August er et tidspunkt, hvor mange unge flyver fra reden og rejser ud for at påbegynde et studieliv, hvor de selv skal til at styre deres økonomi.
Det er en stor dag i mange unges liv, når de flytter hjemmefra, og voksenlivet for alvor begynder.
Men der følger også nogle nye økonomiske opgaver med, som de unge skal kunne jonglere. For hvordan får man udgifter og indtægter til at gå op, så man får en god start på sit selvstændige liv uden mor og far?
Det giver specialkonsulent Morten Holm Steinvig fra Penge- og Pensionspanelet en række råd til her.
- Vi har for nogle år siden undersøgt det, og det koster cirka 25.000 kroner at flytte hjemmefra, siger han og fortsætter:
- Så man kan godt blive lidt overrasket over, hvor meget det egentlig koster i engangsudgifter til flyttebil, flyttekasser, nye møbler, køkkengrej, internetopkobling og meget mere.
Derfor vil det være godt, hvis man har en opsparing til disse engangsudgifter, så man ikke skal ud at låne som det allerførste.
- Dernæst handler det om at få lagt et realistisk budget, så man hver måned kan få pengene til at strække, siger han.
Og her kan man som forælder komme på banen og hjælpe til, da voksne oftest har bedre viden om, hvad ting koster, og hvordan man får en økonomi til at løbe rundt.
- Så skal man oprette en budgetkonto til faste udgifter og regninger, så man får det skilt fra sin lønkonto, som er til mad og fornødenheder, siger Morten Holm Steinvig.
Og så skal alle faste udgifter tilmeldes betalingsservice, så man ikke behøver at tænke mere på det, anbefaler han.
Dernæst vil det være en rigtig god idé for unge, der lige er flyttet hjemmefra, at lave en madplan, for så handler man kun ind en til to gange om ugen og fristes ikke af en masse ekstra ting.
- Det gode ved madplaner er, at man meget nemmere kan få brugt alle sine råvarer, så man ikke ender med at smide dem ud. Det er både en fordel i forhold til madspild, men også økonomisk, siger kok og madskribent Louisa Lorang.
Hun anbefaler, at man laver en plan for maksimalt fire dage. Det er det mest realistiske.
- Man skal tænke det sådan, at man reelt kun skal stå og lave mad hver anden dag. Så den ene dag steger man alle koteletterne i pakken og spiser nogle af dem helt old school, næste dag krydrer man dem og smækker dem i en tortilla eller en sandwich, siger Louisa Lorang.
Det er hurtigt og billigt.
Et andet godt fif er at lave lidt store portioner og fryse ned. For så har man sin egen, billige fastfood til de dage, hvor man ikke lige orker at lave mad.
En sidste ting, som unge bør have styr på, men som mange glemmer eller fravælger, er forsikringer. Men det er ofte en rigtig dårlig idé.
- Hvis du er under 21 år og bor alene, så kan du være dækket af dine forældres indboforsikring, ellers skal du selv tegne en forsikring, siger han.
- Man skal have en indboforsikring. Den dækker alle de skader, du kan få på egendele ved indbrud, hærværk eller uheld, og så er der også ansvarsforsikring med, hvis du bliver skadet eller får varige mén, siger Morten Holm Steinvig.
Så kan man overveje, om man desuden skal have en ulykkes- og rejseforsikring.
Fakta: Fordele ved en madplan
- Handler du ind en gang om ugen, undgår du impulskøb og sparer penge.
- Laver du madplan, undgår du meget madspild.
- Brug nogle af de samme råvarer til flere retter. Eksempelvis kartofler til mos den ene dag og både den næste.
- Lav store portioner, og frys ned, så du har til dage, hvor du ikke gider lave mad. Så undgår du også at købe dyr fastfood.
Kilde: Louise Lorang.
/ritzau fokus/
-
En madplan er en effektiv måde at styre sit madbudget på. Man får brugt alle sine indkøb, og man undgår dyre impulskøb. Foto: Vadym Drobot/Free
