Annonce
Bolig og livsstil

Dronning Margrethe skal nyfortolke Snedronningen: Det er oplagt

Dronning Margrethe ser frem til at arbejde sammen med Oh Land igen, fortæller hun. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Den danske regent har for ottende gang sagt ja til at udfolde sig kreativt i Tivoli.

Forfatteren H.C. Andersen har altid haft en særlig plads i hjertet hos dronning Margrethe, og nu har hun sagt ja til at lave scenografi og kostumer til en nyfortolkning af hans eventyr om "Snedronningen".

Det blev onsdag afsløret på et pressemøde i Tivoli, hvor "Snedronningen" bliver sat op som balletforestilling i december 2019.

- Jeg synes, at "Snedronningen" er et meget rigt og meget smukt eventyr, og det er oplagt at gøre det til en ballet, for der er meget dans i den, og så er det en meget billedrig fortælling, siger dronningen.

På forestillingen skal dronningen arbejde sammen med sangerinden og musikeren Oh Land og koreografen Yuri Possokhov.

De tre arbejdede også sammen i 2016, hvor de stod bag det kreative arbejde på balletten "Askepot".

Dengang kendte majestæten ikke til Oh Land og hendes virke, men efter deres samarbejde, er dronningen blevet glad for popsangerindens musik.

- Jeg blev rigtig glad for musikken til "Askepot", og det var ærligt sagt første gang, jeg stiftede bekendtskab med Nanna Ølands musik, men jeg kom til at sætte stor pris på den, siger dronning Margrethe.

I eventyret om "Snedronningen" må børnene Gerda og Kay gå grueligt meget igennem, før alt bliver godt, for den onde Snedronning kidnapper Kay og sender dermed Gerda ud på en farefuld rejse for at redde sin ven.

Dronning Margrethe har tidligere beskæftiget sig med eventyret om "Snedronningen", som hun har lavet decoupager til og indtalt stemmer til i et digitalt teaterstykke.

For majestæten er "Snedronningen" et helt særligt kapitel i H.C. Andersens forfatterskab.

- Jeg er ikke sikker på, hvornår jeg egentlig forstod dybden i det eventyr, men jeg har holdt meget af det, også som barn. Jeg syntes, det var spændende og smukt, siger hun.

  • Dronningen deltager i et nyt balletprojekt med Oh Land: Snedronningen, Dronning Margrethe, Dronningen
    Dronning Margrethe ser frem til at arbejde sammen med Oh Land igen, fortæller hun. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet