Annonce
Bolig og livsstil

DR-stjerne opfylder drøm: Nu er mormor glad

Maria Lucia og Jens Jacob Tychsen har hovedrollerne i den nye opsætning af "The Sound of Music" på Det Ny Teater. Foto: BIRGER STORM

Jens Jacob Tychsen har haft roller i store tv-serier, men det er med rollen som Kaptajn von Trapp, at han for alvor mærker familiens glæde.

Han har haft roller i store DR- og TV2-serier og spillet teater i årevis. Alligevel bliver det noget helt særligt for ham og familien, når 39-årige Jens Jacob Tychsen til september stiller sig på scenen som Kaptajn von Trapp i musicalen "The Sound of Music".

- Det er første gang, at min familie fra Jylland uden at blinke har sagt, at det er et stykke, som de skal over at se. Det har de aldrig gjort før. Det har altid været sådan noget med, at det kunne være, at de nåede det, siger Jens Jacob Tychsen, da Ritzau Fokus møder ham i Salzburg, hvor hovedrolleindehaverne er på inspirationstur til.

Skuespilleren, der er et kendt ansigt for danskerne for roller i blandt andet tv-serierne "Borgen" og "Badehotellet", har igennem årerne spillet med i flere moderne stykker, og det har til tider vækket undren hos særligt et af hans nærmeste familiemedlemmer.

- I hele min karriere har min mormor på en meget kærlig og sød måde været efter mig og spurgt, hvorfor jeg ikke laver Phantom of the Opera i stedet for at skulle eksperimentere med sådan noget pjat, som hun kalder det, siger han og fortsætter:

- Hvis jeg skulle gøre hende glad, skulle jeg være med i en stor musical. Derfor var jeg rigtig glad for at kunne fortælle hende, hvad jeg skal lave de næste par måneder, og hun blev også sindssygt glad, siger han.

"The Sound of Music" er en ikonisk musical, der baserer sig på historien, om hvordan en ung novice forlader klosteret og bliver oppasser for Kaptajn von Trapps syv børn. Med sang og kærlighed vinder hun både børnenes og faderens hjerte, og Jens Jacob Tychsen er ikke i tvivl om, hvorfor han skulle være med i netop denne musical.

- Det er den bedste musical, der findes. Der er ingen andre musicals, der har det hele, som den har. Det er en god historie, gode sange og roller, og så er den både sjov og uhyggelig, forklarer Jens Jacob Tychsen.

Og så har musicalen fyldt skuespillerens barndom med gode minder.

- Hver jul sad jeg med min mormor og morfar og så den. Vi drak kaffe og fik småkager, og det var trygt og rart. Så det var en tilbagevendende begivenhed, som havde noget med tryghed at gøre. Så på en eller anden måde tænkte jeg bare, at jeg blev nødt til at lave den. Også som en cadeau til dem for det, vi har oplevet sammen, siger han.

"The Sound of Music" får premiere 17. september på Det Ny Teater. Maria Lucia spiller rollen som Maria Rainer, og stykket bliver instrueret af Daniel Bohr, der tidligere har instrueret musicalen syv gange.

  • Maria Lucia og Jens Jacob Tychsen har hovedrollerne i den nye opsætning af "The Sound of Music" på Det Ny Teater. Foto: BIRGER STORM
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet