinder.

TV2 Charlies største seriesucces nogensinde, "Sygeplejeskolen", løber snart over skærmen i sæson to.

Historien udspiller sig i 1950'erne, hvor kvinderne har monopol på jobbet som sygeplejersker.

Men selv om kvinderne var overrepræsenteret som sygeplejersker, gik de fleste kvinder hjemme, og ved udgangen af årtiet var 75 procent af alle gifte kvinder registreret som husmødre.

Det har ændret sig siden, men skuespillerinde Anette Støvelbæk, som spiller afdelingssygeplejersken Ruth i serien, har oplevet hvordan kvinder, selv om de i den grad har indtaget jobmarkedet, stadig skal kæmpe for ligestilling.

- Jeg har da været udsat for producenter som har spurgt mig, hvad jeg selv syntes, jeg skulle have i løn. Så svarede jeg. Så har de sagt: "Synes du selv, at du er det værd? Altså hvem sammenligner du dig med?". Det er sådan en uforskammet måde at lave en lønforhandling på. Jeg tror aldrig, at vedkommende ville have sagt det til en mand.

- Det er heldigvis mange år siden, jeg har oplevet det. Det har ændret sig, og vi har en god kommunikation med producenterne. Men jeg tror, vi skal blive ved med at holde hinanden oppe på det og sige, at vi er lige meget værd i det her fag, siger Anette Støvelbæk.

Hun pointerer, at mænd og kvinder jo laver det samme stykke arbejde. I filmbranchen arbejder kvinderne sågar tit flere timer end mændene, fordi de sidder i sminken i længere tid.

- Men jeg tror også, at det handler om, at der er færre kvinderoller og flere mandlige roller. Og mænd har været skide gode til at tale deres side af sagen og kende deres værd.

- Nogle kvinder har måske haft sværere ved det, fordi der er færre roller, og chancen for at ryge ud i kulden er der. Men jeg synes, vi er flere og flere kvinder, der godt kender vores værd, siger hun.

31-årige Molly Egelind spiller en af hovedrollerne i "Sygeplejeskolen", som overklassepigen Anna, der noget ukonventionelt bliver sygeplejerske.

Egelind har ikke selv oplevet at blive uretfærdigt behandlet i filmbranchen, men bakker stærkt op om MeToo-bevægelsen, der siden 2017 har forsøgt at skabe en debat og dialog om, hvordan kvinder bliver behandlet i forskellige sammenhænge.

- Jeg føler mig heldig, at jeg kan sige, at jeg ikke er blevet behandlet uretfærdigt eller chikaneret i min karriere. Det føler jeg i hvert fald ikke.

- Men jeg er ikke blind over for, at det sker for nogle af mine kvindelige kolleger, som virkelig har været udsat for noget, der var krænkende. Derfor vil jeg gerne bakke op og slå på tromme for vores rettigheder, siger Molly Egelind.

I oktober 2017 opfordrede Hollywood-skuespillerinden Alyssa Milano på Twitter til, at alle der havde oplevet seksuelle krænkelser eller overgreb skulle skrive MeToo på det sociale medie.

Det tog hurtigt fart og blev et verdensomspændende opgør med den undertrykkelse og uretfærdige behandling, som kvinder igennem årene har oplevet.

- Og derfor synes jeg, at det er så fedt og så vigtigt, at vi til en start bare har åbnet op for en dialog om det. Det er blevet en ting, vi kan tale om, og det er noget af det allervigtigste, der er kommet ud af MeToo-bevægelsen.

- De kvinder, der stod frem og brød tabuet som de første, er vigtige. Jeg tror, at vi i samtale og debat kan blive klogere, siger Molly Egelind.

8. marts er kvindernes internationale kampdag. Det er blevet markeret hvert år siden 1910 for at sætte fokus på kvindernes stilling i verden og hylde dem.

Anden sæson af "Sygeplejeskolen" har premiere søndag 17. marts på TV2 Charlie og TV2 Play.

Første sæson, der blev sendt i efteråret 2018, havde ifølge TV2 i gennemsnit 489.000 seere ved hvert afsnit.

  • Nils Meilvang
    Anette Støvelbæk spiller den konservative afdelingssygeplejerske Ruth Madsen i serien "Sygeplejeskolen". Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Lokal nyt

Et skoleeksempel på social darwinisme

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen