Annonce
Bolig og livsstil

Derfor kommer du ikke til at føle dig ældre end 40'erne

Vi er i gennemsnit allermest tilfredse med vores eget liv omkring 23 år og igen som cirka 69-årige. Foto: Colourbox/Free

Det er din biologi, der spiller ind, når din mentale alder ikke længere stiger i takt med de stadigt flere lys i lagkagen.

Nogle gange er det som om, at hjernen og spejlbilledet ikke rigtig følges ad. Badeværelsets ubarmhjertige lys afslører kragetæer og grå hår, der slet ikke stemmer overens med den mentale alder.

Snakker du med vennerne, kan de nok nikke genkendende til fænomenet. Og det er der ifølge lektor og forsker i aldringens biologi Suresh Rattan fra Aarhus Universitet en ret god forklaring på.

Det hænger sammen med, at vores primære biologiske funktion er reproduktion - og når vi ikke længere er i den reproduktive alder, så har vi mistet den funktion.

Helt groft sagt er det altså - biologisk - ikke meningen, at vi skal blive ældre end omkring 45 år.

Og det mener Suresh Rattan er forklaringen på, at dit mentale ur går i stå.

Han baserer det på det, han som biogerontolog kalder "artens essentielle levetid". Det er tiden, det tager, for at en art kan nå at reproducere sig og sikre artens overlevelse.

Det vil sige, at man fra et biologisk synspunkt ikke behøver at blive ældre.

- At blive gammel er et privilegium opnået ved menneskelig succes inden for teknologi, medicin og andre sociale værdier, siger Suresh Rattan.

Susanne Overgaard er gerontopsykolog, hvilket vil sige, at hun er specialiseret i ældre. Hun kan også genkende fænomenet, hvor alderen skrider frem, uden at opfattelsen af ens egen alder gør det samme.

- Vores opgave med at videreføre os som art er udtømt, når vi ikke kan formere os længere - måske sådan midt i 40-årsalderen. Og der er noget, der tyder på, at vores oplevelse af alder går i stå eller i hvert fald er anderledes derefter, fortæller hun.

Hun fremhæver begrebet subjektiv oplevet alder, som man har forsket i siden 60'erne. Det dækker over oplevelsen af sin egen alder - og adskiller sig altså fra den kronologiske alder, der fremgår af fødselsattesten.

- Det er et meget bedre mål for velvære og sundhed end den kronologiske alder. Som gerontopsykolog interesserer jeg mig ikke så meget for den kronologiske alder, når jeg skal vurdere nogle eller hjælpe dem undervejs, så er dåbsattesten ikke så interessant, siger hun og fortsætter:

- Så handler det mere medicinsk om skrøbelighed. Hvordan har de det helbredsmæssigt, er der sygdomme, og hvordan er de eventuelt håndteret.

Lektor Suresh Rattan mener, at vi i samfundet ofte blander ungdom og sundhed sammen.

- Vi kalder det ofte at føle sig yngre, fordi vi forbinder det at være gammel med noget dårligt. Det har ikke noget at gøre med ungdom, det handler kun om, hvordan vi har det med os selv, siger han og fortsætter:

- Hvis vi værdsatte alderdom på andre gode måder - for eksempel at blive erfarne, tolerante, empatiske, kloge og så videre - så ville vi gerne blive kaldt gamle, og vi ville se frem til at blive gamle.

Fakta: Hvornår er vi mest tilfredse med livet?

- En tysk undersøgelse fra 2013 viser, at vores livstilfredshed peaker to gange.

- Vi er i gennemsnit mest tilfredse med vores aktuelle liv omkring de 23 år og igen i en alder af 69 år.

- I ungdommen har vi en forventning om at blive mere tilfredse med livet senere hen, mens den forventning aftager med alderen.

- Faktisk overstiger den aktuelle livstilfredshed vores forventning fra midt i 50'erne.

Kilde: "Unmet Aspirations as an Explanation for the Age U-shape in Human Wellbeing".

/ritzau fokus/

  • Kvinder ser sig i spejlet
    Vi er i gennemsnit allermest tilfredse med vores eget liv omkring 23 år og igen som cirka 69-årige. Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Lolland

Kommune: Ser med stor alvor på elevers dårlige karakterer

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle