Annonce
Bolig og livsstil

De gode grunde til at købe sommerhus i år

På fem år er antallet af solgte sommerhuse steget med 96 procent, viser tal fra Boligsiden, som har sammenlignet antallet af handler i januar 2013 med handler i januar 2018. Foto: Scanpix/Henning Bagger, arkivfoto

Priserne er stadig lave, lånemulighederne er billige, og mange har friværdi at bruge af. Derfor kan et sommerhuskøb være fordelagtigt lige nu.

Trods sibirisk kulde er foråret lige om hjørnet, og det er ensbetydende med større interesse for at se på sommerhuse.

Og efter mange hårde år er sommerhusmarkedet langsomt og med små skridt ved at rette sig igen, siger direktør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen.

- Sommerhusmarkedet har været ramt af en langvarig tilbagegang sammenlignet med særligt ejerlejligheder og parcelhuse. Og det er det stadig som helhed, selv om det går bedre, siger Curt Liliegreen.

Udbuddet af sommerhuse er stadig meget højt, og ifølge Boligsiden var der udbudt 9832 fritidshuse i januar 2018. De seneste tre-fire år er udbuddet faldet stille og roligt, men der kommer ifølge Curt Liliegreen til at gå noget tid, før man får afviklet den store pukkel af sommerhuse, som er til salg.

Alligevel er der visse ting, der taler for, at det lige nu er et godt tidspunkt at udleve drømmen om afslapning i hængekøjen i sit helt eget fritidshus.

- Selv om renten er gået op, så har du stadig en historisk billig rente, så du har billig finansiering, og du kan stadig nå at købe et sommerhus, før de er kommet op i pris, siger Curt Liliegreen.

En anden fordelagtig ting er den generelle økonomiske fremgang og stigende boligpriser, som har givet en del boligejere friværdi i deres helårsbolig, som kan investeres i et sommerhus, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

- Derudover er der lavet regelændringer, der gør, at man kan tage realkreditlån for 75 procent af sommerhusets værdi, hvor det tidligere var 60 procent. Så det er blevet mere begrænset, hvor meget man skal have med fra anden side, siger Birgit Daetz.

Man skal dog ikke købe hvad som helst, selv om det er billigt lige nu.

- Hvis man køber et sommerhus i et område, hvor der på lang sigt kan være en vigende efterspørgsel, så kan man måske ikke komme af med det igen, siger Curt Liliegreen.

Hans anbefaling er derfor meget klar: Pas på med at tage chancer.

- Hvis man skal købe et sommerhus, så skal man ind, de steder hvor der er fremgang i markedet, fordi mit bud er, at det vil der også være i de kommende år. Er man uden for de områder, så ville jeg være lidt mere på vagt, siger Curt Liliegreen.

Man skal altså kigge efter sommerhus i populære områder, hvor kvadratmeterpriserne er lidt høje i forvejen.

- Mit bud er, at man skal gå efter det sikre og købe det lidt dyrere sommerhus, hvis man vil være sikker på at være med i det fremtidige marked, siger Curt Liliegreen.

Fakta: Udbuddet af sommerhuse falder

- I juli 2013 var der 13.112 sommerhuse til salg i hele landet.

- I juli 2015 var der 12.810 sommerhuse til salg i hele landet.

- I juli 2017 var der 12.100 sommerhuse til salg i hele landet.

Kilde: Boligsiden.dk.

/ritzau fokus/

  • PLUS/PFS Fordelagtigt at købe sommerhus nu
    På fem år er antallet af solgte sommerhuse steget med 96 procent, viser tal fra Boligsiden, som har sammenlignet antallet af handler i januar 2013 med handler i januar 2018. Foto: Scanpix/Henning Bagger, arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing