Annonce
Bolig og livsstil

Den søde ventetid: Dansk hitsangerinde går på barsel

Stine Bramsen afslørede sin graviditet, da hun dukkede op på den røde løber ved Danish Music Awards i november sidste år. Foto: /ritzau/Flindt Mogens

Den danske hitsangerinde Stine Bramsen venter sig en lille ny, og nu er hun gået på barsel.

Sang i musikstudiet og koncerter på store scener landet over bliver snart skiftet ud med babysnak og bleskift for den danske hitsangerinde Stine Bramsen.

Til maj har "Prototypical"-sangerinden nemlig termin, og familien kan derfor se frem til at blive udvidet med et lille nyt medlem meget snart.

Den 30-årige popsangerinde har allerede inden fødslen sat arbejdet i musikstudiet på pause, og nu nyder hun den sidste søde ventetid derhjemme, hvor hun holder barsel.

Det afslører Stine Bramsen på det sociale medie Instagram. Her har hun delt et billede af sig selv, hvor hun slapper af i sofaen med fødderne på sofabordet under hashtagget "barsel".

- Oh hej babypause. Indtil videre føler jeg, at vi vil komme godt ud af det med hinanden, skriver hun og tilføjer hashtaggene "fødderne op", "serietid" og "hvad der gør mig glad".

Lørdag delte hitmageren, der tidligere var en del af det populære popband Alphabeat, et sidste billede af sig selv i musikstudiet for denne gang.

- Den allersidste session før stormen, skrev hun til billedet, der også viste en del af sangerindens højgravide mave.

Stine Bramsen afslørede nyheden om den forestående familieforøgelse, da hun i november dukkede op på den røde løber ved Danish Music Awards i Forum i København.

- Ja, jeg er gravid igen. Det kan ikke rigtig skjules længere, sagde sangerinden, der havde iklædt sig en stram kjole, der tydeligt viste babybulen.

- Jeg er i andet trimester, men mere vil jeg ikke sige lige nu, andet end at jeg selvfølgelig er rigtig glad, sagde den nu kommende mor til to.

Stine Bramsen fandt i 2011 sammen med Kasper Adsbøll, der er ven med sangerindens tidligere bandkammerat Anders Stig Gehrt-Bendixen fra Alphabeat.

Parret blev gift i september 2013, og året efter blev de forældre til sønnen, Alfred, der kan se frem til at blive storebror snart.

Se Stine Bramsens billeder her:

https://www.instagram.com/p/BTVyAFthtbu/?taken-by=stinebramsen&hl=da

https://www.instagram.com/p/BTLz9KgBQO8/?taken-by=stinebramsen&hl=da

  • Stine Bramsen
    Stine Bramsen afslørede sin graviditet, da hun dukkede op på den røde løber ved Danish Music Awards i november sidste år. Foto: /ritzau/Flindt Mogens
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet