Annonce
Bolig og livsstil

Drengedrømme og flueben driver kendte danskere ud på åbent hav

Anders Lund Madsen, Wafande, Katerina Pitzner, Kristian von Hornsleth, Julia Sofia Aastrup og Jesper Vollmer deltager i anden sæson af "Over Atlanten". Foto: Carsten Andersen/Free

De seks deltagere i anden sæson af "Over Atlanten" har forskellige - og personlige - grunde til at sige ja.

Der var ikke meget tvivl at spore hos de seks kendte danskere, som til foråret kan opleves i tv-programmet "Over Atlanten", da de blev spurgt, om de ville med på eventyr.

De tilbagelægger 6000 kilometer, når de sammen med professionelle sejlere krydser Atlanterhavet på 21 dage.

På spørgsmålet om, hvorfor diamanthandler Katerina Pitzner endte med at takke ja, falder svaret prompte:

- Endte med? Jeg blev spurgt og sagde: "Hell yeah, det vil jeg gerne!" lige med det samme. Det lød som en fuldstændig fantastisk oplevelse.

- Jeg elsker eventyr, så at få muligheden for at sejle over Atlanten med professionelle folk? Det er en fantastisk udfordring, og jeg holder meget af at blive revet ud af min hverdag, fortæller hun.

Hos tv- og radiovært Anders Lund Madsen var der heller ikke meget tvivl at spore, da mailen tikkede ind.

Til gengæld var der masser af eventyrlyst.

- Jeg tænkte slet ikke på, om det ville være en dårlig idé. For jeg syntes grundlæggende, at det ville være rigtig sjovt.

- Jeg har altid drømt om at sejle over Atlanten, og det her er jo en luksusmodel, fordi der var nogle professionelle med, som kunne finde ud af det. Og jeg skulle ikke yde andet end at møde op. Så jeg var slet ikke i tvivl, lyder det.

Hos kok Jesper Vollmer var det ikke kun drømmen om eventyr, der afgjorde beslutningen.

Det var også et spørgsmål om at bevise noget over for sig selv og for andre, efter at han siden en badeulykke i Thailand for fem år siden har kæmpet med balancebesvær og genoptræning.

- Mit første udgangspunkt for at ville være med var, at efter min ulykke i 2015 har jeg lovet mig selv, at hvis jeg kan blive stærkere, bedre og gøre flere ting ved hjælp af en form for sport eller fysisk aktivitet, så må jeg ikke sige nej.

- Så alt hvad jeg får af tilbud, siger jeg ja til, hvis det giver mening. Da jeg hørte om programmet, tænkte jeg: "Hvis jeg kan det, kan jeg sgu meget", forklarer Jesper Vollmer.

Også hos musikeren Wafande var der noget følelsesmæssigt på spil.

Han håbede at komme lidt tættere på sin far, som var sømand, men som forsvandt ud af Wafandes liv, da han var barn.

- Det er et kæmpe tilbud. Et flueben i livet, man kan få lov at sætte. Jeg følte, det var noget, som jeg ikke kunne sige nej til at prøve

- Så eventyrmæssigt og følelsesmæssigt var det noget, jeg ikke kunne sige nej til.

Med ombord på båden var også YouTube-stjernen Julia Sofia Aastrup og kunstneren Kristian von Hornsleth.

Julia Sofia Aastrup blev spurgt kort tid før afrejse, så hun måtte træffe et hurtigt valg.

Men hun kendte programmet i forvejen, og det hjalp på beslutningen.

- Jeg laver jo YouTube og har altid tænkt, at det var dér, jeg hørte til, så når tv-muligheder har budt sig, har det været spændende, men jeg ville ikke sige ja til alt.

- Da jeg så sæson 1 af "Over Atlanten" tænkte jeg: "Hvis jeg nogensinde skal lave et program, så skal det være det". Så da jeg fik opkaldet, var jeg slet ikke i tvivl, fortæller hun.

Da hun først havde sagt ja, var der ingen vej tilbage. Men Julia Sofia Aastrup nåede alligevel at blive rimelig nervøs på den korte tid.

- Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre, tage på eller pakke. Jeg nåede at ringe til min mor og spørge, og hun sagde instinktivt nej. Men så måtte jeg sige, at jeg nok kom til det alligevel, siger hun med et grin.

For den sjette deltager, Kristian von Hornsleth, var der heller ikke så meget at rafle om.

Han har i sin karriere sagt nej til at medvirke i mange tv-programmer, fordi han med egne ord "allerede er med i rigeligt, som ikke har med kunst at gøre".

Men da tilbuddet om at krydse Atlanterhavet kom, slog han til.

- Det her har med sejlsport at gøre, og jeg har selv sejlet, da jeg var yngre. Og det lyder jo fantastisk med Atlanten.

- Måske lige indtil man så er der, siger han med et skævt smil.

"Over Atlanten" har premiere søndag den 22. marts klokken 21.00 på Kanal 5 og Dplay.

  • De seks deltagere i Over Atlanten
    Anders Lund Madsen, Wafande, Katerina Pitzner, Kristian von Hornsleth, Julia Sofia Aastrup og Jesper Vollmer deltager i anden sæson af "Over Atlanten". Foto: Carsten Andersen/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?