Annonce
Bolig og livsstil

Derfor skal du gå langt under corona

Flere danskere har kastet sig over de lange gåture under coronapandemien. Og det er godt både for sundheden, humøret og forebyggelsen af sygdom.

"Jeg har gået mig mine bedste tanker til - og jeg kender ingen tanke så tung, at jeg ikke kan gå mig fra den".

Ordene kommer fra Søren Kirkegaard i 1800-tallet, men de kunne lige så godt være skrevet i 2020.

Flere har nemlig kastet sig over de lange gåture under coronapandemien. Nogle som motion, andre som et mentalt frirum - eller begge dele.

- Det er alletiders. For det værste, man kan gøre, er at sidde stille indendørs og blive inaktiv, isoleret og ensom, siger Bente Klarlund, der er overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet.

Helt lavpraktisk holder man afstand, og virusbærende aerosoler bliver fortyndet i luften, så risikoen for at smitte er minimal.

Ved at dyrke motion ruster man desuden kroppen til bedre at kunne klare en coronainfektion. Motion forebygger ikke corona, men det mindsker risikoen for et alvorligt forløb, hvis man først bliver syg, forklarer overlægen.

Gåture og hverdagsmotion nedsætter nemlig risikoen for en række livsstilssygdomme.

Omvendt indikerer flere studier, at overvægt, inaktivitet og livsstilssygdomme øger risikoen for et alvorligt coronaforløb.

- Så alt andet lige vil man som motionist være bedre stillet, konstaterer Bente Klarlund.

Dertil kommer alle de mentale effekter, tilføjer Lisbeth Olesen, der er bevægelsespædagog og gåvejleder med kurser hos blandt andet DGI, Ældre Sagen og Gotvedinstituttet.

Gåturen kan give en følelse af jordforbindelse, og man er fysisk til stede i kroppen.

Man får et bedre fodfæste - både i konkret og overført betydning. Og det er godt i en tid med skiftende meldinger, bekymringer og mange ting, der suser om ørerne, siger Lisbeth Olesen.

Forskning viser eksempelvis, at bare 20 minutters rask gang i grønne omgivelser sænker kortisolniveauet. Kortisol kaldes populært "stresshormonet". Samtidig frigives glædeshormoner såsom endorfin og serotonin.

Helt lavpraktisk er gåturen også et rum til at være social eller ude blandt andre. Det er godt, fordi isolation øger risikoen for angst og stress.

Og i forvejen ved vi, at coronasituationen har været stressende og angstfyldt for mange mennesker, fordi de er bange for smitte, har ændrede arbejdsforhold eller er alene uden social kontakt, siger Bente Klarlund.

Et sidste argument er friheden på de åbne landeveje, stier og landskaber.

Når man finder ind i en god gangrytme, kan det give en følelse af ren nydelse, flow og kropslig frihed. Og det alene er i sig selv argument for at skulle gå under coronapandemien, siger Lisbeth Olesen.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang