Annonce
Bolig og livsstil

Dit legehustårn kan være ulovligt

Arkivbillede af en lovlig lokal legeplads. Foto: Jan Knudsen

Det kan få konsekvenser, hvis du opfører et stort legehustårn i haven. Mange kommuner reagerer dog først på ulovligheder, hvis naboerne klager, skriver Bolius.dk

I flere af landets byggemarkeder kan du købe store legehustårne til børnenes store begejstring. Men vær opmærksom, inden du sætter dem op, for legehustårne kan være ulovlige at opføre i haven, hvis de placeres for tæt på naboen.

- Det er ikke tilladt at sætte legehustårnene op i haven, hvis højden overstiger 2,5 meter, og er placeret tættere end 2,5 meter på skel, siger Tine Rensch Sode, bygningskonstruktør og fagekspert i Bolius.
Om et legetårn er placeret ulovligt kan være forskelligt fra kommune til kommune, for det afhænger af, om kommunen vurderer, at der er tale om et skur eller opholdssted frem for et legeredskab.

- Det er også en skærpende omstændighed, hvis der fra legehustårnet er direkte kig til naboens ejendom, forklarer Tine Rensch Sode til Bolius.dk.

Ud over reglerne i Bygningsreglementet kan regler i lokalplaner og servitutter også gøre det ulovligt at have et legetårn i haven. Derfor bør du altid kontakte den tekniske forvaltning i din kommune og høre om reglerne, hvis du vil undgå, at legetårnet senere skal fjernes eller flyttes.

Ved sommerhuse er reglerne endnu strengere. Her skal du bygge mindst 5 meter fra skel.
Ulovligt legehus gav dagbøder
Men selvom du allerede har et ulovligt opført legehustårn i haven, er det ikke sikkert, at kommunen griber ind.

De kommuner, Bolius har talt med, fortæller, at de normalt først reagerer, hvis de får en klage - fx fra en nabo. Hvis kommunen går ind i sagen og fastslår, at legehustårnet er opført ulovligt, kan den forlange tårnet fjernet.

Det skete bl.a. i 2010, hvor Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité anmeldte en ejer af et ulovligt opført legehus til Lyngby-Taarbæk Kommune.
Sagen endte i juridisk tovtrækkeri, hvor legehusets ejer nægtede at adlyde et påbud om at rive det ned, også selvom politiet havde været forbi adressen for at sætte skub i forløbet. Ejeren blev senere idømt dagbøder.

Spørg naboen først
Hvis du vil undgå at havne i samme situation, kan det ifølge Bolius' fagekspert betale sig at udvise rettidig omhu og godt naboskab.
- Det fornuftigste er at tale med sin nabo for at se, om der kan findes en løsning i mindelighed. Det ville være surt at skulle fjerne eller skrotte et legetårn, da det kræver en del arbejde at få det placeret og funderet.
- Men hvis du vil være helt på den sikre side, er det en god ide først at forhøre sig hos den tekniske forvaltning i din kommune, siger Tine Rensch Sode.

Læs mere hos Bolius

  • Arkivbillede af en lovlig lokal legeplads. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet