Annonce
Bolig og livsstil

Disneys overskud falder efter forrige års Star Wars-succes

Disneys forlystelsesparker er den eneste af koncernens fire divisioner, som havde fremgang i regnskabsårets første kvartal. Her ses åbningen af Disney Resort i Shanghai i Kina i juni 2016. Foto: AP/Ng Han Guan

Tre ud af Disney-koncernens fire divisioner har indledt det nye regnskabsår med lavere omsætning end året før.

At det kan være svært at følge op på en bragende filmsucces, kan aflæses af tirsdagens kvartalsregnskab fra Disney.

Den amerikanske underholdningskoncern fik i første kvartal et overskud efter skat på 2,5 milliarder dollar (17,4 milliarder kroner). Det er 14 procent lavere end i samme periode året før.

Omsætningen på 14,8 milliarder dollar er tre procent lavere.

En stor del af nedgangen skyldes, at Disneys filmdivision ikke havde helt den samme indtjening som året før, da "Star Wars: The Force Awakens" kom ud i biograferne.

Efterfølgeren, "Rogue One: A Star Wars History", som blev lanceret i det kvartal, regnskabet dækker over, har også solgt mange biografbilletter, men ikke på niveau med "The Force Awakens".

Samme tendens førte også til et omsætningsfald i divisionen for forbrugerprodukter, som i første kvartal året før havde et usædvanligt stort salg af legetøj og andet merchandise på grund af Star Wars-filmen samt "Frozen", der også blev et hit i biograferne.

I Disneys største forretningsområde, kabel-tv med blandt andet sportskanalen ESPN og Disney Channels rettet mod børn og unge, faldt omsætningen et par procent til 6,2 milliarder dollar.

Kun divisionen for forlystelsesparker havde større indtægter end året før.

Kursen på Disney-aktien faldt i eftermarkedet 0,7 procent efter offentliggørelsen af kvartalstallene, der omfatter perioden fra 1. oktober til 31. december.

Disneys topchef gennem 12 år, Bob Iger, oplyser på en telefonkonference med analytikere, at han er åben over for at forlænge sin kontrakt, der udløber i juni 2018.

Under Bob Iger er Disney-aktien tredoblet i værdi.

Iger fortæller også, at han på kort sigt ser frem til Disneys næste store filmpremierer, der inkluderer en ny version af "Beauty and the Beast" i marts.

  • China Shanghai Disneyland
    Disneys forlystelsesparker er den eneste af koncernens fire divisioner, som havde fremgang i regnskabsårets første kvartal. Her ses åbningen af Disney Resort i Shanghai i Kina i juni 2016. Foto: AP/Ng Han Guan
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar