Annonce
Bolig og livsstil

Ernæringseksperter: Disse tendenser vil præge kosten i 2022

Uforarbejdede madvarer vil vinde endnu mere frem i 2022, forventer Anette Sams. Forbrugerne har fået øjnene op for, at der ikke behøver at blive tilføjet sukker og mel i alting. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Uforarbejdet mad vinder frem, og kalorietælling ryger ud. Det er nogle af de tendenser, som Michelle Kristensen og Anette Sams forudser, vil præge kosten i år.

Palæo, antiinflammatorisk, nordisk, low carb, og keto.

Listen over kosttrends er lang, og hvert år kommer nye til - eller gamle vender tilbage.

Med indgangen til det nye år kan du her læse, hvad der bliver kosttrends i 2022 ifølge kost- og træningsformidler Michelle Kristensen og forfatter, ph.d. og tidligere diabetesforsker Anette Sams.

* Kalorietælling ryger ud:

I lang tid har det at tælle kalorier været en velanset vej mod en sundere livsstil, men det er mere og mere fortid, siger Michelle Kristensen.

- Før i tiden skulle du tælle kalorier, og det var så de tal, der var sandheden for dig. Du var mere på jagt efter fødevarer med færre kalorier og ligeglad med, hvad de indeholdt.

- Nu går du mere op i, at fødevarerne skal være gode for dig. Kvaliteten er ved at vinde over kalorietællingen, og det er rigtig godt, siger Michelle Kristensen.

Når alt kommer til alt, er det nemlig meget svært at måle, hvor mange kalorier du egentlig har brug for, siger hun.

Anette Sams tilføjer, at kaloriefokus har overskygget alt andet i lang tid, og det er ikke hensigtsmæssigt.

* Uforarbejdet mad:

Fødevarerne skal ikke bare være gode, fortæller Anette Sams. Der kommer mere fokus på madvarer, der er naturlige og uforarbejdede.

- Det eneste, der går igen i alle de trends, der ligger derude lige nu, er, at vi holder op med at tilføje det raffinerede kulhydrat i form af mel og sukker.

- Det, der kommer til at ske nu, er, vi går hele vejen tilbage til den uforarbejdede mad. Vi hylder de naturlige fødevarer. Den mad vi spiser, skal vi samarbejde med vores tarmbakterier om, siger Anette Sams.

* Striks diæt med snydedage bliver kikset:

I 2022 vil en trend fra bodybuilderbranchen om at spise efter en striks diæt i løbet af ugen og så give sig selv lov til at spise løs af alt det usunde en enkelt dag blive mindre populær, forudser Michelle Kristensen. På de såkaldte cheatdays - snydedage - ender mange med at overspise.

- Det er en tankegang, der er tenderende til kikset, fordi vi nu gerne vil lære at nyde tingene, men også gøre det i begrænsede mængder: "Mere er meget bedre", bliver fortid. Det vil blive spredt mere ud og balanceret, siger hun.

* Reduktionisme:

Det at være flexitar - kødspiser, men ikke så ofte - har været en trend i 2021, men i 2022 vil det blive erstattet af en lignende trend: reduktionisme, siger Michelle Kristensen.

Reduktionisme sigter mod at skære ned på indtaget af animalske produkter, men når du alligevel vil have for eksempel kød eller mælk, skal det være kvalitet. Reduktionismen er ikke så rigid, siger Michelle Kristensen, men med trenden vil en smule godt kød på bordet i løbet af ugen erstatte en masse dårligt kød, lyder det.

* Veganske køderstatninger:

Den større fokus på plantekost er godt, siger Anette Sams, men vi skal passe på, at de veganske fuldforarbejdede køderstatninger ikke vinder frem over for selve planterne.

- Mange tænker, at det er vegansk og økologisk, og så er det godt. Men meget af det er fuldforarbejdet, og jeg frygter, det er noget, vi spiser i den bedste tro og med hovedet under armen, siger hun.

/ritzau fokus/

  • Mad
    Uforarbejdede madvarer vil vinde endnu mere frem i 2022, forventer Anette Sams. Forbrugerne har fået øjnene op for, at der ikke behøver at blive tilføjet sukker og mel i alting. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?