Annonce
Bolig og livsstil

Det har betydning hvordan du taler til din hund

Når du taler i et lysere toneleje, bliver du opfattet som glad. Og når du er glad, er hunden glad, fortæller hundetræner Per Kaarup. Foto: Free/Colourbox

Dit toneleje og dit ordvalg har betydning for, om du får din hunds opmærksom.

Skal man tale på en speciel måde til sin hund - lidt ligesom til en baby - eller skal man tale til den som et voksent menneske?

Det bliver der faktisk forsket i, og svaret kan hjælpe dig med at tale til din hund, så den godt kan lide dig.

Forskere ved University of York i Storbritannien har nemlig fundet frem til, at hunde foretrækker folk, der taler til dem på en hunderettet måde - altså i et lyst toneleje og med en betoning, der minder om babysprog - og bruger hunderettet sprog. Studiet er publiceret i tidsskriftet Animal Cognition.

Og det kommer bestemt ikke bag på Per Kaarup, som er hundetræner hos SHS Hundetræning.

- En hund er god til at mærke din sindsstemning. En lidt pjevset stemme indikerer, at du er glad. Og når du er glad, er hunden også glad, fortæller Per Kaarup og tilføjer, at kropssproget også har betydning.

Forskerne ved University of York testede, hvordan hundene foretrak, at man talte til dem ved at lave to forsøg. I det første forsøg testede man to typer af tale over for hinanden: voksenrettet tale og hunderettet tale.

Ved voksenrettet tale blev der sagt ting til hunden som "jeg var i biografen i aftes" i et normalt toneleje.

Ved hunderettet tale blev der sagt ting som "god hund" og "skal vi ud at gå tur?" i et højere toneleje.

Hundenes koncentrationsevne blev målt, mens der blev talt til dem. Og efterfølgende skulle de vælge, hvem af de to, der havde talt til dem, de gerne ville interagere med.

Hundene foretrak klart dem, der havde talt hunderettet til dem, viste forsøget.

Anden gang blev forsøget gentaget, men hvor indholdet af det, der blev sagt, blev byttet rundt mellem de to måder at tale til hunden på. Her var der ikke forskel på, hvem hundene efterfølgende foretrak.

Så både indhold og toneleje har betydning, men særligt tonelejet er vigtigt.

Fakta: Når du taler til din hund

- Brug gerne et lysere toneleje, der signalerer, at du er glad.

- Brug hunderelateret sprog.

- Hunden lærer gradvist at afkode dine signaler og dit kropssprog.

Kilde: Per Kaarup.

/ritzau fokus/

  • Hund Free
    Når du taler i et lysere toneleje, bliver du opfattet som glad. Og når du er glad, er hunden glad, fortæller hundetræner Per Kaarup. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang